Ren mund - hver dag
Tænder, tandkød og tunge skal holdes rene hver dag for at undgå huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse (gingivitis) og dårlig ånde (halitosis).
Desværre er vi fra naturens hånd ikke konstrueret på en sådan måde, at det altid er en lige let opgave at løse. Det kan være svært at holde mundhulen ren på grund af tætte mellemrum, skæve tænder og måske besværliggør kraftige opkastreflekser fra tunge og svælg det yderligere.
Der findes mange forskellige varianter af tandbørster og tandtråde, men ikke alle kender den rette anvendelse af de forskellige hjælpemidler til munden. Derfor vil de mest gængse blive beskrevet i det følgende. Det er dog vigtigt at understrege, at man altid kan få information og instruktion i korrekt brug og anvendelse hos en tandplejer eller tandlæge.
Tandtråd
Tandtråd kan for nogle være et vigtigt supplement til den daglige tandbørstning. Tandtrådens vigtigste egenskab er at fjerne de bakteriebelægninger (plak), som sidder imellem tænderne.
Hvis denne plak ikke fjernes dagligt, vil den på kort sigt udvikle sig til tandkødsbetændelse (gingivitis). Hvis en tandkødsbetændelse ikke behandles, kan den med tiden give stor forøget risiko for udvikling af parodontose og på længere sigt også huller imellem tænderne.
Tandtråd på rulle
Tandtråd kan enten være en rund tråd eller en flad – som også kaldes for tandtape. Ved brug af tandtråd/tape skal der anvendes cirka 30-40 centimeter, som man ved at sno om en til to fingre på hver hånd fastholder, og dermed kan rengøre tændernes mellemrum. Trådens længde mellem hver finger skal være så kort som muligt for at kunne styre tråden i munden. Pas på med ikke at ”skære” ned i tandkødet med tandtråden. Forkert anvendelse af tandtråd skader mere, end det gavner.
Tandtråd fastmonteret på holder
Et alternativ til den løse tandtråd er en udgave, som er fastmonteret på en plastikholder. Den ligner lidt en lille udgave af en ostehøvl. Denne model finder mange langt mere brugervenlig og dermed lettere at få brugt i det daglige. Ulempen er dog, at de kan være dyrere at købe.
Når tandtråden, uanset om den er løs eller fastmonteret, skal føres ned imellem to tænder, er det vigtigt, at man ikke presser den hårdt ned. Man skal i stedet benytte en savende bevægelse, da tråden/tapen herved lige så stille arbejdes ned mellem tænderne. På den måde undgås det, at tråden pludselig smutter igennem tændernes kontaktpunkt og med stor kraft rammer tandkødet og forårsager skader på tandkødet. En tilsvarende bevægelse skal ligeledes anvendes, når tråden skal op igen.
Er man tilbøjelig til nemt at få huller i mellemrummene af tænderne, kan man med fordel inkorporere brugen af tandtråd i sin daglige hjemmetandpleje. Tandtråd bør anvendes én gang i døgnet. Det er ligegyldigt, hvornår man vælger at bruge den - bare den bliver brugt. Så find et tidspunkt, hvor det passer godt, og brug den der.
Tandstikker
Tandstikkere tjener det samme formål som tandtråden, nemlig at fjerne plak fra tændernes mellemrum.
Tandstikkeren findes i en plast- og en træudgave. Det er vigtigt, at tandstikkerne er trekantede og formet efter tandmellemrummene. Det er den smalle, flade del af tandstikken, der skal vende ned mod tandkødet. Kør tandstikken ud og ind 7-10 gange i alle mellemrum. Er tandstikkerne af træ, skal man huske at fugte den med spyt inden brug, så man undgår, at den knækker under anvendelse.
Plastik og træ er hårde materialer, og man skal derfor passe på ikke at trykke for hårdt, når tandstikken placeres i mellemrummet. Det ses ofte, at tandstikken har påført slibeskader på tænderne, som følge af uhensigtsmæssig brug. Det anbefales især at bruge tandstikkere dagligt, hvis man lider af paradentose. Spørg din tandplejer eller tandlæge til råds, hvis du har parodontose.
Tandstikkere er som udgangspunkt gode til en hurtig rengøring af mellemrummene efter et måltid, men som forebyggende tiltag bør man bruge tandtråd eller mellemrumsbørster/interdentalbørster.
Mellemrumsbørster
Et sidste hjælpemiddel til at holde tændernes mellemrum rene, er de såkaldte ”mini-flaskerensere” eller interdentalbørster. Sådanne børster anvendes, når tændernes mellemrum er så store, at en tandtråd ikke alene kan rengøre tandfladerne tilstrækkeligt, eller ved svært tilgængelige steder, som f.eks. ved broer eller blotlagte tandrødder. Har man parodontose, kan man med fordel inkorporere mellemrumsbørsterne i sin daglige hjemmetandpleje.
Børsterne fås i forskellige former og størrelser. De kan være både i nylon og fastholdt i en snoet, plastikdækket metaltråd eller i silikone. Fælles for dem alle er dog, at før man begynder at anvende en mini-flaskerenser, er det vigtigt at fastslå, at der rent faktisk er plads til den. Ellers kan metaldelen skure mod tanden og forårsage tandskader.
Nogle skal bruge mere end én størrelse børster, da der kan være forskellige størrelser på mellemrummene i munden. Spørg gerne din tandplejer/tandlæge til råds.
Børsten anvendes ved, at den langsomt føres ind i mellemrummet og bevæges horisontalt frem og tilbage 7-10 gange samtidig med, at børsterne presses let imod tandfladerne. Mellemrumsbørsten anbefales at bruges både fra forsiden og fra indersiden af tænderne. Man kan med fordel rotere børsten nogle gange, mens den er inde i selve mellemrummet - så bliver effekten langt større.
Mundskyllevæsker
Som supplement til den daglig tandbørstning, kan man blive fristet til at anvende mundskyllevæsker, som lover mindre plak på tænderne og friskere ånde. Forskning har dog vist, at væskernes indhold af antibakterielle midler og alkohol, kan være skyld i resistensudvikling og slimhindeirritation.
Når samme plak på tænderne kan fjernes ved almindelig tandbørstning og den dårlige ånde kan klares med tungebørstning, er der ikke grundlag for at anbefale brugen af disse skyllemidler. Eneste undtagelse er dog klorhexidin, hvis gunstige effekt er veldokumenteret og ofte anbefales i forbindelse med kirurgiske indgreb og andre lidelser i mundens slimhinder. Det anbefales dog, at man ikke anvender klorhexidin i munden i mere end 3 uger.
Dårlig ånde
Tungeryggen er dækket med tusindvis af smagsløg. Mellem disse findes masser af små furer og gruber, hvor de bakterier, som lever bedst uden ilt, har gode betingelser for at leve og producere stærkt ildelugtende gasarter. Disse bakteriekolonier lægger sig som et mørkt eller hvidgulligt afskrabeligt lag på tungeryggen. Det bedste værn mod dårlig ånde, er at fjerne disse bakterielag ved tungebørstning. Man kan købe en tungeskraber, som nemt fjerner bakterierne på tungeryggen.
Husk at spise regelmæssigt og drik gerne vand mellem måltiderne. Spyt, mad og drikke er med til at holde de svovlholdige gasser i munden bort.
Sådan børster du tungen
Tungen børstes med en blød tandbørste - tandpasta behøves ikke. Teknikken er ret simpel: Ræk tungen ud, og spænd godt i den under hele rengøringen. Børst med lette strøg i retning ud af munden, så de farvede belægninger langsomt fjernes.
Børst så langt tilbage på tungen, du kan. De første gange er det helt okay, at det ikke er hele tungen du får med, for i takt med, at du bliver mere rutineret, kan du rykke børstningen længere og længere tilbage, indtil du til sidst får hele tungeryggen med.
Har du imidlertid en svær dårlig ånde, som ikke bedres ved tungebørstning, bør du opsøge egen læge for yderligere undersøgelse, idet dårlig ånde også kan være tegn på sygdomsaktivitet andre steder i kroppen end mundhulen.
Elektrisk mundpleje
De mest gængse elektriske hjælpemidler til brug i mundhulen er el-tandbørsten samt en elektrisk vandstråle-renser til rensning i mellemrummene. Udviklingen inden for dette område er i rivende fart og har i de seneste år frembragt apparater af meget høj kvalitet og lødighed.
Der hersker dog ingen tvivl om, at man sagtens kan opnå den samme grad af renholdelse ved brug af ikke-elektriske hjælpemidler, men da det ofte kræver god motorik, armkræfter og godt syn, så kan de elektriske hjælpemidler være medvirkende til en forbedret mundhygiejne hos folk, der ikke er i besiddelse af disse faktorer. Hjælp og vejledning i brugen af disse apparater kan man altid få af en tandplejer eller tandlæge.