Hvorfor er jeg blevet trist efter min fødsel?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg er en kvinde på 29 år, som har været gift i et år og har to børn på et og to år.

Jeg har siden fødslen af mit første barn følt mig meget trist. Da min "store" dreng var fem måneder, fandt jeg ud af, at jeg var gravid igen. Specielt siden fødslen af ham er jeg blevet meget mere trist til mode. Jeg er meget negativ og kan ikke se lyst på noget som helst. Forholdet til min mand har i lang tid gået meget dårligt. Jeg gider ham ikke. Sex og nærhed gider jeg slet ikke. Jeg vil bare gerne være alene hele tiden. Jeg er blevet lidt ligeglad med ham. Men inderst inde ved jeg jo, jeg elsker ham.

Jeg har ingen tålmodighed mere. Hele min dag skal være struktureret, ellers bliver jeg utrolig stresset. Hvis der sker småting, såsom at ungerne spilder et glas mælk eller komme, i seng ti minutter senere, end jeg havde planlagt, bryder hele min verden sammen. Jeg har mange aggressioner indeni og føler kun, jeg kan komme af med dem ved at spænde i hele min krop. Specielt går jeg og knytter mine hænder sammen hele tiden for at komme af med de aggressioner. Jeg har en enorm uro indeni og kan aldrig sætte mig ned og bare slappe af - for tankerne kører på højtryk.

Jeg er enormt træt konstant. Jeg kan falde i søvn hvor som helst og når som helst. Selvom jeg så sover i mange timer, er jeg lige så træt igen, når jeg vågner. Jeg gider ingenting mere, og jeg kan ikke tage mig sammen til noget som helst. I går fortalte jeg manden, at jeg ville separeres. Jeg ville bare gerne være alene, og jeg gider ikke være så ked af det mere og så trist til mode. Derefter kom jeg til at overveje om grunden til, at jeg har det på denne måde, egentlig ikke skyldes ham. Jeg ved jo, jeg inderst inde elsker ham, men det er bare som om, jeg er blevet lidt følelseskold.

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar

Kære spørger

Du har en del problemer forstår jeg - og det har du haft længe.

Jeg tror, at du skal fortælle din ægtefælle, at dit ønske om separation var noget du kom til at sige, fordi du har det skidt, og fordi du blev helt desperat og ikke vidste, hvad du skulle gøre - og så huske at fortælle ham, at du elsker ham inderst inde, men lige nu er der en masse "udenom", som gør dig frustreret.

Allerede i morgen skal du aflægge dit lokale folkebibliotek et besøg og så låne et par CD-er med mindfulnessøvelser, som forhåbentligt kan hjælpe dig til at finde ro og velbehag i hverdagen. Du vil lære, at indre ro og afslappethed ikke nødvendigvis er noget, vi skal gøre os fortjent til eller, at vi skal vente på at det indfinder sig.

Det er en tilstand, som vi selv kan søge efter og fremkalde. Det lyder som om, du går rundt i en tilstand af kronisk forhøjet alarmberedskab - og det slider på både krop og sjæl. Det ved du om nogen. Ud fra din beskrivelse tror jeg, at du har udviklet en fødselsdepression .

Glem ikke at langt de fleste depressioner kan behandles, og at du formentligt med den rette behandling kan blive dig selv igen og få genetableret balancen i din tilværelse og i dit parforhold. Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Hans Mørch

speciallæge i psykiatri.

Sidst opdateret: 28.03.2013