83,6 år for kvinder og 79,5 år for mænd. Dét er de nyeste tal på, hvor gamle danskerne bliver i dagens Danmark – tal, der placerer os på en 25.-plads på listen over middellevetiden rundt i verden. Gennemsnitligt for den danske befolkning ligger middellevealderen på 81,5 år, og sammenlignet med de nabolande, vi ofte sammenligner os med, eksempelvis Sverige og Norge, placerer vi os knapt 15 pladser længere nede på listen.
Kaare Christensen, professor og læge ved Dansk Center for Aldringsforskning på SDU, fortæller, at studier og forskning i aldring er yderst komplekst at udtale sig konkret om, fordi der er så mange aldersfaktorer, der spiller ind hos hvert enkelt menneske. Dog er der noget helt konkret at sige om, hvorfor vi mon placerer os så langt nede på levelisten – i hvert fald, hvis du tager de historiske briller på
Der er ingen tvivl om, at især rygning er en af de faktorer, der stadig den dag i dag gør, at vi betaler et efterslæb på vores gennemsnitlige levetid. Når vi ser 40-50 år tilbage, havde vi en væsentlig dårligere helbredsprofil, og især på den nordiske skala over, hvor mange kvindelige rygere, der var, toppede vi i Danmark højt, fortæller Kaare Christensen og fortsætter:
Mændene røg mere end kvinderne, men de danske kvinder røg mere end kvinderne i de omkringliggende skandinaviske lande. Rygningen var og er derfor en af de faktorer, der gør en forskel i, hvordan vi placerer os på listen over gennemsnitlig levetid historisk set.
Dog er det væsentligt at fremhæve, at det ikke kun er de små tobaksfyldte papirruller, vi kan tilskrive vores dårlige levehistorik.
Genetik og livsvilkår igennem tiden
Cirka 1/4 af de forskellige faktorer, der afgør, hvor længe vi lever, er genetiske. Her kan blandt andet nævnes det såkaldte ApoE-gen, der findes i tre varianter, og hvor en af disse er forbundet med øget forekomst af eksempelvis hjertekarsygdomme.
Det er en genetisk faktor, der i og for sig ikke er enorm stor, forklarer Kaare Christensen, men som alligevel svarer til den risiko, der ville være, hvis du røg. De resterende 3/4 finder vi i dårlig livsstil, ringe levevilkår og ganske enkelt tilfældigheder.
Vores middellevealder i Danmark har dog været støt stigende, siden vi begyndte at få statistik i Danmark tilbage i midten af 1800-tallet. Her havde vi en middellevetid på godt 40 år – i dag er det tal altså fordoblet. Børnedødeligheden var dengang enormt høj, hvilket den også var i starten af det 20. århundrede, hvor 10 til 15 procent døde, inden de blev ét år. Simpelthen grundet basale livsvilkår med eksempelvis fattigdom.
Efter 2. verdenskrig begyndte dødeligheden blandt ældre at falde, og det er også det, der gør, at levealderen i dag og lige siden har været stigende. I dag er der meget få dødsfald af folk under 50 år, forklarer Christensen:
- Nej, vi synes ikke, vi hører til så langt nede på listen i forhold til lande som netop Sverige og Norge, der ligger i toppen af skalaen. Set på placering ér vi bagud, ja, men ser vi på, hvor gamle vi rent faktisk bliver i årstal og ikke på en rangliste, er der ikke mere end 1,5 år op til Norge, mens der blot er to år op til svenskerne på 10. pladsen. Derfor er det ikke nødvendigvis så skidt, som vi går og tror.
To års længere levetid er da også meget ekstra tid, vi hver især kan få her på jorden. Dét slår Kaare Christensen et slag for. Og derfor er det værd at kigge på de faktorer, vi faktisk kan gøre noget ved. Nemlig livsstil og levevilkår – faktorer især de danske kvinder er frontløberne på.
"Kvinderne undgår minefelterne"
Den allerstørste faktor for at blive 100 år er ganske enkelt, om du er mand eller kvinde. Faktisk øges chancen for at blive 100 år med seks til otte gange, når du er kvinde frem for at være mand, forklarer Kaare Christensen:
- Mænd har oftere en mere usund livsstil end kvinder, går senere til lægen med skavanker, der potentielt kan være livstruende, men noget tyder også på, at biologien spiller ind. Det på trods af, at kvinder har en væsentlig hårdere biologisk opgaveliste hen over livet – med cyklusser, fødsler, graviditet, amning, overgangsalder og så videre – end mænd, der ikke sker så meget mere med efter de er blevet 18 år, siger han med et glimt i øjet.
Udefra ville man tænke, at mænd lever længere grundet deres som udgangspunkt stærkere fysik, men det er især hos mændene, at hjertekarsygdommene slår til – ofte 10 år før, det vil være tilfældet hos kvinder. Derfor betyder det også noget, at kvinderne undgår det, Kaare Christensen kalder for ’store minefelter'. Nemlig stor-rygning, massivt alkoholforbrug samt en helt elendig kost.
Fællestrækkene for kvindernes længere levetid kan være, at de klarer sig bedre og længere, når de ér blevet ramt af sygdom. Også efter hyppige, alvorlige sygdomme som eksempelvis cancer. Du tænker nok, at når kvinder lever længere, har de et bedre helbred, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. De tager mere medicin, går mere til lægen og har svagere muskler, fortæller Christensen og tilføjer afsluttende:
Kvinderne er altså bedre til at klare sig i modvind, end mænd. Også, når det kommer til de psykiske udfordringer, der kan opstå ved skilsmisse, jobtab, pensionering, ved tabet af en ægtefælle med mere. Disse livsvilkår er kvinderne bedre til at tackle, og det er også afgørende i forhold at leve længe.
Der er ingen nem opskrift eller ’hemmelighed’ bag en lang og sund aldring. Men hvad end du er mand eller kvinde, er der nogle helt gængse råd, du kan leve efter for at blive så gammel som overhovedet muligt:
Ekspertens bedste leveråd
Først og fremmest er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) væsentlig altid at have et sundt og balanceret forhold til. Alle er vist bekendte med, at disse livsstilsfaktorer er forbundet med helbred og overlevelse.
Hvis vi ser bort fra åbenlyst meget skadelige livsstilsmønstre, som eksempelvis svært alkoholmisbrug, ligger rygning på en klar førsteplads. En stor engelsk undersøgelse har vist, at er du ikkeryger, har et moderat alkoholforbrug, spiser sundt og er fysisk aktiv, svarer det til, at din alder (målt på dødsrisiko) er 14 år højere, end hvis det modsatte var tilfældet. Og der er ret stor forskel på, om du bliver 70 eller 84.
Danske studier fra 1990´erne viste, at et moderat alkoholforbrug nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme, men det øger samtidig cancer-risikoen. Et moderat alkoholforbrug øger ikke dødeligheden i nogen væsentlig grad, men det er åbenlyst, at alkoholmisbrug har meget store helbredsmæssige og sociale omkostninger.
Stress, søvn og sociale relationer er endvidere nogle af de væsentlige faktorer, du skal sætte ind på, hvis du vil blive rigtig gammel. Undgå for meget stress i din hverdag, få gennemsnitligt 7 til 9 timers søvn, men sørg også for at se mennesker, du holder af og har det rart med, så ofte du har lyst, tid og overskud til det. Forskning tyder nemlig på, at der er en lavere dødelighed blandt ældre mennesker, der har et socialt netværk og gode relationer; en god og tryg base, hvor der kan hentes støtte ved bekymringer og i livskriser.
Alle ovenstående faktorer virker i et komplekst samspil, der gensidigt påvirker hinanden. Eksempelvis viser undersøgelser, at meget gamle mennesker, der er optimistiske, har en lidt bedre overlevelse end dem, der er pessimistiske. Men hvis et bedre helbred eller mere energi er grundlaget for optimismen, er det jo nok dét, der betinger den bedre overlevelse.
Kilde: Kaare Christensen og bogen "Skarpe hjørner & Runde kanter" af samme forfatter