Hvordan er øret opbygget?
Øret ligger i tindingebenet, godt beskyttet af det omgivende kranium, og består af:
- Det ydre øre
- Mellemøret
- Det indre øre
Det ydre øre eller øremuslingen er den synlige del af øret, som sidder uden på hovedet. Det ydre øre fungerer som en slags tragt, der opfanger lyden og leder den ind til mellemøret via øregangen. Her forstærkes lyden af trommehinden og mellemøreknoglerne før den overføres til det indre øre. I det indre øre omformes lydbølgen til nervesignaler der sendes til hjernen via hørenerven.
Sponsoreret af Otrivin
Sådan bruger du næsespray korrekt
Nyseanfald og tilstoppet næse kommer altid ubelejligt. Desværre findes der ingen effektive midler til helt at undgå forkølelse. Mange tyr derfor til næsespray, men før du giver næsen det første pust, bør du læse med her. Korrekt brug er nemlig afgørende for, om du får gavn af næsesprayen uden at smitte hele familien.
Læs mere her
Ydre øre og øregang
Det ydre øre består af et bruskskelet, der er beklædt med hud, mens øreflippen indeholder lidt fedtvæv. Årsagen til at øret er muslingeformet og ikke bare er et hul, er netop, at det skal fungere som en tragt, der skal opfange lydene.
Fra det ydre ledes lyden gennem øregangen, som er et 2,5 centimer langt hudbeklædt rør, der yderst er lavet af brusk og inderst af knoglevæv. Huden i øregangen indeholder hårsække samt kirtler, der blandt andet danner ørevoks, der beskytter øret mod infektion.
Øret opfanger lyd, og leder den ind i øregangen og videre til trommehinden, der forstærker lyden, før den rammer det indre øre. Her omformes lydbølgerne til nervesignaler, som sendes til hjernen via hørenerven
Trommehinden (membrana tympani)
Trommehinden er en membran, der adskiller øregangen fra mellemøret, og den måler cirka 10 millimeter i diameter. Når lyden rammer trommehinden bliver denne sat i svingninger, lydbølger med forskellige frekvenser får trommehinden til at vibrere med forskellige hastigheder, så lyden forplanter sig til mellemøret.
Lyd opfattes altså primært gennem luftbårne lydbølger. Når man hører sin egen stemme derimod ledes lyden ikke via luften, men via knoglerne, det er derfor at man synes ens stemme lyder anderledes hvis man hører den på en lydoptagelse.
Mellemøret (cavum tympani)
Mellemøret er et luftfyldt hulrum mellem trommehinden og øresneglen. Mellemøret har forbindelse til andre hulrum i knoglen bag øret. Mellemøret indeholder de tre små knogler:
-
Hammeren (malleus)
-
Ambolten (incus)
-
Stigbøjlen (stapes)
Knoglerne sidder sammen og danner en bevægelig kæde, der forbinder trommehinden med øresneglen. De sørger for, at lyden bliver forstærket og overført til øresneglen.
Mellemøret indeholder tillige et stykke af ansigtsnerven. Derfor kan sygdomme i øret som for eksempel mellemørebetændelse en sjælden gang give ansigtslammelse.
Mellemøret er forbundet til svælget via det eustakiske rør, som er en luftkanal, der skal sikre at trykket i mellemøret kan udlignes med omgivelserne. Det eustatiske rør lukkes let til ved forkølelse. Det er derfor at man kan opleve at have en midlertidig hørenedsættelse, når man er forkølet.
Det indre øre (labyrinten)
Det indre øre er et hult, væskefyldt knogleorgan, der består af øresneglen (cochlea) og ligevægts- organet (buegangene).
Øresneglen
Øresneglen ligner et sneglehus. Det indeholder de sansetråde, som opfatter lydimpulserne. Lydbølgerne bliver her omsat til elektriske nerveimpulser. Sansetrådene sidder på en membran, der som et bånd løber op gennem sneglen fra bund til top, og membranen er omgivet af væske. Lyden når fra mellemøret til øresneglen gennem stigbøjlen, der som et slags stempel vibrerer mod en lille membran i øresneglen. Denne vibration forplantes til væsken i øresneglen og når væsken bevæger sig påvirkes sansetrådene. Sanseindtrykket bliver sendt med hørenerven til hjernen.
Balanceorganet
Balanceorganet, også kaldet ligevægtsorganet, udgøres bl.a. af de såkaldte buegange, der består af tre væskefyldte knogleringe, der ligger vinkelret i forhold til hinanden. Ligesom i øresneglen er det væskebevægelser, der påvirker nogle sansetråde. Sansetrådene giver information om bevægelser af hovedet og om hovedets orientering i rummet. Beskeden sendes med balancenerven op til hjernen. Hørenerven og balancenerven ligger sammen i en fælles knoglekanal i bunden af kraniet.