Forbrænding - hvad gør jeg?

Hvad er brandsår?

Alle forbrændinger bør straks behandles med nedkølning af det forbrændte område med lunkent vand. Ved forbrænding forstås en skade på huden efter kontakt med ild eller varme. Forbrændinger forekommer også som følge af skade fra elektricitet, stråling og ætsende kemikalier.

Vagtlægens spørgsmål:

Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.

1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?

Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om. Eventuelt spørger vagtlægen om et telefonnummer som man kan ringe tilbage på og spørger hvilken adresse personen befinder sig på.

2. Hvad har du brændt dig på?

Har du brændt dig på åben ild? Har du brændt dig på en varm genstand? Har du brændt dig på elektricitet?

3. Hvor har du brændt dig ? Og hvor meget?

• Forbrænding i ansigtet kan køles med kolde klude.

• Ved forbrænding på arme eller ben er det lettest at køle under rindende vand.

4. Har du skyllet med køligt vand(18-19 grader)? Hvor længe?

• Nej: Så begynd med det samme. Måske skal du køle i flere timer.

• Ja: Du skal køle forbrændingen, til det ikke mere gør (ret) ondt, når du holder op.

5. Er der områder, som er sorte eller hvide?

• Nej: Det er formentlig højst en 2. grads forbrænding, og måske kan du behandle det selv.

• Ja: Du skal under alle omstændigheder ses af en læge.

6. Er der vabler? Eller er der rødmen?

• Nej: Det er sikkert kun en 1. grads forbrænding, som du kan behandle selv.

• Ja: Du skal ikke klippe hul på vablerne. Måske skal du ses af en læge, når smerterne ophører.

Forbrændinger og sværhedsgrader

Man inddeler forbrændinger i sværhedsgrader, alt efter hvor omfattende vævsødelæggelsen er:

• 1. grad: Huden bliver rød. Det svarer til en almindelig solskoldning. Skaden er overfladisk, men gør ondt alligevel.

• 2. grad: Der dannes blærer i huden, og svarer til en meget kraftig solskolning.

• 3. grad: Huden er enten forkullet (sort) eller hvid og livløs (som huden over en vabel).

Graden fortæller, hvor meget vævet har taget skade. Derudover skal man også bedømme, hvor stort et område af kroppen, der er forbrændt, og om mere følsomme områder er forbrændt (hoved, hænder, fødder og huden over led).

Hvordan behandles forbrændinger?

Regel nummer et er: Lunkent vand, så længe det gør ondt!

Alle forbrændinger bør nedkøles med rindende vand, indtil det ikke gør ondt mere, hvilket kan tage flere timer ved alvorlige forbrændinger.

Vandet skal helst være lunkent, men heller ikke under 15 grader. Der må ikke benyttes isterninger, da man derved kan få en forfrysning oveni. Brug heller ikke creme, da det kan forsinke helingen.

Hvis der er tale om 2. grads forbrændinger i hovedet, på hænder, fødder, over led, eller hvis forbrændingen dækker over et stort område (cirka svarende til en arm, et ben eller ryggen), bør man kontakte lægen. Lægen bør også kontaktes ved 3. grads forbrændinger.

Hvordan undgår man forbrændinger?

• Hold øje med børn og varme ting - børn er nysgerrige og kan ikke altid forudse konsekvenserne af deres handlinger.

• Skift eventuelt komfuret ud med et induktionskomfur.

• Pas på med hængende ledninger fra elkedler og kaffemaskiner. De kan friste børnene til at trække og klippe i dem.

• Sluk elapparater, der ikke er i brug, og træk ledning ud af stikket.

• Husk at passe på børn i solen .

Kontakt lægen med det samme, hvis:

Der er tale om 2. grads forbrænding over et større område Der er tale om 3. grads forbrænding Der er tale om en kemisk forbrænding/ætsning

Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

2. grads forbrændinger befinder sig i ansigt, på hænder, fødder eller over led