Børns feber

Hvornår har børn feber?

Børn har feber ved en temperatur over 38,0 grader celsius. Hvis temperaturen er målt i barnets endetarm, fås selve kropstemperaturen direkte.

Barnets normale temperatur er mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Ofte er temperaturen lavest om morgenen og højest om aftenen.

Hvorfor får børn feber?

Feber er kroppens forsvarsmekanisme mod enten virus eller bakterier. Ved feber prøver kroppen at skabe så megen varme, at virus og bakterier ikke kan overleve. Feber hjælper derfor til at bekæmpe sygdomme.

Ofte skyldes feber en infektion. Temperatur over 38,0 grader celsius er ikke ualmindeligt hos børn, der også kan få febersymptomer, for eksempel ved høj aktivitet eller længerevarende gråd, uden, der er tale om en infektion. Infektioner i barneårene er helt almindelige.

Hvordan kan man måle sit barns temperatur?

Endetarmsmåling:

Den klassiske og mest præcise målemetode er endetarmsmålingen. Det er den bedste målemetode til børn under tre år.

  • Hvis er under tre år, er det en god idé at lægge barnet tværs over sine knæ med dets mave ned mod ens lår, så man har et godt tag på barnet og kan se, hvad man laver.
  • Termometrets spids påføres overtrækshylster og indføres roligt halvanden centimeter ind i barnets endetarm. Hold termometret roligt i to minutter. Digitaltermometrene giver en lille biplyd fra sig, når de har målt færdigt.

Temperaturmåling under tungen:

Man kan også måle temperaturen i munden under tungen. Det er ikke anbefalelsesværdigt til små børn, da de kan finde på at bide termometret i stykker og komme til skade. Mundtemperaturen skal måles under tungen i to til tre minutter.

Øremåling:

At måle temperatur i øret er en anvendelig målemetode. Øremålingen er hurtig. Den er mere populær hos de større børn end endetarmsmålingen, og så tager det kun et sekund for øremåleren at give temperatur-svaret. Temperaturmåling i øret er efterhånden den hyppigst benyttede metode.

Temperaturen er cirka 0,2-0,5 grad lavere end endetarmsmålingen. Man skal dog være opmærksom på, at der på termometret kan være flere indstillinger, og man skal naturligvis vælge den, der er beregnet på børn. Øretermometret skal også anvendes rigtigt for at give et pålideligt svar. Man skal derfor læse brugsanvisningen godt igennem, inden man begynder.

Den hyppigste grund til fejlmålinger er, at den temperatur, termometret måler, ikke er den rigtige, nemlig den fra trommehinden, men en fra et andet sted i øregangen. For at måle rigtigt er det nødvendigt at trække lidt op i barnets øverste del af øret, mens man måler. Derved retter man barnets lidt s-formede øregang ud, og termometret kan nu måle trommehinde-temperaturen. Det er en god idé at få vejledning i termometrets anvendelse, dér hvor man køber det. Det er eksempelvis vigtigt, at man ikke måler på et øre, der lige har ligget på en varm pude. Eller et der lige kommer ind fra kulden. Der skal helst gå 10-15 minutter, før ørets temperatur ikke er misvisende.

Temperaturmåling under armhulen:

Endelig kan temperaturen måles under armen, i armhulen. Denne målemetode er dog ikke anvendelig til små børn, da de ikke kan ligge stille længe nok, eller kan komme til skade med termometret, hvis de bevæger sig meget. Termometret lægges helt op i armhulen i 10 minutter. Temperaturen er cirka én grad lavere end ved endetarmsmålingen. Denne metode anbefales ikke længere.

Pandemåling:

Pandetermometer er den nyeste form for måling af temperaturen. Der er dog en vis usikkerhed ved målemetoden.

Hvad skal man være opmærksom på ved feber hos børn?

Små børns temperaturcenter er ikke helt udviklet. Det betyder, at deres temperatur kan svinge hurtigt både op og ned på skalaen. Det betyder også, at barnets temperatur påvirkes meget af dets omgivelsers temperatur.

Hvis det er meget varmt, skal man være opmærksom på det og klæde barnet af, så det kun er let klædt på. Barnet skal kunne komme af med varmen. Omvendt skal man hjælpe barnet med at holde på varmen ved at klæde det på, hvis det er meget koldt.

Hvad kan man gøre, hvis barnet får feber?

Giv godt med drikke: Barnet har brug for mere væske, end det plejer, så det skal have meget at drikke, fordi det forbrænder mere og sveder med en høj temperatur. Giv barnet lidt at drikke ad gangen, men giv det tit. Om nødvendigt kun en teskefuld ad gangen. Hvis man kan lade sit barn drikke godt, gør det ikke så meget, at det ikke spiser noget af betydning i et par dage. Giv med fordel noget som barnet kan lide, for eksempel fortyndet juice, fortyndet saft og lignende.

Barnet skal kunne hvile: Hvis barnet har høj feber, har det også brug for at kunne hvile sig ind imellem og sove. Det behøver ikke ligge i sengen hele tiden, hvis det er friskt nok til at lege, men barnet skal have mulighed for at lægge sig.

Lad barnet køle af: Afkøling kan være en god metode til at lade feberen falde. Ved høj feber er det nok for barnet blot at være i undertøj eller have ble på, så det kan komme af med varmen. Vær også opmærksom på, at der ikke er for varmt i værelset, hvor barnet befinder sig. Der må gerne være køligt, men ikke gennemtræk.

Feber skal ikke svede ud Hvis barnet har kulderystelser, mens temperaturen stiger, må det selvfølgelig gerne få en dyne eller tæppe over sig imens, men når temperaturen er stabil, og barnet begynder at svede, skal det afkøles.

Febernedsættende medicin: Hvis man vil bruge medicin til at slå feberen ned med, skal det være efter aftale med egen læge. Lægen kan fortælle, hvad der kan bruges til børn, og hvor meget de må få. Mængden af medicin afhænger af både alder og vægt. Oftest benyttes medicin med indholdsstoffet paracetamol, som kan købes i håndkøb og fås som tabletter, stikpiller til endetarmen og flydende.

Hvornår er feber kritisk hos børn?

Se først og fremmest på barnet og brug den sunde fornuft. Ser barnet medtaget ud? Ser det sygt ud? Er det helt anderledes, end det plejer at være? Hvis ja, så skal man kontakte sin egen læge.

  • Har man et lille barn, der er under tre måneder gammelt, og det får høj feber, bør man kontakte lægen.
  • Hvis barnet græder vedholdende, er utrøsteligt og vanskeligt at vække, skal man kontakte lægen.
  • Feber over 38,5 grader i mere end tre dage bør undersøges.

Har barnet symptomer foruden feberen som dem, der er nævnt herunder, skal man også kontakte lægen:

  • Stiv nakke. Det kan være tegn på meningitis, men det er heldigvis sjældent.

  • Hallucinationer - taler i vildelse.
  • Rødt udslet.
  • Besværet vejrtrækning.
  • Kramper.
  • Vedholdende opkast eller diarré.
  • Vedvarende ondt i halsen. Det kan være halsbetændelse.
  • Svien når barnet tisser, eller at det tisser ofte. Det kan være blærebetændelse.
  • Hvis barnet har andre sygdomme, eller hvis det lige har været opereret.

Hvis barnet får det værre og værre, skal man kontakte lægen.

Læs mere om BØRNESYGDOMME

Sidst opdateret: 01.04.2019

Medicin som kan anvendes