Bihulebetændelse eller bare ”forknølet”?

Det er aldrig sjovt, når næsen stopper til, og man må hoste og hakke sig gennem en forkølelse. Heldigvis går de fleste forkølelser over af sig selv, med mindre de får lov at udvikle sig til bihulebetændelse. Her kan du læse om symptomer, behandling og forskellen på de to sygdomme.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

Forkølelse eller bihulebetændelse? Begge dele handler grundlæggende om en stoppet næse, der påvirker bihulerne, og selvom begge sygdomme er almindelige og velkendte, er de alligevel svære at afgrænse. Så hvad er forskellen?

• Almindelig forkølelse kender næsten alle til. Vi begynder at nyse, bliver snottede, og næsen stopper til. Men en forkølelse er en forkølelse, selvom man måske selv synes, det minder om bihulebetændelse. Mange bruger betegnelsen mere eller mindre i flæng om almindelig forkølelse, og det kan da også være svært at mærke forskel. Men reglen er, at hvis din forkølelse varer i mere end 10 dage, så er det ikke længere forkølelse, men bihulebetændelse, siger Frank Svendstrup, overlæge, Øre-Næse- og Halskirurgisk Afdeling F, Odense Universitetshospital, Svendborg.

Forkølelse bliver til bihulebetændelse

En forkølelse giver stoppet næse, i begyndelsen klart og tyndt som vand, senere tykkere og mere sejt slim og snot. Og enhver forkølelse påvirker bihulerne, forklarer Frank Svendstrup.

• Vi har i forbindelse med næsehulen nogle luftfyldte hulrum med den samme type slimhinde som i næsen, og det er bihulerne. De bliver, som næsen, påvirket af forkølelsen, hvor de bliver hævede og danner sekret, populært kaldet snot. Den tyske betegnelse for bihuler er meget passende "Nasennebenhölen", som netop betyder hulrum ved siden af næsen, siger Frank Svendstrup.

Han forklarer, at næsen og bihulerne normalt vil normalisere sig i løbet af nogle dage, idet de fleste forkølelser går over af sig selv. Bihulerne vil rense sig selv ved, at de små fimrehår får slimet ud via næsen, så bihulerne åbner sig selv igen. Men i nogle tilfælde bliver hævelsen så stor, at de små afløb fra bihulerne til næsehulen bliver ved med at være lukkede, og så er processen ikke selvhelbredende.

• Påvirkningen og hævelsen af slimhinden i næse og bihuler, som vi får ved almindelig forkølelse, bliver så udtalt, at de ikke åbner sig selv igen. Hvorfor det ikke sker hos nogle mennesker, ved vi ikke. Der kan være en anatomisk forklaring, og hvis du har haft det før, er der større risiko for at få det igen. Forkølelse begynder som virusinfektion, men kan over tid få en invasion af sygdomsfremkaldende bakterier, som er med til at forstærke infektion i bihulerne, og så har man en ond cirkel. Vi ved også, at det oftest er de såkaldte sibensceller, der bliver ramt først, men kæbehulerne, der giver de mest udtalte symptomer, siger Frank Svendstrup.

Symptomer på bihulebetændelse

De almindelige symptomer på bihulebetændelse er ifølge Frank Svendstrup stoppet næse, slim og snot i næse, ofte smerter over pande og kinder. Slimet løber fra næsen til halsen, og derfor er ondt i halsen meget almindeligt. Den stoppede næse giver også nedsat lugte- og smagssans, og så kan man få hovedpine, der ofte er lokaliseret i panden. Endelig kan betændelsen også påvirke tænderne og give smerter i specielt kindtænderne.

Behandling

Når forkølelse er blevet til bihulebetændelse, skal der skrappere midler til end lommetørklæder og kamillete. Det første, man kan forsøge, er ifølge Frank Svendstrup at skaffe afløb fra de lukkede bihuler. Her kan almindelige håndkøbsnæsedråber og næsespray få slimhinden til at skrumpe, så man åbner og får luft til næsen og afløb. Hvis det ikke er nok, kan man supplere med almindelig smalspektret penicillin. Hvis det ikke er nok, så er det næste trin en næsespray med binyrebarkhormon af samme type som dem, man bruger mod allergi. De fleste af dem er receptpligtige. Man skal dog være opmærksom på, at de virker forebyggende og ikke med det samme. Kombinationen af penicillin og spray med binyrebarkhormon vil virke i langt de fleste tilfælde.

• Vi anbefaler også at skylle næsen med saltvand, en 0,9 procents opløsning af saltvand som kroppens væskesammensætning. Den kan man sagtens blande selv. Og den skal helst være cirka 37 grader varm, ellers er det ubehageligt. Det er vigtigt, at næsen ikke bare bliver fugtet. Den skal skyldes med en halv til en hel deciliter på hver side, og man kan flere steder købe en anordning til at spule og skylle, siger Frank Svendstrup.

Hvis det ikke er gået over efter 10 dage, bør man kontakte sin egen læge igen. Hvis behandlingen hos den praktiserende læge heller ikke virker, eller man får kraftige smerter og høj feber, skal man til en øre- næse-halsspecialist. Dem kan man kontakte uden henvisning.

Kronisk eller akut bihulebetændelse

Man skelner mellem kronisk og akut bihulebetændelse. Den kroniske er som navnet antyder en mere langvarig påvirkning, og definitionen er, at en bihulebetændelse, der varer mere end 12 uger, er kronisk. Patienterne døjer her med konstant stoppet næse, smerter, nedsat lugte- og smagssans, men ikke feber.

• Hos nogle er det svært at komme af med betændelsen, selv med medicinsk behandling, og hulerne bliver ved med at være lukkede. Her vil man give en behandling med binyrebarkhormonspray og en langvarig antibiotikakur. Vi vil i den forbindelse tage bakterieprøver fra slim og snot i næsen og undersøge, om der er specielle sygdomsfremkaldende bakterier for at sikre, at vi ikke skyder i blinde med antibiotika, siger Frank Svendstrup.

Fakta om bihulerne

Hvor sidder bihulerne?

Der er flere sæt af bihuler, de mest kendte er kæbehulerne, og der er to - en i hver side. De sidder i overkæben mellem øjet og tænderne, de er rimelig ens i størrelse og form og næsten altid symmetriske.

Dernæst kender mange pandehulerne, og dem har vi normalt også to af, en i hver side. De sidder lige over næsen og breder sig ud over øjnene. De er meget varierende i størrelse, og sjældent symmetriske. Hos nogle kan de nå ud til ørerne, hos andre findes de ikke, eller der er måske kun en eller tre i stedet for to.

Der er også kilebensbihulen. Den sidder bagerst i næsen lige foran hypofyselejet, mellem øjennerverne, der er to symmetriske - en i hver side.

Endelig er der sibenscellerne. De er placeret i næsen mellem øjnene. De er i meget varierende antal, nogle har mange små, op til 10 på hver side, mens andre har tre-fire på hver side.

Hvilken funktion har bihulerne?

Bihulerne sørger for, at ansigtskraniet ikke bliver for tungt, og de sørger for en del af stemmens klang.

Symtomer på bihulebetændelse

Stoppet næse, tyngdefornemmelse og smerter i ansigt, over panden, næseryggen eller overkæben. Sekret fra næsen, ondt i tænderne i overkæben, feber.

Behandling af bihulebetændelse

• Saltvandsskylning af næsen
• Næsespray (håndkøb)
• Næsespray med binyrebarkhormon (receptpligtig)
• Ved feber og almen utilpashed kan man give penicillin

Hvorfor får man bihulebetændelse?

• Bakterier angriber slimhinden ved forkølelse
• Tandinfektion
• Uheldig anatomi
• Skæv næseskillevæg

Kilde: Anette Kjeldsen, professor, Øre, -Næse og Halskirurgisk afdeling F, Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet