Blærer kan opstå af mange forskellige ting. Har man først prøvet at have forkølelsessår, Herpes, så er man nu ikke så meget i tvivl, hvis der kommer et udbrud igen.
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.
Sidder det ved læberne eller på kønsorganerne. Herpes er oftest ensidig. Herpes ved øjnene eller på næsetippen kan være farlig.
Nej: Det kan være, at det er børnesår , som skyldes en bakterie, der kan behandles.
Nej : Det kan være det første angreb. Du kan være smittet for længe siden.
Nej: Du kan købe creme i håndkøb. Behandlingen skal startes så tidligt som muligt.
Nej: Ved herpes på lysudsatte steder, er det vigtigt at beskytte sig med solcreme.
Forkølelsessår eller herpes er et virus, som giver små blærer eller sår omkring læberne. Herpes kan også ses andre steder på kroppen.
Specielt kan forkølelsessår også vise sig på kønsdelene som en kønssygdom. Så hedder det Herpes genitalis . Og sår på munden kan godt smitte til kønsdelene.
Det begynder med, at huden smerter og svier, og så følger blærerne. Der dannes små sår, der forsvinder i løbet af en uges tid.
Det uheldige ved herpes er, at virus ikke forsvinder ud af kroppen. Når sygdomstegnene er væk, gemmer virus sig for kroppens naturlige immunforsvar. Når immunforsvaret efterfølgende svækkes af den ene eller den anden grund, kommer herpes i udbrud igen.
Man kan smitte andre med herpres, indtil alle dele af forkølelsessåret er belagt med skorper. Man skal være opmærksom på at personer med herpes også udskiller herpesvirus selv om de ikke har forkølelsessår i omkring fem procent af den symptomfri periode Det er svært at undgå smitte, fordi herpes er så almindeligt.
Lad være med at kradse i sår og blærer. Så risikerer du, at såret også bliver betændt med bakterier, og så risikerer du at få ar. Du hjælper også virus til at sprede sig.
Herpesudbrud opstår oftest i forbindelse med forkølelse eller andre infektioner.
Også sollys, stress og varme eller kulde kan få infektionen til at blusse op. Det kan være svært at undgå.
Udbruddet kan behandles med en speciel creme, som kan fås i håndkøb.
Der findes endnu ingen vaccine.
En herpesinfektion er ganske ufarlig. Det kan dog i sjældne tilfælde angribe øjnene, og så skal man straks til læge. Derfor skal man være opmærksom på blærer omkring øjne eller næsetippen.
![]() |
|
![]() |
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
Sidst opdateret: 18.10.2007