Brevkasse

Spørgsmål og lægefaglige svar om alkohol 


Spørgsmål   Afhængighed og misbrug

Spørgsmål: Hvorfor er ecstasy farligt?

Jeg er en pige på 23 år, og jeg er på nuværende tidspunkt udstationeret i udlandet. Jeg har mødt nye mennesker, der fortæller mig om hvor fantastisk, men også farligt, det er at tage ecstasy. De har prøvet det til disse store techno-fester. Det skulle være noget af det mest fantastiske.

Hvad er det, der sker, når man indtager stofferne MDMA, speed og hvad pillerne ellers kan indeholde? Hvorfor er det så farligt?

Vil det få konsekvenser at prøve ecstasy en gang? Jeg har læst mig frem til, at man ikke bliver afhængig. Jeg ved, det er utroligt farligt, og man ikke bør eksperimentere, men hvorfor?

Svar:

Ja - ecstasy er farligt! De positive effekter af stoffet er en opkvikkende effekt, hvor man bliver let sanse-påvirket, og høj.

De mange negative effekter er, at man kan få hallucinationer (vrangforestillinger), blive forvirret, få kvalme, hjertebanken og uro, få appetitløshed og søvnbesvær. I sjældne tilfælde kan det give en livstruende forgiftning.

Så selv om stoffet ikke er afhængigheds-skabende er det farligt. Derfor start ikke med ecstasy!

Du kan søge yderligere information på www.sundhedsstyrelsen.dk under narkotiske stoffer.

Med venlig hilsen

Bent Pedersen, speciallæge i ortopædisk kirurgi,

under uddannelse til speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.