Kan jeg have en depression?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg er bange for, at jeg har en depression.

Siden december 2012 er mit liv gået ned af bakke. Jeg begyndte at skære i mig selv for at fjerne min psykiske smerte. Jeg følte mig alene, trods for at jeg har otte tætte veninder. Jeg føler mig grim, overset og intet værd.

Jeg er heller ikke typen, som får så meget opmærksomhed fra drengene. Jeg har to-fire drengevenner og de andre drenge fra klassen er bare bekendte. Så jeg fortjener smerten.

Det startede med overflade sår, men det er nu gået til dybe sår. Jeg begyndte at få selvmords tanker, og jeg følte ikke for at leve mere. Det hele vil være nemmere, hvis jeg ikke er her. Og folk vil sikkert ikke bemærke, at jeg er væk. Selvmordstankerne er ikke så alvorlige, for jeg vil aldrig kunne gøre der overfor mine forældre og søskende. Det elsker jeg dem for meget til.

Jeg har trukket mig væk fra mine veninder. Jeg er aldrig sammen med nogle efter skole, da jeg føler, at jeg er for kedelig til, at de gider at være sammen med mig - for engang jokede min veninde, med at jeg var kedelig. Jeg kan ikke se det sjove ved at være sammen, jeg vil heller sidde på værelset og skrive digte og synge. Jeg finder også tit på undskyldninger for ikke at være sammen med andre.

Jeg har ikke overskud til ting mere. Før i tiden gik jeg til fodbold, det har jeg droppet. Jeg plejede at lave mine lektier, men nu glemmer jeg dem. Jeg har enormt svært ved at huske ting, bliver hurtig stresset og mit overskud er også væk. Jeg ligger bare i min seng og laver ingenting.

Hvis mine forældre beder mig om noget, går der lang tid, før jeg gør det. Jeg kan også godt glemme at gøre det. Jeg kan have svært ved at træffe beslutninger. Jeg kan ombestemme mig i sidste øjeblik. Sidder jeg alene et sted, kan jeg føle, at der er en som stirrer på mig. Jeg begynder at svede og tør ikke bevæge mig. Derfor er jeg også blevet bange for mørke, og i særdeleshed hvad der gemmer sig i mørket. Især når jeg er trist, føler jeg at nogen gemmer sig i mørket. Min søvn er også meget ustabil. Jeg har meget svært ved at sove om aften. Jeg sover kun fem timer om natten og ligger ofte vågen i tre timer, inden jeg falder i søvn. Jeg er trist i hverdagene, og smiler næsten ikke mere. Kan det være tegn på en depression?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar

Kære Spørger

Jeg kan godt se, at du ikke har det godt. Du spørger, om du mon lider af en depression. Det tror jeg da, at du gør.

Du kan læse lidt mere om depression her . Så skriver du også, at du skærer i dig selv. Det bliver du nødt til at gøre noget ved. Prøv at læse mine råd her .

Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du fortjener smerten. Jeg er ked af at sige det, men der er altså noget, du har misforstået. Det kan godt ske, at du ikke synes, at du får meget opmærksomhed fra drengene, og at du hellere vil være alene end sammen med veninderne, og at du er kedelig. Det er altså ikke ensbetydende med, at så har man fortjent smerten. Du har fortjent at få det bedre.

Jeg kan se, at du er 14 år, så jeg spekulerer på, om dine forældre mon ved, hvordan du har det? Gør din skolelærer? Eller en anden betydningsfuld voksen som du har tillid til? Der kan nemlig gøres flere ting for, at du får det bedre, men det er ikke nødvendigvis noget, du lige kan klare på egen hånd. Det er derfor vigtigt, at du betror dig til en voksen, som kan hjælpe dig med at komme videre i livet og udvikle dig i retning af, at du får det bedre.

Der er nok ingen vej udenom - du bliver nødt til at tale med en voksen, som du stoler på.

Held og lykke med det!

Med venlig hilsen

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri.

Sidst opdateret: 24.04.2013