Myter og sandheder om vores negle

Skyldes hvide pletter vitaminmangel? Får vi riller i neglene af at bekymre os? Der er meget, vi ikke ved om vores negle, så her får du indblik i neglenes verden.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Nogle mennesker går meget op i deres negle og sørger for, at de altid er velplejede. Andre er ligeglade og glemmer næsten at klippe deres negle. Sådan er vi så forskellige. Der er mange myter omkring negle. Vi skal se på nogle af dem, men først ser vi på, hvad negle egentlig er.

Negle er en del af overhuden på vores fingre og tæer, som er vokset ud i plader fra neglerødderne. Neglepladen er den synlige del af neglen, og den ligger i neglelejet, som er det fordybede område i huden. Under neglepladen og på siderne af den er neglelejet afgrænset af neglefolderne, som også kaldes neglevoldene.

Neglen vokser fra negleroden, der er forbundet med neglesengen dybt nede i underhuden. Negleroden består af levende celler dybt nede i underhuden, men når de passerer negleroden, er de omdannet til døde forhornede lag af keratinceller.

Især på tommelfingeren, og som regel også på de andre fingre – dog ikke på lillefingeren – kan neglerodens forreste område ses som en hvidlig halvmåne (lunula). Hos nogle er den hvidlige halvmåne bred, hos andre smal.

Neglenes vækst

Vores negle vokser hele livet, og de skubbes ud vandret, mens vores hud fornyer sig lodret. Det oplyser Kaare Weismann, der er forhenværende overlæge og professor dr.med. i dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme). Når negle har været i kontakt med omgivelserne i lang tid, og de vokser sig længere end det yderste af huden på fingre og tæer, ændrer de farve og bliver grålige, dels fordi keratinet er gammelt, og dels fordi der kommer skidt under neglene.

Med alderen vokser negle langsommere. Især efter 80 års-alderen er væksten betydeligt nedsat.

Der er forskel på, hvor hurtigt vores fingernegle og tånegle vokser.

- En fingernegl vokser en millimeter om ugen, mens en tånegl vokser en millimeter om måneden. Det kan dog variere lidt fra person til person, hvor meget neglene vokser. Hos nogle vokser fingerneglene for eksempel op til to millimeter om ugen. Der er ikke forskel på kvinder og mænd i forhold til væksthastighed, siger Kaare Weismann.

Ligesom nogle af os tror, at vores hår vokser hurtigere af at blive klippet, tror nogle også, at hvis man klipper eller bider sine negle, vokser de hurtigere. Men ifølge Kaare Weismann er det en myte, for keratin er dødt, og væksthastigheden påvirkes ikke af, hvor ofte man klipper eller bidder sine negle. Man får heller ikke mere skrøbelige negle af at bide dem i forhold til at klippe dem.

Såvel hår som negle gror en smule hurtigere om sommeren end om vinteren, dog uden at man ved hvorfor. Graviditet kan også influere, så neglene enten kan vokse hurtigere eller langsommere på grund af graviditetshormonerne.

Det er en myte, at negle fortsætter med at vokse, efter at vi dør.

- Når vi dør, skrumper huden i løbet af få timer, fordi kroppen mister væske, og så stopper væksten af neglene, siger Kaare Weismann.

Ændringer i neglene

Nogle har riller i hele neglens længde på nogle af fingerneglene. Man kalder det ofte for ”bekymringsriller”, men ifølge Kaare Weismann er det en myte, at man får længderiller på neglene, fordi man bekymrer sig meget. Langsgående riller er helt normalt og typisk et aldersfænomen. Jo ældre man bliver, desto flere får man af dem. Årsagen er ukendt.

Andre har hvide pletter på en eller flere af deres negle. Det har intet med vitamin- og mineralmangel at gøre, som nogle tror. De hvide pletter skyldes en lille defekt i negledannelsen, der går ud på, at keratinlagene i neglepladen ikke er helt tætte. Det betyder, at der kan komme luft ind i lagene, der så viser sig som hvide pletter (leukonychia).

Hvis man slår en fingernegl eller en tånegl, kan neglen blive blå eller brun på grund af blødning i neglelejet. Rådet fra Kaare Weismann er at lade neglen sidde og vente på, at den falder af af sig selv. Det gør den, når en ny negl er på vej. Det tager omkring 3-4 måneder for en ny negl at vokse ud, hvis der er tale om en fingernegl og op til et år, hvis det er en tånegl, der er faldet af. Hvis neglevolden er blevet beskadiget ved slaget, vil den nye negl blive skæv i formen.

Indgroede negle

Hvis man klipper sine tånegle forkert og i tillæg går med trange sko, kan man få indgroede negle (unguis incarnatus), der kan føre til betændelse, der gør ondt, og som kan sprede sig fra neglevolden ind under neglepladen. Som regel er det nok at klippe og frigøre hjørnet af neglen og skåne det med plaster eller andet trykaflastende, indtil neglen igen er vokset normalt ud. Dog må en indgroet negl i grelle tilfælde fjernes helt med lokalbedøvelse.

Kaare Weismann anbefaler, at man, for at forebygge indgroede negle, klipper sine tånegle lige over for at undgå at få en skrå kant af neglen, der kan bore sig ned i neglevolden under tryk fra fodtøjet. Neglene på fingrene behøver man ikke klippe lige over, men kan klippe dem efter fingrenes rundede buer.

Sprøde, tynde negle

Nogle mennesker har sprøde, tynde og bløde negle, der meget let flækker eller knækker. Det kan der være flere grunde til. Dels er der medfødte forskelle på, hvor stærke og hårde vores negle er. Dels kan det skyldes, at man har slidt meget på sine negle med vand, sæbe og opløsningsmidler. Hyppig brug af neglelak og fjernelse heraf har ingen indflydelse på neglevæksten, men kan udtørre neglepladen, så der opstår tendens til sprukne negle.

En mere sjælden årsag til sprøde negle kan være, at kosten mangler næringsstoffer som for eksempel vitaminer og mineraler. Jernmangel og mangel på vitamin B kan føre til skrøbelige negle. Dog er det ifølge Kaare Weismann meget sjældent i Danmark, at vores kost i det hele taget har betydning for vores negle, fordi de færreste er fejlernærede.

Det er almindeligt, at man får tyndere og mere skrøbelige negle med alderen. En del af forklaringen kan være, at neglene vokser langsommere hos ældre, og at de derfor bliver slidt meget mere, før de fornyes. Hvis man har sprøde tynde negle, skal man undgå at bruge neglefil, da det får dem til at flosse. I stedet skal man klippe dem.

Sygdom viser sig i neglene

Det er som regel neglene, der påvirkes af sygdom, og ikke omvendt. Det er sjældent, at sygdomme opstår i selve neglene.

Hvis alle negle på fingre eller tæer ændrer form, struktur eller farve, kan det tyde på en mangelsygdom eller en anden sygdom som for eksempel en hudsygdom. Hudsygdommen psoriasis kan for eksempel påvirke neglene ved at lave små huller i neglepladerne. Det kaldes Pitting og skyldes en forstyrrelse i dannelsen af keratin.

Ved alvorlige sygdomme med høj feber, som for eksempel lungebetændelse, går kroppens egne zinkværdier ned, så længe man er syg. Manglen på zink gør, at neglene holder op med at vokse, mens man er syg, fordi cellerne holder op med at dele sig i neglevolden. Efter 3-4 uger vil man kunne få tværgående furer på neglene, som er meget synlige. De tværgående furer i neglene kaldes Beau-furer.

Farveændringer

Sunde negle ser lyserøde ud, fordi der er en god blodgennemstrømning af fingrene. Ved nogle kræftsygdomme kan neglene blive blege og blågrå uden kendt årsag. Det samme gælder ved leversygdomme og svære nyresygdomme.

Det ses sjældent, at man får grågrønne negleplader, men hvis man gør, kan det skyldes en bakterie, der hedder Pseudomonas. Det ses hos ældre svækkede mennesker med kronisk urinvejsinfektion.

Gule negle kan opstå, hvis man for eksempel har en alvorlig længerevarende infektion, der får neglene til helt at ophøre med at vokse, så længe infektionen står på. Man kender ikke årsagen til den gule farve.

Læs mere om HUD, HÅR OG NEGLE

Sidst opdateret: 14.06.2019