Eksem er en reaktion i huden, som gør, at huden enten bliver rød, hævet og væskende eller tør og skællet. Der vil ofte være kløe som et ekstra irritationsmoment. Børneeksem er nært sammenhængende med allergisk astma og løbende næse på grund af allergi.
Det typiske børneeksem vil være tilstede på brystet, indersiden af albuerne eller knæhaserne hos større børn. Mens det hos spædbørn typisk er i ansigtet, på hænder, krop og strækkesiderne af arme og ben hos spædbørn.
Børneeksem kaldes også astma eksem, atopisk dermatitis eller prurigo Besnier.
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.
Hos helt små børn er der oftest eksem i ansigtet og på halsen, samt eventuelt på armenes og benenes ydersider.
Hos lidt større børn er det mere almindeligt, at denne type eksem sidder i bøjningerne ved albuer og knæ.
Nej: Du kan behandle med medicin i håndkøb. Læs vagtlægen om medicin til børn.
Ja: Du skal ikke behandle med hormoncreme.
Nej: Du skal tale med din læge, om der kunne være tegn på allergi.
Nej: Du kan i håndkøb få medicin, som kan afhjælpe symptomerne.
Årsagerne til børneeksem er et sammenspil mellem flere faktorer.
Tørt eksem kan ofte lindres eller forebygges med parfumefri fugtighedscreme.
Vask barnets tøj i hudvenligt vaskemiddel, helst uden tilsætningsstoffer, da nogle kan udløse allergi.
Hvis der også er løbende næse og/eller påvirket vejrtrækning kan det skylles allergener (for eksempel pollen, kat, husstøvmider med flere).
For at mindske kløen anbefales kølige brusebade og let påklædning.
Eksem skyldes en irritationstilstand i huden. Binyrebark-hormoncremen virker ved at dæmpe denne irritationstilstand. Det svagest virkende binyrebarkhormoncreme fås i håndkøb, mens stærkere er receptpligtige.
Eksem er ikke farligt, men kan være irriterende og uskønt at se på.
Derimod kan et udslet i forbindelse med indtagelse af medicin være tegn på en farlig allergisk reaktion .
![]() |
|
![]() |
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
Sidst opdateret: 29.08.2018