Kære Netdoktor
Jeg har i snart seks år lidt af posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og har været medicineret de seneste fem år.
Jeg har efterhånden prøvet al antidepressiv medicin uden, at der er noget, som har haft en særlig gavnlig effect på mine symptomer De sidste tre år har jeg fået et antipsykotikum til at sove på, som er den medicin, der har hjulpet bedst, uden at have for mange bivirkninger. Ud over medicinsk behandling går jeg til gruppesamtaler og er medlem af Facebook-grupper for PTSD-ramte og for folk med psykiske lidelser.
Noget af det, der dukker op igen og igen, er folk som siger, at de tager på af deres medicin. Det kan jeg simpelthen ikke forstå eller sætte mig ind i. Hvordan kan det være, at man kan tage på af antidepressiv medicin? Eller andet medicin for den sags skyld?
Jeg har selv oplevet, at jeg tog et par kilo på efter jeg startede op på den antipsykotiske medicin, jeg tager om aftenen, men dem har jeg tabt igen. Jeg bemærkede, at jeg fik en utrolig lyst til sukker (chokolade) efter jeg begyndte på medicinen. Om aftenen cirka en time efter jeg har taget den, bliver jeg altid så forfærdelig sulten, også selvom jeg lige har spist. Jeg har lært at styre det, ved at holde mig selv i ørerne; drikke to store glas vand til at tage den ekstra appetit og så ellers træne lidt ekstra i de perioder, hvor jeg falder i og spiser mere, end jeg burde eller indtager for meget is og chokolade.
Er det eventuelt årsagen til, at folk tager på af deres medicin, fordi den øger appetitten og giver én lyst til søde sager? Eller er det fordi folk bliver mere trætte og ikke er så fysisk aktive, som de plejer at være? Er der andre årsager?
Før jeg kom ud for min ulykke, som gav mig PTSD, drømte jeg om at blive kostvejleder eller et andet job, der har med ernæring og sundhed at gøre. Det drømmer jeg stadig om at blive en gang i fremtiden, og jeg vil gerne være en god en af slagsen, hvorfor jeg godt kunne tænke mig at lære mere om problematikken omkring medicin og vægtøgning.
Jeg har altid ment, at man tager på, fordi man indtager mere end man forbrænder, og man taber sig, fordi man forbrænder mere end man indtager. Hvor meget man så kan tåle at spise (og eventuelt hvad) kommer an på ens målvægt, stoftskifte og hvor aktiv man er.
Nu tænker jeg dog, om jeg lige så godt kan smide den teori ud af vinduet? Jeg har hørt om folk, som får væskeophobninger på grund af noget medicin. Hvis det sker, kan jeg godt forstå, at den øgede mængde væske får ens vægt til at stige, og derved kan gøre det svært at styre sin vægt. Derudover er det mig en gåde, det der med medicin og vægtøgning, men også noget jeg rigtig gerne vil lære at forstå.
Med venlig hilsen
En Spørger
Kære Spørger
Tak for din henvendelse i hvilken du fortæller, at du har PTSD og at du er i behandling med et antipsykotikum. Du spørger til vægtøgning og psykofarmaka.
Som du selv anfører, så tager man på, hvis man indtager flere kalorier end man forbrænder, og hvis man forbrænder flere kalorier, end man indtager, ja, så taber man sig. Hvor meget man så forbrænder, det afhænger af ens basale stofskifte, der kan variere lidt fra person til person. Det afhænger naturligvis også af, hvor aktiv man er. En halvmaraton forbrænder flere kalorier end tre timer foran fjernsynet.
Nogle former for medicin, medfører øget væskeophobning i kroppen, og det i sig selv vil jo få vægten til at stige. Tilsvarende bliver det jo sværere at motionere, hvis medicinen gør, at man bliver meget sløv og skal sove mere end man plejer - og endelig er søvnen jo en anabolsk fase (altså en fase, hvor man opbygger væv, typisk fedt- og muskelvæv). Jeg har hørt fra mange patienter, som behandles med visse former for psykofarmaka, at det er som om, at mæthedsfornemmelsen hæmmes, altså når man har spist den mængde mad, som normalt betyder, at man er mæt, ja, så er man stadig sulten.
De fleste mennesker ved, hvor meget mad de sådan nogenlunde skal tage for at blive mætte, hvis de går op til en buffet. Hvis man så fortsat er sulten, efter at have spist den normale mængde mad, og så lige spiser 50% oveni, ja, så skal der motioneres en del, for at man ikke øger vægten. Derudover har jeg ofte hørt patienter fortælle, at de efter påbegyndt behandling med psykofarmaka, udvikler kulhydrathunger (specielt om aftenen) og leder hele køkkenet og forrådskammeret rundt i jagten på gammel julekonfekt, slik og småkager fra sidste påske - alt kan fortæres, bare det er sødt.
Det er godt, at du har lært at styre appetitten ved at være disciplineret og drikke mere vand og træne mere i de perioder, hvor du falder i og spiser for meget is og chokolade.
Tak for din interesse i emnet og held og lykke med at indfri din ambition om at blive kostvejleder.
Med venlig hilsen
Hans Mørch
Speciallæge i psykiatri
Sidst opdateret: 11.04.2016