OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Kære Netdoktor
Min datter har fået en depression. Hun får dagligt 10 mg Seroplex, samt Tolmin (dosis ukendt). Her efter 5 uger ser der ud til at være en meget lille lysning på vej. Da hun var ung, fik hun RoAccutan mod bumser. For ca. 5 år siden var der en del omtale i medierne af, at RoAccutan kunne give depression. Dengang havde hun ikke depressions-symptomer, og jeg slog det derfor hen. Men nu har jeg ”forsket” lidt i form af søgning efter nyere oplysninger på nettet.
Her får man et klart indtryk af, at der er udbredt enighed om, at den isotretinoin, der er i Roaccutan, kan reducere indholdet af serotonin i hjernen, hvilket igen forbindes med risikoen for at få en depression. Den nyeste og mest videnskabelige artikel, som jeg fandt, bekræfter og uddyber ovennævnte velkendte sammenhæng.
Jeg ved godt, at det er et område, der stadig bliver forsket i, og at der derfor måske ikke er entydige svar på mine spørgsmål, men nu prøver jeg alligevel:
Da vores datter fik RoAccutan, skulle hun jævnligt have taget blodprøver (det burde set i bakspejlet nok have været et faresignal for os, men vi stolede helt på lægen). Hvad har man kigget efter dengang? Kan man måle mængden af serotonin i en blodprøve? Kan isotretinoin have givet en varig påvirkning af kroppens egen evne til at danne serotonin? Således at hun løbende/gradvist har oparbejdet/vedligeholdt et serotonin-underskud, der så ender med at bryde ud i en depression? Hvis ja, kan man medicinsk ”genoprette” denne evne eller ”stimulere” produktionen i stedet for kunstigt at tilføre serotonin? Kan den Roaccutan, hun fik, være årsagen eller en medvirkende årsag til den depression, hun nu har fået? Ikke fordi det ændrer noget, men hvis der her er en ”synder”, kunne det måske hjælpe hende lidt psykisk som en årsags-forklaring.
Med venlig hilsen en spørger
Kære spørger
Du fortæller, at din datter lider af depression og behandles herfor med Seroplex og Tolmin. For 10 år siden blev hun behandlet med RoAccutan mod bumser, og du har undersøgt, hvorvidt der er en mulig kausalitet mellem RoAccutan og depression. Undervejs i eftersøgningen har du fundet en videnskabelig artikel udgået fra Universitetet i Bath. Først vil jeg glæde mig over, at din datter er i bedring efter 5 ugers behandling - du anfører godt nok, at bedringen er beskeden, men det er ikke usædvanligt, at man skal tage antidepressiv medicin i flere uger, før effekten gradvist indsætter. Bemærk, at jeg skriver "gradvist", hvilket betyder, at der ofte er yderligere effekt over de efterfølgende uger.
For så vidt angår RoAccutan: Forskerne fra Bath har tidligere påvist, at tilførslen af isotretinoin (det aktive stof i RoAccutan) har medført en depressionslignende adfærd hos mus. I artiklen, som du henviser til, har man isoleret nogle nerveceller fra rottefostre og eksponeret disse for isotretinoin. Forskerne finder herefter ændringer i omsætningen af serotonin, men bemærk, det er ikke alle ændringerne, der er signifikante, altså betydende. Det er også værd at notere sig, at cellerne har været udsat for fluoxetin (et antidepressivt medikament) inden nogle af analyserne. Produktionen og omsætningen af serotonin omfatter en kaskade af reaktioner, og det er ikke alle disse reaktioner, forskerne har målt på - specielt ikke frisætningen eller genanvendelsen af serotonin, som man jo eller interesserer sig meget for inden for depressionsforståelsen. Hvad forskernes fund betyder for udviklingen af depression, kan man ikke udtale sig entydigt om - bla. fordi forsøgene stammer fra rotter, mus og isolerede nerveceller.
Det er meget menneskeligt, at man søger efter en forklaring på og mening med livets hændelser, men jeg mener ikke, at du kan udnævne RoAccutan som årsag til din datters depression. Du spørger om, hvad man har undersøgt de blodprøver som din datter fik taget under behandling med RoAccutan for? Jeg ved det ikke, men formentligt har man set på lever- og nyretal, salt- og kalkbalancen samt blodlegemerne. Du spørger, om man kan måle blodets indhold af serotonin. Mig bekendt er der ikke en standardanalyse på laboratorier, det er måske heller ikke så nyttigt at vide hos depressive patienter, da det jo er hjernens indhold af serotonin, der er af mere væsentlig betydning. Jeg håber, at din datters bedring vil fortsætte. Husk på, at langt de fleste depressioner kan behandles - men det tager sommetider lang tid, og indimellem skal man prøve forskellige medikamenter, før man finder det mest virksomme.
Med venlig hilsen
Hans Mørch
Speciallæge i psykiatri
Sidst opdateret: 11.08.2008