Så er det måske dig, vi leder efter. På Netdoktor søger vi netop nu pårørende til personer med hjertesvigt, der har lyst til at dele deres historier i små videofortællinger.
Netdoktor søger pårørende
På Netdoktor arbejder vi hele tiden på at gøre vores leksikon endnu bedre, og netop nu udvider vi vores sektion om hjertesvigt.
I den forbindelse søger vi pårørende til personer med hjertesvigt, der har tid og lyst til at dele deres historier i små videofortællinger. Fortællingerne vil sætte fokus på de udfordringer, der kan være ved at være pårørende til en person med hjertesvigt.
Vil du fortælle din historie?
Formålet med videofortællingerne er at hjælpe andre, der er berørte af hjertesvigt. Er man pårørende, kan det være en øjenåbner at høre andre fortælle en historie, der ligner en, man kender fra sit eget liv.
Det er forskelligt, hvad der fylder: Hos nogle er det måske bekymringen for den hjertesyge, der dominerer, hos andre kan det være sorgen over, at partneren eller forælderen ikke kan det samme som tidligere. Det er dig, der bedst ved, hvad der er vigtigt at tale om.
Sådan foregår det
Måske er det ikke noget problem for dig at tale foran et kamera, men hvis du ikke er så tryg ved tanken, kan vi berolige dig med, at det hele vil foregå meget nede på jorden.
Videointerviewet foretages af en af vores redaktører og kan finde sted hjemme hos dig selv eller et andet sted, som du finder behageligt.
Du vil selvfølgelig få videoen at se, før den kommer på Netdoktor.dk
Er det noget for dig?
Har du lyst til at vide mere? Eller ved du allerede, at det er lige noget for dig? Så skriv en mail til vores redaktør Sille på sr@netdoktor.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!