OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Har jeg en depression?

Spørgsmål

Kære Netdokter,

Jeg har lige været hjemme i næsten en uge - for tredje gang i dette skoleår, da jeg simpelthen bare er SÅ ked af det. Jeg græder, græder og græder hele tiden, i gennemsnit 2-3 timer om dagen.

Jeg har altid været en rigtigt glad og positiv pige, og jeg vil stadig ikke vise, at jeg er ked af det. Jeg har tit dage, hvor jeg slet ikke spiser, fordi jeg ikke føler, at jeg er nok værd til at spise. Alle de andre er bare meget bedre og ser meget bedre ud. Derudover skærer jeg også i mig selv, dog ikke så dybt men bare for at tage noget af den smerte, jeg ikke kan komme ud med ved at græde.

Jeg ved ikke selv, hvorfor jeg græder. Jeg kan ikke finde nogen grund, men der er sket en masse ting i min fortid, som, mine forældre mener, kan ligge og irritere i min underbevidsthed. Det, jeg vil spørge om, er, om I tror, at jeg lider af en depression? Hvis ja, hvad kan jeg så gøre?

Jeg ser og hører ting, som ikke er der. Jeg har i perioder problemer med at sove, hvorefter der så kommer en periode, hvor jeg kan sove op til 15 timer i streg. Jeg er i tvivl om alting, og jeg føler aldrig, at det er godt nok. Jeg føler altid, at jeg spilder andres tid, og jeg flygter fra alle problemer. Jeg vil ikke se nogen i øjnene, og jeg kan ikke overskue noget. Hvis vi for eksempel får to opgaver for samme dag, så går jeg helt i selvspind og kan slet ikke overskue noget.

Jeg har fået rigtig svært ved at tænke positivt omkring noget, der vedrører mig selv. Jeg vil egentlig helst være alene men føler mig så ensom, når jeg er alene. Jeg har ikke lyst til at bevæge mig. Alle de ting, jeg før elskede, siger mig intet mere. Det føles som om, at jeg ikke har energi til det. Jeg ville ønske, at der skete noget alvorligt, så jeg havde en grund til at være ked af det. Jeg tager alting personligt. Jeg føler ikke, at jeg har nogle venner på trods af, at jeg konstant får at vide, at mit liv ser perfekt ud udefra.

Til hverdag går jeg på Herlufsholm kostskole som kostelev og derfor egentlig kun burde være hjemme hver anden weekend. På nuværende tidspunkt er jeg dog hjemme hver weekend, og så kommer mine forældre og spiser omkring to gange om ugen. Undskyld min lange besked! Jeg glæder mig rigtig meget til et svar!

Med venlig hilsen,

En Spørger

Svar

Kære Spørger,

Tak for din mail. Du behøver bestemt ikke undskylde for en lang besked. Jo bedre du beskriver din tilstand, jo bedre kan jeg (forhåbentligt) hjælpe dig videre med vurdering og råd.

Du spørger om du måske lider af depression. Det er bestemt en mulighed udfra beskrivelsen af dine symptomer. Jeg vil foreslår dig at læse lidt om depression her .

Du skriver blandt andet, at du skærer i dig selv. Det er du simpelthen nødt til at holde op med! Jeg håber, at du kan bruge den teknik, der står i dette brevkassesvar .

Jeg bemærker, at du skriver, at du ser og hører ting, som ikke er der. Det kan være tegn på flere ting, for eksempel på en depressiv tilstand af sværere grad (det man betegner som en depressiv episode med psykotiske symptomer) - men også på en lidelse indenfor det skizofrene spektrum. Hvorvidt det er det ene eller det andet (eller måske noget helt tredje) kræver lidt nærmere undersøgelse.

Jeg vil foreslå, at du ringer til din praktiserende læge og bestiller en tid hos ham eller hende - helst en dobbelttid, hvis det er muligt. Det betyder ganske enkelt en udvidet konsultation, hvor du har mere tid sammen med lægen. Du kan så fortælle lægen om dine symptomer, og at du har skrevet til Netdoktor og fået herværende svar. Jeg vil gætte på, at din praktiserende læge så henviser dig til en privatpraktiserende speciallæge i psykiatri eller til det lokale distriktspsykiatriske center med henblik på "diagnostisk udredning" - altså at få fundet ud af, hvad du fejler, så du kan komme i relevant behandling og begynde at få det bedre, for det trænger du til - og det fortjener du helt bestemt. Held og lykke dermed.

Med venlig hilsen,

Hans Mørch

Sspeciallæge i psykiatri

Sidst opdateret: 30.11.-0001