Annonce

Er jeg farveblind?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg er konstateret farveblind ved "Ishihara"-testen flere gange. Jeg har dog aldrig oplevet problemer med at skelne f.eks. rød/grøn eller gul i virkeligheden!

Har jeg en meget mild form for farveblindhed, og hvilken betydning kan det reelt have? - ud over at det på papiret ødelægger mine mulighed for visse karriereveje :(

/En spørger

Dreng/mand, 24 år, 192 cm, 82 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Hej Spørger,

Synssansen er kompleks. På øjnenes nethinder, som er det bagerste lag, sidder to typer lysfølsomme sanseceller (stave og tappe). Disse påvirkes af lyset og omsætter dette til nerveimpulser som via synsnerven sendes til synsbarken som sidder i baghovedet.

Farveblindhed betyder at man ikke kan skelne mellem bestemte farver. Tilstanden kan være medfødt eller tilegnet senere i livet. 5-10% af mænd er rød/grøn farveblinde fra fødslen, men kun ca. 1% af nyfødte piger er rød/grøn farveblinde. I dagligdagen giver det ikke de store problemer, men det giver dog begrænsninger i forhold til valg af erhverv.

Der er flere tests til at vurdere farveblindhed. Ishiharas test er den mest anvendte til at undersøge for rød/grøn farveblindhed.

Overvejer man et erhverv (politi, pilot mv.) bør man søge øjenlæge inden mhp. be- eller afkræftelse af om man har synsproblemer.

Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

Speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 30.11.2018

Annonce