OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Hvorfor er jeg så nedtrykt og ligeglad med livet?

Spørgsmål:

Kære NetDoktor,

Jeg er en pige på 21 år. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Jeg ved, at jeg er en flot og sød pige, og alle tror, at jeg har styr på mit liv. Jeg bor sammen med min kæreste, som jeg har haft i snart et år. Jeg kommer fra en pæn familie, men har ikke meget kontakt med dem, da jeg føler mig svigtet af min mor. Jeg er meget glad for min kærestes store familie.

Problemet er, at jeg føler mig rastløs. Jeg har før i tiden arbejdet i butik, men valgte i sommers at starte på en uddannelse, som jeg nu er stoppet med. Jeg begyndte i december at føle en ligegyldighed overfor livet, jeg føler at jeg ingenting er værd. Jeg begynder tit bare at græde, uden nogen speciel grund. Jeg har tænkt på at tage mit liv, men det vil jeg alligevel ikke. Men jeg tænker på, at nogle gange ville det bare være det letteste. Jeg føler mig også nedtrykt - hvis jeg har aftaler med mine veninder, aflyser jeg tit, fordi jeg ikke synes, jeg kan overskue det Der er bare ingen grund til, ikke at kunne overskue det.

Hvorfor føler jeg sådan her? Jeg har det virkelig dårligt hver gang jeg spiser noget usundt. Tit kan jeg føle mig lillebitte, og har lyst til at gemme mig. Jeg kan bruge meget af min dag på bare at sove, men jeg fortæller det ikke til min kæreste. Jeg vil ikke have, at han skal tro, at jeg er svag, men jeg har dog fortalt ham, at jeg har det dårligt engang i mellem. Han har svært ved at forstå det.

Jeg kan ikke finde mit problem - jeg vil bare så gerne være glad igen, som jeg engang var. Jeg synes, at jeg prøver, men det bliver bare værre. Jeg er bange for, at hvis jeg ikke snart får det bedre, ødelægger det også mit forhold til min kæreste. Jeg ved ikke helt, hvad der er at gøre. Kan du hælpe mig?

Med venlig hilsen Mig.

Svar:

Kære Mig,

Tak for din mail. Det er nogle store problemer du går og tumler med. Af helt konkrete symptomer beskriver du nedtrykthed, rastløshed, ligegyldighed, uoverskuelighedsfølelse, du har nedsat selvværd og tanker om selvmord, du græder uden umiddelbar grund, får det dårligt, når du har spist noget usundt, sover meget, og du har lyst til at gemme og isolere dig. Af mere overordnede problemer beskriver du, at du føler dig svigtet af din mor og er ophørt med din uddannelse.

Ud fra beskrivelsen af dine symptomer kan man have mistanke om, at du har en depression af let til moderat grad. Mennesker med depression angiver ofte, at de udover at føle sig triste er meget trætte og har lyst til bare at sove. Ofte har de søvnforstyrrelser, således at de har svært ved at falde i søvn efter at være gået i seng, og hvis de endelig falder i søvn, så vågner de flere gange i løbet af en nat og typisk tidligt om morgenen. Selvom du beskriver, at du sover meget, kan du godt have en depression.

Udover det beskrevne angiver en del deprimerede mennesker, at de har tabt lysten til det hele og har svært ved at glædes over noget. Du anfører, at du har nedsat selvværd, hvilket er meget typisk for tilstanden, og hos nogle udvikler dette sig til selvbebrejdelser over noget, man har gjort eller måske aldrig fik gjort. Indimellem kan dette antage voldsom karakter, således at patienten gør sig tanker om, at hendes nuværende tristhed er en form for straf for gerninger, der ligger flere år tilbage.

Mange patienter med depression fortæller, at de har tabt appetitten og spiser mindre, hvorved de taber sig. Ofte er også smagssansen påvirket på en måde, så al maden smager ens, og af ingenting, og cigaretterne heller ikke af noget. Omvendt er der mange kvinder, som er utroligt opmærksomme på, hvad de spiser, så hvorvidt din dårlige samvittighed over at spise noget usundt skal tilskrives depression eller en mere generel holdning, skal jeg undlade at udtale mig om.

Et sidste symptom-kompleks, som patienter med depression ofte oplever, er besvær med at tænke, huske og koncentrere sig – var det mon derfor, du ophørte med din uddannelse?

Du skriver, at du gerne vil være glad igen, hvilket naturligvis er helt forståeligt. Dette kræver måske, at du kommer i behandling. Jeg anbefaler, at du tager beslutningen om eventuel behandling i samråd med din praktiserende læge. Husk på, at de fleste depressioner kan behandles! Hvis du og din praktiserende læge beslutter jer for at påbegynde en medicinsk antidepressiv behandling, skal du være opmærksom på, at flere af de oftest anvendte medikamenter kan medføre let øget rastløshed, som dog typisk vil aftage med tiden. Der har været en del diskussion om, hvorvidt behandlingen med anti-depressiv medicin øger risikoen for selvmord, men de seneste data synes ikke at underbygge dette.

Med ønsket om god bedring.

Hans Mørch Jensen

Psykiater

Sidst opdateret: 30.11.-0001