Kobber

Hvad er kobber?

Kobber er et mineral, der indgår i flere enzymer og proteiner. Kobber bliver optaget i tyndtarmen og er blandt andet nødvendigt for bindevævet og omsætningen af jern.
Sammenlagt findes der 100 til 150 milligram kobber i kroppen hos et voksent menneske. Kobberet findes i muskler, i lever og hjerne.

Især fostre og nyfødte har et højt kobberindhold i leveren. Man mener, at det fungerer som et kobberforråd under amningen, fordi kobberindtaget her er lavt.

Hvad bruger kroppen kobber til?

Kobber har blandt andet betydning for:

Dannelse af hormonet adrenalin og signalstoffet noradrenalin

Kobber indgår i mange proteiner involveret i energi og jernmetabolismen, dannelse af neurotransmittere (signalstoffer), visse enzymer, der har betydning for dannelsen af hormonet adrenalin og signalstofferne dopamin og noradrenalin i hjerne, nervevæv og binyrerne. Disse stoffer fungerer som signalstoffer fra nerveceller, når glat muskulatur i blodkarrenes vægge skal trække sig sammen som led i blodtryksreguleringen. Signalstofferne regulerer også stofskiftet under muskelarbejde, og sikrer at fedt og sukker kommer ud til de arbejdende muskler.

Enzymer og frie Radikaler

Kobber indgår også i enzymer, der beskytter kroppen mod frie radikaler, der er skadelige affaldsprodukter fra cellernes stofskifte. Indtag af kobber i for store mængder kan føre til akut forgiftning som medfører mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré. Kobber kan virke som pro-oxidant, det vil sige selv at kunne danne de skadelige frie radikaler.

Læs mere: Antioxidanter og frie radikaler

Jernomsætningen i de røde blodlegemer

Kobber indgår i Ferrioxidase, som er et enzym, der indgår i jernomsætningen i de røde blodlegemer.

Læs mere: Hvad er røde blodlegemers funktion?

Bindevæv

Kobber indgår desuden i lysyloxidase, der er et enzym, som regulerer dannelsen af bindevævstypen elastin.

Hvor findes kobber i kosten?

Mineralet kobber finder man i indmad, specielt lever, og i fuldkornsprodukter, chokolade, tørret frugt, svampe, nødder og skaldyr. Der er et lavt indhold i mælk.

Optagelsen af kobber i mave-tarm-kanalen hæmmes af zink og jern.

Hvor meget kobber må man tage?

Man ved ikke præcis, hvor meget kobber, kroppen har brug for. Den daglige gennemsnitlige indtagelse af kobber i de nordiske lande er 1,1-2,1 milligram per dag. Anbefalingen for voksne er 0,9 milligram per dag.

Hvad er symptomerne på kobbermangel?

Kobbermangel ses sjældent, men er set hos børn, især for tidligt fødte, der hovedsageligt er blevet ernæret med komælk. Der er også set eksempler på patienter, der ernæres med intravenøs ernæring uden tilsat kobber.

Dette medfører som oftest:

• Neutropeni: Består i et for lavt antal af en bestemt type hvide blodlegemer (neutrofile leukocytter). Periodisk neutropeni kan give feber og tandskødsbetændelse eller betændelse i mundslimhinden.
• Mikrocytær anæmi: Blodmangel hvor de røde blodlegemer (erythrocytterne) har formindsket volumen. Forekommer blandt andet ved jernmangel.
• Forandringer i hår og hud (manglende pigmentering).
• Tendens til infektioner.

Hos voksne har eksperimentel kobbermangel vist sig at kunne fremkalde hyperkolesterolæmi og hjertearytmier (rytmeforstyrrelser i hjertet). Rene kobbermangeltilstande er dog sjældne.

Menkes Sygdom

Menkes sygdom er en medfødt kobbermangeltilstand, der skyldes nedsat kobberoptagelse fra mave-tarm-kanalen. Symptomerne hænger sammen med de enzymer, kobberet indgår i:

• svag pigmentering af håret og huden
• stift hår
• forandringer i nervesystemet
• lavt blodtryk
• lav kropstemperatur
• åndenød
• mental retardering
• knogleskørhed (osteoporose)
• forandringer i blodkarrene
• tendens til infektioner.

Wilsons Sygdom

Wilsons Sygdom (hepatolenticular degeneration) er en arvelig sygdom, hvor kobber ophobes primært i leveren, men også i hjernen. Det skyldes en øget optagelse fra tarmen og en nedsat udskillelse af kobber fra leveren. Kobberindholdet i kroppen vil med tiden nå et niveau, der er giftigt for kroppen og bevirke akut og kronisk betændelse i leveren samt bindevævsdannelse og skrumpelever. Sygdommen er arvelig og medfører:

• akut eller kronisk leverbetændelse
• skrumpelever
• neurologiske og psykiatriske symptomer

Sygdommen behandles med penicillamin, som ændrer på optagelsen af kobber og øger udskillelsen med urinen. Zinktilskud anvendes også, da zink reducerer optagelsen af kobber.

Hvordan behandles kobbermangel?

Har man konstateret kobbermangel, anbefales tilskud i samarbejde med lægen. Optagelsen af kobber i mave-tarm-kanalen hæmmes af mineraler som zink og jern samt oxalat og fytat, der binder kobber i mavetarmkanalen.

Hvad er symptomerne på overdosering af kobber?

Indtag af store doser kobber kan føre til en akut forgiftning. EU Scientific Committee on Food har foreslået, at en daglig maksimumgrænse på fem milligram synes at være sikker for voksne.

Symptomerne på for meget kobber kan være:

• Irritation af tarmslimhinden.
• Mavesmerter, kvalme, opkast og diarré.
• Drikkevand forurenet med kobber fra vandrør kan især give diarré hos nyfødte og småbørn. Dette er en af grundene til, at man ikke skal drikke vand fra den varme hane.
• Indtagelse af kobber i gram-mængder kan medføre mangel på røde blodlegemer, leverpåvirkning, lavt blodtryk og eventuelt døden.

Hvad skal man være opmærksom på?

• Drikkevand forurenet med kobber fra vandrør kan især give diarré hos nyfødte og småbørn. Drik derfor aldrig vand direkte fra den varme hane.
• Hvis der ikke har været åbnet for vandhanen længe, er det en god ide at lade vandet løbe lidt, inden man bruger det.
• Desuden skal man lade være med at benytte ikke-galvaniserede gryder og lignende, hvor kobberet har direkte kontakt med maden.

Kobber og medicin

Får man receptpligtig medicin eller benytter håndkøbsmedicin i en længere periode anbefales det generelt, at man kontakter sin læge eller forhører sig på apoteket med hensyn til vitaminer og eventuelt vitamintilskud.