Der er en stærk stigning i antallet af hudkræfttilfælde formentlig som følge af overdreven soldyrkelse. Solskoldning er en forbrænding, og børn skal derfor beskyttes ekstra mod solen – især i middagstimerne.
Det øger risikoen for hudkræft, hvis man har været forbrændt som barn. Det er derfor vigtigt at beskytte børnene.
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.
1. grads forbrænding: Huden er rød og smertende og svarer til en almindelig solskoldning.
I ansigtet? Huden er meget tynd og beskadiges let. Det er godt at beskytte barnet med en hue.
Mindre område: Du kan eventuelt behandle med kølende liniment eller creme specielt til solskoldninger.
Større område: Du kan måske lettest køle barnet og skaden med et koldt bad. Solskoldning skal behandles som en forbrænding.
Du må gerne give barnet almindelige smertestillende midler, f.eks. paracetamol efter vægt. Læs om medicin til børn.
Solens lys indeholder stråler, som kan skade huden. Solskoldning er en form for forbrænding. Det vanskelige er, at man jo ikke ser og mærker, at man er ved at blive skoldet, før det er sket.
Spædbørn skal slet ikke være ude i solen, og større børn skal beskyttes med solcreme og løst tøj og solhat, og børnene skal have masser at drikke. Det bedste er naturligvis at forebygge ved at bruge solfaktorcreme, der passer til hudtypen.
Efter en let forbrænding vil det oftest være nok at køle det forbrændte område med en fugtig klud. Man kan også smøre stederne med en kølende creme. Sørg desuden for at barnet drikker rigeligt med væske i solen, da man mister meget vand i varmen.
Man må ikke give smertestillende medicin til små børn under to år uden aftale med lægen først.
Solskoldninger kan i sagens natur være meget omfattende, og små børn kan få væskemangel. Det kan gøre så ondt, så det er svært at sove. Så må smerterne lindres bedst muligt.
![]() |
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
Sidst opdateret: 22.11.2018