Hvordan behandler man isninger?
Hvis man er plaget af følsomme tandhalse og isninger i tænderne, skal man søge professionel hjælp og bede tandlægen undersøge den smertefulde tilstand. Ofte skal der foruden en grundig klinisk undersøgelse tages røntgenbilleder for at udelukke huller i tænderne og anden sygdom i tænder og kæber. Specielt kan der være tale om revner i tænderne, som kan være svære at diagnosticere.
Rådgivning vedr. tandbørste, tandpasta og børsteteknik samt behandling af tandkødsbetændelse og paradentose er det første valg.
Med den viden vi har i dag, vil tandlæger altid anbefale relativt bløde tandbørster. Den bedste tandbørsteteknik er små roterende bevægelser på stedet, så man undgår de lange, tværgående bevægelser.
Der er udviklet specielle tandpastaer, som ved gentagende daglig brug har vist sig effektive til at nedsætte isninger. Brug altid fluortandpasta.
Gentagne fluorlakeringer af tandhalsene er også effektive behandlinger, men kræver hyppige tandlægebesøg. På tandlægens klinik kan man påføre fluorlak, som regel tre gange med en uges mellemrum. Det er en behandling mange patienter har glæde af, men den skal ofte gentages.
I de alvorligste tilfælde kan man lægge en plastfyldning over det udløsende område på tanden, og man kan overveje en kirurgisk tilbageflytning af det tandkød, som har trukket sig tilbage. Såfremt al behandling er nytteløs, og de alternative diagnoser er udelukket, kan det, såfremt patienten er stærkt smerteplaget, blive nødvendigt at rodbehandle den konkrete tand. Enkelte patienter oplever, at smerterne først ophører, når tanden trækkes ud.
Hvordan forebygges følsomme tænder og isninger?
Korrekt valg af en blød og ikke for stor tandbørste samt korrekt børsteteknik kan man blive hjulpet med hos tandlægen og tandplejeren, som også kan vejlede med den rigtige tandpasta – ikke slibende og indeholdende fluor. Desuden kan det blive nødvendigt at bruge en af de udviklede specialtandpastaer til følsomme tandhalse. Undgå at børste tænder, lige inden du tager noget surt i munden, da det fjerner den beskyttende hinde på tændernes overflade. Skyl i stedet munden med vand. Vent en times tid med at børste tænder efter at du har taget noget surt i munden. Børst tænderne helt rene 2 gange om dagen.
Kostvejledning er også en vigtig del af konsultationen. Hvis man spiser og drikker sure fødevarer, kan man vedligeholde tilstanden, det gælder f.eks. citron, juice, cola, læskedrikke, cider, rødvin og hvidvin. Ved sure opstød og hyppige opkast må der henvises til egen læge med henblik på udredning og behandling. Drik læskedrikke hurtigt og ikke i små sip over lang tid. Skyl eventuelt efter med vand eller mælk. Brug sugerør. Drik læskedrik sammen med et måltid. Begræns indtagelsen af læskedrikke – også lightprodukter.Sørg for at tage en snak med din praktiserende læge, hvis du har mange og gentagne sure opstød. Det kan i de fleste tilfælde løses med syreneutraliserende midler, men tilstanden kan også dække over anden sygdom.
Såfremt der er opstået en situation med stort slid af emaljen på grund af syrepåvirkning, såkaldte erosioner, må årsagen findes og forebyggende behandling iværksættes så tidligt som muligt, inden de store skader opstår. Behandlingen vil som regel være en plastfyldning, men det kan også være, at der er behov for en sætte en krone på hele tanden for at redde tanden.