Brevkasse

Spørgsmål   Tænder og mund

Spørgsmål: Hvad skyldes isninger i tænderne?

Kære Netdoktor

Jeg har en virkelig ubehagelig smerte i mine tænder i underkæben. Den er lige pludselig kommet, og jeg vågnede op med den onsdag morgen. Smerten er ved indersiden af mine tænder ved tungen. Jeg vil selv beskrive det som isninger, men bare ti gange værre, end hvad jeg nogensinde har oplevet.

Jeg valgte at tage til tandlægen, og hun sagde, at mine tandhalse var blottede, og at hun ville smørre noget på. Hun har ellers ikke forklaret så meget eller givet mig nogle råd.

Jeg er ved at blive sindssyg af smerten, da den ikke rigtig er til at holde ud længere. Og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre eller stille op. Jeg har aldrig børstet mine tænder for hårdt, og jeg bruger tandpasta mod isninger, da jeg nogle gange får isninger, når jeg drikker noget meget koldt eller bider i en is.

Vil jeg have så slemme smerter hele tiden, eller forsvinder smerterne igen?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Isninger i tænderne kan være utrolig smertefulde. Isninger, der hvor du beskriver dem, skyldes næsten altid tungepiercing. Så har du sådan en, bør du hurtigst muligt fjerne den!

Blottede tandhalse giver symptomer, fordi tanden ikke længere er dækket af emalje, hvorved tandbenet får forbindelse til mundhulen. Tandbenet indeholder kanaler, som sender impulser direkte ind til tandens nerve. Derfor går al behandling ud på at få lukket disse kanaler. Det du selv kan gøre er at påføre tandpasta med fluor på de blottede tandhalse med en finger og gnide det ind i de følsomme tandhalse. Det kan du gøre lige så tit, du har mulighed for - måske mest praktisk umiddelbart efter den almindelige tandbørstning morgen og aften.

Tandlægen kan også behandle de blottede tandhalse med fluorlak, som påføres over nogle gange. Lakken bliver dog slidt af med tiden, så behandlingen må som regel gentages. Som den sidste udvej kan du få lagt plastfyldninger i de blottede tandhalse, så kanalerne i tandbenet bliver dækket til.

Held og lykke!

Med venlig hilsen

Anne Pedersen

Specialtandlæge, dr. odont


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvidere tænder?

2024-10-28 | 19:13

Hvordan behandler man blister?

2024-10-29 | 18:31

Hul efter fjernet visdomstand

2024-09-30 | 10:34

Jeg har fået paradentose - mister jeg tænderne?

2020-01-9 | 16:17

Hvor længe tager en blist om at hele?

2023-02-28 | 20:15

Hvorfor gør det stadig ondt efter fjernet visdomstand?

2022-09-15 | 18:59

Min kæbe knækker

2022-03-9 | 14:30

Hul efter fjernet visdomstand - hvad stiller jeg op?

2021-05-12 | 01:00

Mit tandkød har trukket sig tilbage - mister jeg mine tænder?

2020-11-22 | 17:53

Hævet læbe efter bedøvelse?

2019-11-29 | 03:17

Paradentose hos en ung?

2019-08-23 | 13:53

Tandkødsproblemer hos teenager?

2019-08-17 | 21:22

Hvad er geografisk tunge?

2019-05-9 | 22:35

Ømhed i kæberne efter uheld?

2019-04-24 | 10:57

Syr man på tungen?

2019-01-30 | 13:51

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.