Annonce

Føles din mave som en ballon?

Nogle mennesker har ofte problemer med maven. Den føles oppustet som en ballon, gør ondt, og man har enten diarré eller forstoppelse. Hvad har man af muligheder for at finde ud af, hvad der er galt? Læs med og bliv klogere.

Det kan påvirke ens gode humør, når man har problemer med maven. Man kan føle sig oppustet efter måltiderne og måske have kvalme og ondt i maven. Ved toiletbesøg kan man tit enten ikke komme af med sin afføring eller plages af diarré. Har man det sådan, er det nærliggende at overveje, om det skyldes, at man har spist noget, man ikke kan tåle. Og måske prøver man sig frem ved at udelukke forskellige fødevarer, uden at det for alvor hjælper.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Nogle vænner sig til at leve med maveplager uden at gøre noget ved det. Andre har været til deres læge og er gået hjem med besked om, at de bare må lære at leve med det, fordi de ikke har en sygdom, men en irritabel tyktarm. Hvis lægens råd om at spise fiberrigt, drikke masser af vand og dyrke motion ikke virker godt nok, kan man synes, at man har fået en skraldespandsdiagnose, og at ingen kan hjælpe en. Men er det nu også sandt?

Her ser vi på, hvad man kan få af undersøgelser inden for både det offentlige og private system, herunder hvad en diætist kan gøre for en.

Hos lægen

Første skridt ved maveproblemer er at gå til sin praktiserende læge. Ud over at tale om symptomer, og om hvornår og hvordan problemet er opstået, vil man hos lægen få taget blodprøver for at kunne udelukke sygdomme som Cøliaki (glutenintolerance), laktoseintolerance, stofskifteforstyrrelser.

Ved diarré vil man også få taget afføringsprøver for at undersøge for mave-tarm infektioner som for eksempel Salmonella og parasitter.

Hvis lægen ikke finder tegn på sygdom, som han eller hun selv kan behandle, vil man måske blive sendt hjem med diagnosen irritabel tyktarm og råd om at spise mere fiberrigt, drikke mere vand og dyrke motion. Man får måske besked på at komme igen, hvis ikke rådene virker, og så vil lægen eventuelt henvise til en specialist.

Overlæge og Ph.d. i medicinske mave-tarm sygdomme på privathospitalet Aleris-Hamlet Hospitaler, Alice Højer Christensen har følgende råd:

- Det kan være en fordel at være godt forberedt før besøget hos lægen og finde ud af, hvad man ønsker af undersøgelser. Man kan for eksempel sige, at man ønsker at blive udredt for polypper i tarmen, og så vil lægen måske ud fra sygehistorien vælge at sende en videre til en speciallæge for yderligere udredning, siger Alice Højer Christensen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hos mavespecialisten

Når man bliver henvist til en specialist, kan relevante undersøgelser foregå hos en praktiserende speciallæge i mave-tarm sygdomme eller på offentlige eller private hospitaler.

Hvis man har ændring i sit afføringsmønster i form af hyppig diarré eller forstoppelse (eller skiftevis diarré og forstoppelse), vil man typisk få foretaget en kikkertundersøgelse, især hvis man er fyldt 50 år. Her vil man undersøge for betændelse i tarmen, polypper eller kræft.

- I praksis bruger mange speciallæger også kikkertundersøgelsen, hvis man er fyldt 40 år, fordi polypper og kræft typisk optræder efter denne alder. Hos personer under 40 år vil man jævnligt nøjes med en afføringsprøve for at undersøge for calprotectin, som er et protein, der kommer fra hvide blodlegemer, og som kan vise, om man har en betændelsestilstand i tarmsystemet. Hvis calprotectin er forhøjet, tilbydes ofte en kikkertundersøgelse for at undersøge for betændelse i tarmen i form af Crohns sygdom og Colitis ulcerosa. Der vil dog altid være undtagelser, når det gælder alder i forhold til valg af undersøgelser, for eksempel hvis ens familie er disponeret for kræft, siger Alice Højer Christensen.

Kikkertundersøgelsen er en koloskopi, som vil sige, at man undersøger ende- og tyktarmen med et fleksibelt rør (endoskop) med kamera. Det føres op gennem anus, så man på en skærm kan se indersiden af tarmen. Under kikkertundersøgelsen tager man små vævsprøver af slimhinden, som man undersøger i mikroskop.

- Nogle er bange for denne undersøgelse, fordi den gør ondt, men man kan få den lavet med smertestillende medicin eller under narkose. Det er dog kun få praktiserende speciallæger, der kan tilbyde narkose, så derfor foregår det som regel på et hospital, hvis man skal have narkose, forklarer Alice Højer Christensen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Andre tarmundersøgelser

Hvis speciallægen ikke finder noget ved koloskopien, men har mistanke om, at der kan være betændelse i tyndtarmen, fordi blodprøver eller afføringsprøver viser tegn på betændelse, får man også foretaget en MR-scanning af tyndtarmen og/eller en kapselendoskopi, hvor man sluger et lille bitte kamera i en kapsel, som filmer tarmen indvendig fra, mens den passerer ned gennem tarmsystemet. Udvalgte steder er der også ekspertise og udstyr til at foretage en såkaldt nedre enteroskopi, hvor man undersøger både tyk- og tyndtarm. Det sker ved mistanke om blandt andet Crohns sygdom.

Man kan også få foretaget en gastroskopi, som er en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og det første stykke af tyndtarmen (tolvfingertarmen), hvor man fører røret med kameraet ind gennem munden. Man kan få beroligende medicin, fordi undersøgelsen kan være ubehagelig. Man kan dog også føre røret med kameraet ind gennem næsen, hvis man synes, det er mindre ubehageligt. Ved undersøgelsen vil man tage vævsprøver fra tolvfingertarmen for at se, om man har overset cøliaki ved den tidligere blodprøve. Hvis blodprøven har afsløret blodmangel eller tegn på, at man ikke kan optage mikrostoffer, tager man vævsprøver for at være helt sikker på at kunne udelukke cøliaki. Man kan indføre forskellige instrumenter igennem gastroskopet, der gør det muligt at tage vævsprøver.

På privathospitalet Ifølge Alice Højer Christensen kan man få lavet præcis de samme undersøgelser på et privathospital. At benytte sig af et privathospital kræver, at man betaler selv, har en privat sundhedsforsikring eller kan henvises via det udvidede frie sygehusvalg.

Behandling hos lægen Alice Højer Christensen mener ikke, at diagnosen irritabel tyktarm er en skraldespandsdiagnose, som man bare må lære at leve med.

- Irritabel tyktarm hænger sammen med en ubalance i tarmfloraen. Tit er årsagen, at man har fået antibiotika, har haft en maveinfektion eller har levet usundt, så tarmbakterierne har forandret sig. Tilstanden er også arvelig, fordi moren giver tarmfloraen videre til sine børn via fødselskanalen. 16 procent af den voksne befolkning under 50 år døjer med irritabel tyktarm. Sværhedsgraden varierer meget – lige fra lette tilfælde, hvor tilskud af loppefrøskaller (HUSK) er nok, til svære tilfælde hvor man prøver mange forskellige ting uden et helt godt resultat, siger Alice Højer Christensen.

Mange læger råder til, at man undgår gluten, også selvom man ikke har cøliaki. Nogle kan ved kost- og livsstilsomlægninger med sundere og mere fiberrig kost samt motion få afhjulpet deres symptomer.

Alice Højer Christensen fraråder, at man selv begynder at eksperimentere med sin kost, for det kan i værste tilfælde føre til spiseforstyrrelser er lægens erfaring.

Hun mener heller ikke, at det er nok at ændre sin kost.

- Der er sjældent noget fast mønster i, hvad man kan tåle og ikke kan tåle. Løsningen ligger nok i at ændre tarmfloraen. Man ved endnu ikke nok, og for tiden forskes der intensivt i netop ændring af tarmfloraen. I meget svære tilfælde kan man prøve en Low Fodmap-diæt, men helst under diætistvejledning. Tilskud af bredspektret probiotika vil være vigtigere, fordi man her går ind og påvirker tarmfloraen, som er den egentlige årsag til den irritable tarm, mener Alice Højer Christensen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hos diætisten

Det er lidt forskelligt, hvordan diætister griber det an, når de får klienter, der har ondt i maven, er oppustede og lider af diarré og/eller forstoppelse. Efterhånden kender flere diætister til Low Fodmap-diæten, som er hjælpsom ved irritabel tyktarm og kan derfor sætte en på diæt, hvor man undgår eller begrænser indtaget af bestemte fødevarer, der er kendt for at irritere tarmen.

Anne Catherine Færgemann har en Master i Nutritional Medicine og arbejder som klinisk diætist. Hun har specialiseret sig i irritabel tyktarm og Functional Medicine, som er en behandlingsform, hvor man bruger kost og kosttilskud til at rette op på kroppens biokemiske forstyrrelser. På klinikken, hvor Anne Cathrine arbejder, kan man få forskellige undersøgelser, som for eksempel afføringsprøver, hvor man undersøger tarmfloraen for forstyrrelser og overvækst af uhensigtsmæssig art (svamp, bakterier og parasitter). Afføringsprøverne kan også vise, om man danner enzymer nok, hvordan immunforsvaret har det, eller om der er inflammation til stede. Man kan også undersøge for overvækst af bakterier ved hjælp af puste- eller urinprøver. Nogle af undersøgelserne er de samme, som man kan få foretaget hos sin egen læge, men der kan være forskel på, hvilke markører man måler på. Desuden er der også faglig uenighed omkring brugen af de enkelte tests.

I følge Anne Cathrine Færgemann kan en blodprøve afsløre, om man har en skjult fødevareintolerance. Prøven adskiller sig fra cøliaki- og laktoseintolerans-prøverne, som man kan få hos lægen, idet man undersøger IgG antistofreaktioner mod proteinerne i en lang række fødevarer. Man kalder det skjult fødevareintolerance, fordi det ikke handler om at finde fødevarer, som man typisk reagerer inden for minutter til et par timer på som for eksempel peanuts eller andre nødder.

- Man reagerer måske først på en fødevare dagen efter, eller også er det mængden af fødevaren, man ikke kan tåle. Det er lidt mere diffust, og der efterlyses da også mere forskning på dette område. Men det kan give et fingerpeg om, hvad man som udgangspunkt mistænker kan være problemgivende, hvis andet, man har prøvet, ikke har virket, siger Anne Catherine Færgemann.

Man skal selv betale for de undersøgelser, som klinikken laver, men som aktivt medlem kan man dog få tilskud fra Sygesikringen danmark til diætistkonsultationer.

Behandling hos diætisten

Hvis diagnosen er irritabel tyktarm, starter Anne Catherine Færgemann med at udelukke fødevarer, som typisk generer tarmen – man får for eksempel besked på at undgå laktose, hvede, rug, løg, hvidløg, tørret frugt og æbler. Det er alle fødevarer med mange fodmaps. En diæt følges, mens man venter på svar fra afførings- og blodprøverne, og når de kommer, så arbejder man med årsagerne til generne.

- Hvis det skyldes en bakteriel overvækst, vil man typisk give tilskud med antimikrobiel effekt og probiotika, der er levende mikroorganismer, som kan øge niveauet af god tarmflora, så man forhåbentligt får det bedre. Når man har oplevet tilstrækkelig lindring, begynder man så efter nogle uger at genindføre fødevarer, som man har udelukket for mere præcist at finde ud af, hvad man tåler eller ikke tåler af det, man har udelukket. Mange oplever en lindring efter allerede to til tre uger på en Low Fodmap-diæt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Vidste du...

... at patienter med gentagne infektioner med den resistente tarmbakterie Clostridium difficile tilbydes behandling med andre menneskers afføring?

Behandlingen kaldes 'Fækal mikrobiota transplantation' og foregår ved, at afføringen indføres via en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) eller gennem en sonde til tyndtarmen via det ene næsebor.

I en artikel på Politiken.dk fra 2015 fremgår det, at forskere over hele verden er i gang med at undersøge, om sygdomme som diabetes, fedme og sklerose måske kan have sammenhæng med ubalancer i tarmfloraen. I Danmark kan behandlingen med afføring dog indtil videre kun komme på tale ved gentagne infektioner med Clostridium difficile trods tidligere kure med antibiotika. I artiklen fastslår overlæge på Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V på Aarhus Universitetshospital Christian Hvas derfor, at "når patienter kontakter os nu og spørger, om vi kan give en fæcestransplantation for en given lidelse, kan vi ikke tilbyde det, før der er undersøgelser, som tyder på, at det faktisk virker".

Læs mere om behandlingen Fækal mikrobiota transplantation

Læs hele artiklen på politiken.dk: Mors afføring gjorde Michelle rask

Læs mere om bakterien Clostridium difficile

Flere gode råd

  • Spis masser af grøntsager.
  • Skru ned for sukker, store mængder frugt og andre sødestoffer (f.eks. maltitol, xylitol).
  • Hold igen med alkohol.
  • Undgå hvedemel og rug.
  • Se om det hjælper at undgå laktose.
  • Spis fermenteret kost – det vil sige kost der er gæret, så du får tilført probiotika. Spis f.eks. kefir, kombucha og sauerkraut.
  • Tag kosttilskud af bredspektret probiotika.
  • Spis så uforarbejdede fødevarer som muligt.
  • Undgå stress og søvnløse nætter, for det kan måske også påvirke fordøjelsen.
  • Ro og hvile er vigtigt for tarmen. Men det er bevægelse og motion også – find en god balance.
  • Drik rigeligt med vand.
  • Giv dig god tid på toilettet, og find den rette stilling, der virker for dig. Læn dig lidt tilbage, eller prøv at bruge en skammel under fødderne, så du retter endetarmen ud, og tarmen lettere tømmes.
  • Ved forstoppelse, brug eventuelt et mildt afføringsmiddel for at lindre spændingen i tarmen ved at få den tømt.
  • Vær tålmodig, for det kan tage tid at få en god tarmflora.

Kilde: Overlæge og ph.d. i medicinske mavetarmsygdomme Alice Højer Christensen og klinisk diætist og Masters i Nutritional Medicine Anne Catherine Færgemann.

Sidst opdateret: 08.08.2017

Annonce