Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Rygestop

Rygning og identitet

Mange, der ryger, opfatter sig selv som: "Jeg er ryger". Rygning kan således være en del af det enkelte menneskes billede af sig selv - det vil sige være en del af det enkelte menneskes identitet.

Opdateret: 29. Februar 2012

Mange, der ryger, opfatter sig selv som: "Jeg er ryger". Rygning kan således være en del af det enkelte menneskes billede af sig selv - det vil sige være en del af det enkelte menneskes identitet.

Rygning er med til, at man kan skabe et bestemt billede af sig selv, så man blandt andet kan signalere nogle ting til sine omgivelser angående, hvem man er. Det kan være en særlig livsstil, eller at man er speciel, fordi man ryger et bestemt mærke. Nogle af de symboler, som rygning for eksempel forbindes med i reklamer, er: Vovemod, nysgerrighed, oprør, styrke, at have styr på tingene og maskulinitet.

Når du holder op

For nogle mennesker kan skiftet fra at opleve sig som "ryger" til "ikke-ryger" være et identitetsskift, som tager tid, især hvis man er begyndt at ryge meget tidligt. Det kan være en ide at tænke over, hvad rygning betyder for din opfattelse af dig selv. Du kan eventuelt forestille dig selv som "ikke-ryger". Hvordan vil det være anderledes? Hvilke billeder har du henholdsvis af "rygere" og "ikke-rygere"?

Tilbage til oversigtsartikel


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons