Hvorfor kaster mit barn op?
Den mest almindelige årsag til opkastninger hos børn er maveinfektioner og maveforkølelse, som ofte er ledsaget af diarré og feber. Maveinfektioner skyldes som regel en virus og aftager efter en-to dage.
Opkastninger er ubehagelige, men sjældent farlige i sig selv.
Vagtlægens spørgsmål:
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.
2. Har barnet feber?
-
Nej: Mavesmerter og opkastninger kan starte uden feber. Hold øje med temperaturen.
- Ja: Ved virusinfektioner, og det er det hyppigste, er der ofte svingende og sommetider høj feber.
3. Har barnet diarré?
-
Nej: Ved omgangssyge kan der opstå diarré senere i forløbet.
- Ja: Hvis barnet også har diarré., kan det miste så meget væske, at det får væskemangel.
4. Hvor længe har barnet kastet op?
De fleste tilfælde med opkastninger varer kun få dage og kræver ikke anden behandling end rigelig væske i små portioner. Man kan med fordel give barnet søde drikke uden brus, men i fortyndet form.
Mere end 3-4 døgn: Noget tyder på at det ikke drejer sig om en banal virusinfektion, hvorfor lægen ofte vil vælge at se barnet med henblik på symptomer.
5. Har barnet ellers ondt eller andre symptomer?
-
Nej
- Ja: Efter opkastninger klager børn ofte over smerter i toppen af maven. Vær opærksom på symptomer på blindtarmsbetændelse.
6. Hvor slapt eller sygt er barnet?
Hvis barnet er sløvt og slapt, skal det tilses af en læge.
7. Har barnet fået medicin?
-
Nej: Barnet må gerne få almindelig smertestillende medicin. Læs også vagtlægen om børn og medicin.
- Ja: Vær opmærksom på, at smertestillende medicin sænker temperaturen lidt.
Børns opkastninger
Det er normalt, at børn kaster op når de hoster. Det skyldes, at de trækker vejret med mavemusklerne.
Ud over maveinfektioner kan opkastningerne blandt andet skyldes:
-
At barnet har spist noget, det ikke kan tåle eventuelt på grund af allergi eller overfølsomhed over for det pågældende fødemiddel.
-
Bakterier fra mad (madforgiftning). Det vil vise sig få timer efter, at barnet har spist maden.
-
Køresyge/transportsyge.
- Mælkesukker-intolerans.
Opkastning kan også, hvis ledsaget af feber, være tegn på en begyndende børnesygdom.
Hvor sygt er mit barn?
Selv om opkastninger i sig selv sjældent er farlige, kan væsketabet som følge heraf være det.
Du kunne også tænke på, om barnet kan have fået fingre i noget, det ikke kan tåle. Læs vagtlægen om forgiftninger.
Hvad kan jeg selv gøre?
-
Det er som nævnt vigtigt at barnet får væske nok. Børn kan nemlig forholdsvis hurtigt få væskemangel. Det er ubehageligt og kan også blive alvorligt.
-
Giv hyppigt små mængder vand eller fortyndet saft/ juice. Det er mindre vigtigt, at dit barn spiser.
-
Når barnet får nok væske, er slimhinderne i munden lyserøde og fugtige, og der er spyt.
- Når barnet kan holde væske i sig, skal du starte med blid mad - for eksempel A38, tykmælk eller revet æble.
Det er en myte, at cola er specielt godt for maven. Det indeholder alt for meget sukker.
Læs flere sunde råd om opkastninger og om hvordan, man undgår salmonellabakterier
Medicin
Ved ondt i maven og eventuel hovedpine må du gerne give barnet almindeligt smertestillende, efter barnets vægt, men vær opmærksom på, at det sænker temperaturen lidt.
Læs også Vagtlægen om børn og medicin .
Hvornår bliver opkastning kritisk?
Hvis barnet ikke har tisset inden for det sidste halve døgn, er det tegn på alvorlig væskemangel.
Man taber væske og salte, når man kaster op. Står det på over lidt tid, kan barnet komme til at mangle væske, og det kan være alvorligt.
Kontakt lægen med det samme, hvis:
 |
|
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
 |
|