OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Hvad sker der med mig og hvad skal jeg dog stille op?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har det så dårligt! Det hele startede da jeg for 6 måneder siden skiftede arbejde. Jeg er uddannet pædagog og mit job bestod i at passe en handicappet dreng i en alm. børnehave. Men samtidig havde jeg ansvaret for 10 af de yngste børn i børnehaven. Drengen i sig selv var en stor mundfuld og jeg var stresset fra dag 1. Jeg følte konstant at jeg ikke levede op til hverken interne eller eksterne forventninger. Institutionen bar præg af dårlig psykisk arbejdsmiljø og dårlig ledelse. Efter et par måneder fik jeg det tiltagende skidt. Jeg fik pludselig meget ondt i siden af maven og gik med det i 3 dage. Tænkte selv at det nok var psykosomatisk,men tog til sidst til læge da jeg ikke kunne gå eller stå. Jeg blev akut indlagt med mistanke om blindtarmsbetændelse. De fandt aldrig ud af hvad jeg fejlede men jeg blev yderligere undersøgt for tarmslyng og underlivsproblemer.

Jeg følte at jeg havde snydt dem for der var jo åbenbart ikke noget i vejen med mig og smerterne forsvandt igen. Senere drømte jeg om alle dem der var døde fordi jeg havde optaget lægernes tid. Men uhehagen fortsatte. Jeg kastede op 3-4 gange om ugen, konstant svimmelhed og var generelt desorienteret og forvirret. Dette stod på i 4mdr, hvorefter det blev meget værre. Jeg besvimede på arbejde flere gange. Måtte tit gå ind for mig selv fordi jeg var ved at "eksplodere" indeni. Følte at gulvet gav efter når jeg gik, næsten som at gå på en madras. Nogle gange er det sket at jeg ikke har kunnet finde hjem når jeg har været ude og køre. Så er jeg nødt til at holde ind til siden og bare vente til jeg igen fatter noget. Den første gang gik jeg helt i panik og græd hysteriskt og længe. Anden gang låste jeg bilen og lagde mig til at sove!

Jeg har mange gange følt at jeg var ved at gå i opløsning indefra. Jeg føler jeg bliver kvalt, at mit blod er for tykt til at flyde rundt i mig og at det kribler under huden. Jeg frygter for fremtiden. Kan overhovedet ikke se mig selv som pædagog længere. Jeg som engang kunne det hele og var verdens bedste pædagog! Jeg vil gerne lave et karriereskift men til hvad? Alle disse tanker myldrer rundt i mit hovede og jeg bliver skør af disse tanker. Negative tanker om mig selv og min fremtid fylder meget. Jeg sagde mit job op og skulle have den sidste dag sidst i februar. Gik til min læge og forklarede min situation og blev sygemeldt fra den. 6 februar. Har dog beholdt et fritidsjob 4 timer om ugen. Nu har jeg gået hjemme i snart halvanden måned og der er dage hvor jeg har det som om der kun er en uge siden jeg "fik fred" for arbejdet. Jeg kan ikke selv komme videre. Har ikke været til læge i 3 uger for det virker lidt som om han ikke tager mig seriøst. Jeg har i det hele taget meget svært ved at forklare folk hvordan jeg har det. Hvad sker der med mig og hvad skal jeg dog stille op?

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

Det lyder som om du har haft det helt forfærdeligt: En kombination af depression med kropslige symptomer og en belastende arbejdssituation. Jeg kan faktisk godt forstå, at du føler dig helt desperat. Dit spørgsmål giver anledning til både en kommentar og et par gode råd. Først kommentaren: Når man er depressiv, har man det rigtig, rigtig skidt. Kernen i depressionen er at man er ked af det. Denne følelse kan ledsages af forskellige andre symptomer: bla. skyldfølelse og selvbebrejdelser, nøjagtigt som du beskriver med dine tanker om at du havde taget lægernes tid og så var der nogle andre patienter som var døde. Tristhed og depression er jo sjælelige, men ledsages ofte af kropslige symptomer, som smerter hist og pist, træthed, følelse af anspændthed og uro, svimmelhed, dårlig nattesøvn, ændret appetit, dårlig sexuel formåen og nedsat lyst, gråd m.v. De kognitive evner er mentale evner såsom evnen til at koncentrere sig, fokusere på noget bestemt og ignorere andet, huske,læse, indlære, finde vej, interagere med andre m.v. Disse evner er ofte påvirkede under en depression og rummer nok forklaringen på hvad du beskriver som "desorientering" og dine problemer med at passe dit job. Det forstås af ovennævnte, at de symptomer du beskriver, faktisk alle er symptomer som kan opleves under en depressiv episode.

Et par gode råd: For det første: Lad være med at træffe beslutninger medvidtrækkende konsekvenser under en depressiv episode hvor du ikke længere ser tingene helt klart og tænker negativt om dig selv, omgivelserne og fremtiden. For det andet: Søg hjælp! Langt, langt de fleste depressioner kan behandles, men det kræver at du søger hjælp. Derfor: ring til din praktiserende læge og bestil en tid. Fortæl lægen om dine symptomer og diskuter behandlingsmulighederne med lægen. Bring evt. spørgsmålet om henvisning til speciallægepraksis på bane - d.v.s. en henvisning til en privatpraktiserende psykiater. For det tredje: Når du går i panik, så husk på, at nok er angst ubehagelig, men det slår dig altså ikke ihjel. For det fjerde: Hvis du kan koncentrere dig om at læse, kan jeg anbefale et par gode bøger ("Lykketyvene" og "Trange rum og åbne pladser") at de norske psykologer Berge og Repål. Bøgerne handler om depression og angst. Så: fat mod! - men søg hjælp.

Med venlig hilsen

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri

Sidst opdateret: 08.04.2008