Hvad er helvedesild
Stort set alle smittes med skoldkoppevirus i barnealderen. Efter skoldkopperne er forsvundet vil virussen ligge sig til at ”sove” i et såkaldt nerveganglie tæt på rygsøjlen. Infektionen vil på et hvilket som helst tidspunkt kunne ”vågne op” og resultere i helvedesild. De første tegn på helvedesild er ofte smerter bælteformet i den ene side af kroppen eller ansigtet. Efter nogle få døgn kommer der blærer med omgivende rødme i et afgrænset område på den ene side af kroppen eller i ansigtet, der hvor smerterne startede. Blærerne bliver efterhånden til skorpebelagte sår. Sårskorperne falder af i løbet af 2 til 3 uger.
Under udbruddet, men også efterfølgende vil en del være slemt plaget af smerter, og nogle vil have et langvarigt smerteforløb. Smerterne er borende, jagende eller mere konstante smerter, det er derfor, at sygdommen har fået det danske navn helvedesild. Helvedesild i øjets omgivelser , som ses hos ca. 1 ud af 10 personer med helvedesild, udgør et særligt problem. Dette skyldes, at udbrud her kan medføre arvævsdannelse på hornhinden, der kan resultere i et synstab.
Herunder kan du høre speciallæge Kristian Kofoed fortælle om helvedesild sammen med en tidligere patient.
Hvordan behandles helvedesild?
Det er vigtigt at forstå, at selve udbruddet med helvedesild går over af sig selv uden nogen behandling, men at smerterne kan blive i lang tid. Der er i princippet to forskellige angrebspunkter, når man behandler helvedesild.
Behandling med antivirale midler: Det første er at hæmme skoldkoppevirussen med et såkaldt ”antiviralt” middel, så forløbet forkortes, og sværhedsgraden, både hvad angår smerter og udbredelse, mindskes. Der forhandles i Danmark tre forskellige antivirale tabletter til behandling af helvedesild: aciclovir, famiciclovir og valaciclovir. De virker lige godt, så man bør vælge den billigste tablet og den tablet, som skal tages færrest gange om dagen. Medicinen skal gives inden for 72 timer efter udslættets start for at have en sikker effekt. Tabletterne skal tages i en uge, og selvom der fortsat er smerter og eventuelt sår efter en uge, vil det normalt ikke hjælpe yderligere at fortsætte behandlingen.
Generelt bør alle personer over 50 år behandles med et antiviralt middel, mens personer under 50 år ikke altid skal behandles, da de har en væsentlig mindre risiko for et kompliceret forløb og langvarige smerter. Dog gælder det, at personer med et udbrud af helvedesild i øjets omgivelser altid bør behandles med et antiviralt middel, uafhængigt af personens alder og af hvor lang tid, der er gået efter udslættets start. Disse personer skal også ses af en øjenlæge.
Behandling med smertestillende midler: Det andet angrebspunkt er at behandle både de akutte og langvarige smerter, som sygdommen medfører. Til dette anvendes oftest smertestillinde medicin med det virksomme stof paracetamol, som kan fås i håndkøb. Paracetamol giver desværre ofte ikke en tilstrækkelig smertedækning. Den smertestillende behandling kan i samråd med en læge suppleres med morfinlignende tabletter. Medicin, som primært anvendes til behandling af depressioner (tricyclisk antidepressiva) og nogle midler mod epilepsi (gabepentin og pregabalin), har også en smertelindrende effekt ved såkaldte nervesmerter (neurogene smerter). Behandlingens valg afhænger af smertens karakter, medicinens effekt og mulige bivirkninger. Ofte må man tage flere forskellige tabletter for at være tilstrækkeligt smertedækket.
Behandling med cremer og plastre: Der er også mulighed for at anvende cremer og plastre, som indeholder lokalbedøvende hudmidler (f.eks. lidocain). Disse har en vis smertedæmpende virkning.
Hvor virksom er behandlingen?
Det er ofte muligt at opnå en tilfredsstillende smertelindring, men det kan kræve flere forskellige tabletter og disse kan give mange bivirkninger.
Læs mere
Postherpetisk neuralgi (Kroniske smerter efter helvedesild)