Oplæg 2: Sådan kan radioaktivt stof bruges til billeddiagnostik og behandling

Overlæge, ph.d. Dan Fuglø

På konferencen Prostatakræft Highlights 2019 for fagfolk holdt fire læger oplæg om nye studier inden for diagnostik og behandling af prostatakræft.

Konferencens andet oplægsholder var overlæge, ph.d. Dan Fuglø fra Klinisk Fysiologisk og Nuklear-medicinsk afd., Herlev Hospital. Overskriften på hans oplæg var Nuklearmedicin "NUK". Nuklearmedicin er et medicinsk speciale, hvor man bruger radioaktive stoffer til at stille diagnoser og behandle sygdomme med.

I sit oplæg havde Dan Fuglø valgt at fokusere på PSMA, fordi det er et område, som forskere har haft stort fokus på i de seneste år.

PSMA er en forkortelse af Prostata Specifikt Membran Antigen, som kort fortalt er en receptor, som findes på prostatakræftcellers overflade. Når der er så stor forskningsmæssig interesse for denne receptor, er det fordi, man er begyndt at kunne identificere og udnytte den til:

  1. Diagnostik, hvor den kan bruges til at få et overblik over, hvor udbredt kræften er og hvor den sidder.
  2. Behandling, hvor man kan bestråle prostatakræftcellerne og skåne det raske væv.

PSMA-PET giver bedre billeder

I dag bruger man knoglescanning (skintigrafi), PET-, CT- eller MR-skanning, når man vil bruge billeder til at se, hvor kræften sidder, og hvor udbredt den er. Men de senere år har studier altså vist, at man også kan udnytte PSMA-signalstoffer på overfladen af kræftcellerne til at lave billeddiagnostik med. Det foregår ved, at man giver patienten en indsprøjtning med et radioaktivt stof, en såkaldt PSMA-ligand, som binder til kræftcellernes PSMA-receptorer. Når man efterfølgende laver en PET-skanning (kombineret med CT eller MR-skanning) af personen, kan man se PSMA-aktiviteten på billedet – og dermed identificere metastaser i knogler, lymfeknuder og andre organer.

Denne nye undersøgelsesform kaldes PSMA-PET, og ifølge Dan Fuglø har nye studier af PSMA-PET-skanninger vist en meget høj følsomhed og præcision i opsporing af metastaser ved prostatakræft. Præcis og hurtig identifikation af eventuel spredning af kræft er afgørende for, hvilken behandling patienten kan blive tilbudt.

En nyligt publiceret meta-analyse (Marlon Perera et al.) viser desuden, at PSMA-PET lader til at have højere følsomhed end traditionelle undersøgelser til opsporing af spredning af prostatakræft. Som en følge af de resultater, er man i Australien i gang med et større fase 3 studie (proPSMA), hvor man undersøger, om PSMA-PET skal erstatte traditionelle billeddiagnostiske undersøgelser til opsporing af metastaser ved prostatakræft.

PSMA-PET vil erstatte nuværende skanninger

Herhjemme tilbydes PSMA-PET i stigende grad til højrisiko-patienter og hos patienter, hvor de konventionelle billeddiagnostiske undersøgelser er tvetydige, eller når man leder efter tidlige, små metastaser hos patienter, der tidligere er behandlet for prostatakræft.

Dan Fuglø forudser, at PSMA-PET-skanninger på sigt vil erstatte de nuværende knogleskintigrafier og knogle-PET-scanninger. PSMA-PET er dog en noget dyrere screeningsform, så der vil formentlig gå tid, før det bliver en del af standardudredningen på alle sygehuse. Hvis de fase 3 studier, der aktuelt er i gang, bestyrker fordelene ved PSMA-PET, kan det allerede blive standardundersøgelsen inden for de næste to år.

Læs mere: Stadieinddeling og risikogrupper ved prostatakræft

Annonce (læs videre nedenfor)

PSMA bruges også til behandling

En anden nyhed inden for behandling af prostatakræft er, at man også er begyndt at udnytte Prostata Specifikt Membran Antigen, PSMA, i selve behandlingen af prostatakræft.

Behandlingen består i, at man giver en indsprøjtning med et radioaktivt stof (typisk 177-Lu-PSMA), der selv finder frem til PSMA-receptorerne, der sidder på kræftcellernes overflade. Det radioaktive stof udsender beta-partikler, som på den måde bestråler kræftcellerne. Det smarte ved denne type behandling er, at det raske væv bliver skånet, fordi 177-Lu-PSMA primært binder til kræftcellerne. Der findes også PSMA-receptorer i rask væv, f.eks. i tårekirtler, spytkirtler og nyrer, men det har vist sig, at bivirkningerne mod det raske væv er beskedne.

Hvad betyder faser i medicinske forsøg?

Når et nyt lægemiddel skal på markedet, skal det igennem en række faser, hvor det testet for virkning og bivirkninger. Allerførst bliver det testet i laboratorier og på forsøgsdyr. Dernæst skal det testet i forskningsstudier med mennesker. I den proces er der 4 faser, som er skitseret kort nedenfor.

Fase 1: Her undersøger forskerne, hvordan en meget lille gruppe patienter reagerer på behandlingen, hvor stor dosis man kan tåle, og hvilke bivirkninger den har.

Fase 2: Her undersøger man, hvor effektiv behandlingen er på kræftsygdommen, hvor store doser man skal give, og hvor alvorlige bivirkningerne er.

Fase 3: Her undersøger man, om den nye behandling er bedre, mere effektiv eller mere skånsom end den behandling, man har.

Fase 4: Her er medicinen godkendt af sundhedsmyndighederne og kan tilbydes de patienter, der har brug for den. I fase 4 ser forskerne for eksempel på langtidsvirkningen af forskellige behandlinger

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Behandling med radioaktivt stof er endnu kun på et eksperimentelt stadie til udvalgte patientgrupper. De første små studier har vist meget lovende resultater, og i øjeblikket er der studier i gang, hvor man blandt andet ser på, hvordan det virker hos patienter med fremskreden prostatakræft. Andre studier har fokus på, om en operation kan blive mindre omfattende, hvis patienten får behandlingen forud for operationen, eller om man kan kombinere 177-Lu-PSMA med andre behandlinger.

Det første fase 2 lodtrækningsforsøg er godt i gang i Australien. De har netop inkluderet de sidste af 200 patienter i TheraP-studiet, hvor effekten af 177-Lu-PSMA sammenholdes med kemoterapi. I USA og Europa er man i gang med et fase 3 studie (VISION), hvor patienter i et lodtrækningsforsøg enten får 177-Lu-PSMA eller standardbehandling. Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet er med i VISION-studiet.

Foreløbige resultater fra fase 2 og 3 studierne vil blive publiceret inden for de næste et til to år, og hvis behandlingen viser sig at bedre overlevelsen, kan 177-Lu-PSMA måske allerede blive en del af standardbehandlingen til udvalgte patientgrupper inden for de næste tre år.

Læs flere oplæg fra konferencen

Oplæg 1: Nyt om lokaliseret og lokal avanceret prostatakræft

Oplæg 3: Nyt om hormonsensitiv metastatisk prostatakræft

Oplæg 4: Nyt om behandling af kastrationsresistent prostatakræft

Sidst opdateret: 05.11.2019