Sådan slipper du af med dårlig ånde

Hvidløgsånde, morgenånde, tobaksånde, dræberånde og drageånde er alle ord for samme fænomen – dårlig lugt fra munden. Hvor kommer lugten fra, og hvordan bekæmper man den? Her får du tandlægens forklaring.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

Dårlig lugt fra munden kender vi alle. Godt nok er det svært at fornemme sin egen ånde, men andres opsparing af kaffe, ostemadder, hvidløg, smøger og andre gode sager går rent i gennem. Selvom lugten kan have mange forskellige kilder, er drageånde et meget passende øgenavn, da den mest almindelige årsag til lugt fra munden er udånding af svovlholdige luftarter. Det forklarer Palle Holmstrup, der er sektionsleder og professor i parodontologi ved Københavns Universitet.

Munden er et mylder af bakterier, og der kan være i nærheden af 700 forskellige slags. De mange lugtfremkaldende bakterier trives godt under de iltfattige forhold, der er flere steder i munden. Bakterierne nedbryder protein fra madrester og døde celler, der løbende udskilles fra mundslimhinden som en del af immunforsvaret, og så opstår der svovlholdige luftarter, som lugter dårligt. Det er i korte træk den mest almindelige forklaring på dårlig ånde, siger Palle Holmstrup.

Årsagen til dårlig ånde

Lægemidler og visse sygdomme kan også give dårlig ånde, men i langt de fleste tilfælde kan den dårlige ånde spores til mundhulen og dens omgivelser.

Hvidløgsånde er for mange også et typisk eksempel på dårlig ånde, men her kommer lugten ikke fra mundhulen, men fra lungerne, og derfor er den svær at komme af med.

• Ophobning af madrester på tungen, bakterier i tandkødslommer eller i andre dele af mundhulen kan give dårlig lugt, fordi tandkødslommer og fordybelser i tungen og i mandlerne kan give bakterierne gunstige forhold. Bakterierne skaber som nævnt svovlholdige luftarter, og derfor er det vigtigt også at børste tungen, hvis man ønsker at begrænse den dårlige lugt. Undersøgelser har vist, at mængden af bakterier og afstødte celler er fire gange større på tungen end i resten af mundhulen, så derfor skal man huske at børste tungen, siger Palle Holmstrup.

Hvidløgsånde er for mange også et typisk eksempel på dårlig ånde, men her kommer lugten ikke fra mundhulen, men fra lungerne, og derfor er den svær at komme af med.

• Hvidløg frigiver allyl methyl sulfid i tarmen, det bliver optaget i blodet og ført til lungerne, hvor luftarten bliver frigivet og derved udåndet som hvidløgsånde. Om det er dårlig ånde eller ej, er nok mest et spørgsmål om smag og behag. Men den er svær at gøre noget ved, fordi den kommer indefra, fortæller Palle Holmstrup.

Andre årsager til dårlig ånde er blandt andet:

• Mandelpropper, der er affaldsstoffer, madrester og lignende, som hober sig op i mandlernes naturlige fordybninger. Det er det samme, der sætter sig som belægninger på tænderne.

• Parodontitis, som er en betændelsestilstand, der angriber tændernes støttevæv.

• Dårlig tandpleje, hvor den dårlige lugt både kan stamme fra gamle madrester mellem tænderne og betændelsestilstande i tandkødet.

• Sygdomme i fordøjelsessystemet, da tarmluften kan gå i blodbanen og blive overført til lungerne.

• Diabetes, der kan give en acetonelignende lugt i de tilfælde hvor blodsukkeret bliver for højt.

• Nedsat produktion i spytkirtlerne. Spyttet har en vigtig funktion, der består i at skylle de svovlholdige luftarter væk. Derfor er spyt et af de vigtigste midler mod dårlig lugt.

Spyttet er et vigtigt våben

Palle Holmstrup forklarer at mangel på spyt i munden derfor også er en meget almindelig årsag til dårlig ånde. Af samme grund er det ifølge Palle Holmstrup en god idé at drikke vand og spise hyppigt, da det øger spytproduktionen og fjerner de ildelugtende gasarter.

• En tør mund giver typisk dårlig ånde, for eksempel når man er nervøs før en eksamen, hvis man er på kur eller sulten. Nogle sygdomme og forskellige lægemidler kan nedsætte spytproduktionen og skabe tørhed i munden. Generelt er det god forebyggelse at drikke vand og spise hyppigt i løbet af dagen, siger Palle Holmstrup.

Udover det vigtige spyt kan man gøre flere andre ting for at modvirke lugt. Selvsagt er tandbørstning og grundig tandpleje et godt middel. Dog bør man ifølge Palle Holmstrup kun bruge mundskyld, hvis tænderne er børstet og renset – ellers svarer det til at bruge deodorant uden at vaske sig først. Det kan også hjælpe at spise sure frugter som citroner, appelsiner, æbler og pærer, da surheden svækker bakteriernes nedbrydning af protein i munden. Hvis man overdriver indtaget af de sure frugter, kan syren skade tænderne, men et almindeligt forbrug, suppleret af god tandhygiejne, er fint. Endelig er sukkerfrit tyggegummi et godt middel, da det stimulerer spytdannelsen. Og så hjælper det at droppe tobakken.

Hvis generne ikke stammer fra munden, men fra en underliggende sygdom, problemer i fordøjelsessystemet eller diabetes, må man kontakte sin læge med henblik på at gøre noget ved årsagen.

Dårlig ånde skal aftabuiseres

Der findes mange midler til kampen mod dårlig ånde, men de hjælper ikke, hvis man undlader at benytte dem, fordi man ikke selv er klar over, at man har dårlig ånde. Derfor opfordrer Palle Holmstrup til, at man siger, hvis man lægger mærke til dårlig ånde hos andre.

• Alle får dårlig ånde fra tid til anden, så det er ganske normalt, og det er som regel nemt at komme af med den igen. Problemet er bare, at man ikke selv lægger mærke til den dårlige lugt, og den der med at holde hånden op foran munden og ånde, den virker sjældent. Derfor har man brug for hjælp. Jeg synes, man skal sige til, og selvom det kan være grænseoverskridende, bør man se det som en tjeneste at få et tip om, at man har dårlig ånde. Det er et tabu, vi skal have nedbrudt for uanset om lugten kommer fra din frokost, dårlig tandhygiejne eller en sygdom, så er første skridt på vejen mod at gøre noget ved problemet at konstatere, at der er en lugt, siger Palle Holmstrup.

Kort og godt om dårlig ånde

Henning Lehmann Bastian, specialist i tand-, mund- og kæbekirurgi giver her et overblik over begrebet dårlig ånde.

Dårlig ånde hedder i fagsproget enten 'foetor ex ore' (stank fra munden) eller 'halitosis'.

Hos 90 procent af alle, der lider af dårlig ånde, skal årsagen findes i munden. Dårlig mundhygiejne, mange ubehandlede cariesangreb, voldsom ophobning af tandsten og plak er langt de hyppigste årsager til dårlig ånde. Dybe tandkødslommer (paradentose) omkring tænderne kan ligeledes give anledning til ophobning af bakteriebelægninger, som kan give dårlig ånde. Også tungens overside med mange dybe furer og evt. lange papiller og krypter giver grobund for belægninger, som kan være ildelugtende.

Hos de resterende 10 procent kan den dårlige ånde eksempelvis skyldes sygdomme i bihulerne, næsen og de øvre luftveje samt behandling med visse typer medicin. Hvis tandlægen frikender mund og tænder som årsag, må man derfor gå videre til en øre-næse-halslæge og evt. en mave-tarmlæge.

Kilde: tandogmund.dk

Hvorfor er morgenånde særlig dårlig?

Den dårlige morgenånde skyldes, at munden tørrer ud når vi sover, fordi vores produktion af spyt standses. Samtidig dannes der svovlgasser i løbet af natten, fordi bakterier i munden angriber døde celler i slimhinder og proteiner i spyttet.

Kilde: Videnskab.dk