OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Kan min søn have taget skade af sit langvarige hash misbrug?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg er en mor som er bekymret for min søn. Han har været afhængig af hash i ca. 2 år. Det sidste år har han været ude af misbruget. Han er meget tynd, arbejder meget ca. 80 timer om ugen, og spiser ikke regelmæssigt. Han har trukket sig ind i sig selv. Han vil ikke se sin familie, men han ringer dog til mig. Enkelte venner ser han. Kæresten er skredet, hvilket fik ham til at bryde totalt sammen. I perioder bliver han nemt agressiv. Han kan ikke styre sin økonomi.

Jeg fik ham til at gå til lægen, der bare mente, at min søn var stresset, og at vi skulle give ham ro. Julen, som han ellers altid har elsket, ønskede han ikke at fejre i år.

Er det typisk efter et voldsomt misbrug? Har hans psyke taget skade? Jeg ved ikke, hvordan jeg skal hjælpe ham eller nå ind til ham. Jeg er ikke i tvivl om, at han har det dårligt. Håber jeg kan få et par gode råd.

Med venlig hilsen en bekymret mor

Svar

Kære bekymrede mor

Du skriver, at din søn har røget cannabis gennem 2 år, men har været afholdende det seneste år. Imidlertid har han i dette år isoleret sig, spiser uregelmæssigt, er blevet irritabel og har tabt interesse for ting, han tidligere gik op i som f.eks. julen.

Når man ryger cannabis gennem længere tid, risikerer man at udvikle det såkaldte "amotivationssyndrom", altså at man ikke kan motiveres til noget og mister interessen i alt og alle. Dagen går med at ryge, sove og derudover ikke ret meget mere. Den tilstand du beskriver din søn er i, synes at ligne amotivationssyndromet. Imidlertid kan jeg ikke frigøre mig fra tanken om, at din søn måske fejler noget andet: Isolation, manglende appetit, pirrelighed og interessetab kan også ses hos patienter med depression. Har du mon tænkt på, om han virker trist?

Jeg synes, at du bør opfordre ham til at gå til sin praktiserende læge m.h.p. afklaring om, hvorvidt han er deprimeret eller ej. Dette kan evt. kræve, at han henvises til en privatpraktiserende psykiater. Husk på, at de fleste depressioner kan behandles - enten med samtaler, medicin eller en kombination af begge. Jeg håber, at ovennævnte må finde anvendelse.

Med venlig hilsen

Hans Mørch Jensen

Speciallæge i psykiatriske sygdomme.

Sidst opdateret: 09.01.2007