Har min datter ondt-i-maven af skjult forstoppelse?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min datter på ni år har haft ondt i maven i lang tid nu. Vi har været til læge et hav af gange, og hun er nu i et udredningsforløb på børneambulatoriet. Historik: Kolik som lille, ondt i maven jævnligt i årenes løb, har brækket sig mere på de ni år, end mange voksne når på et helt liv (hun er frisk kort tid efter), socialt og fagligt velfungerende, gode familie- og vennerelationer.

Hun er et nemt og sødt barn med en sund indstilling til tingene, har fritidsinteresser, er glad for at lave mad og at hjælpe til. Hun har nemt ved at tale om ting, der går hende på og har humor og siger for eksempel: "det er mærkeligt, at læger er så kloge, de gør jo ikke noget, men snakker og snakker bare".

I de sidste par måneder er mavepinen taget til, så det nu er dagligt. Ofte får hun betydeligt mere ondt efter indtagelse af mad. Nogle gange vågner hun om natten og skriger, at hun har ondt i maven. Hun har det bedst med at være i gang - "for så kan jeg bedre glemme det", som hun siger. Men nogle gange har hun så ondt, at hun bare ligger og jamrer.

Det begynder at gå hende mere og mere på, og hun siger: "mor du må undskylde, at jeg tit er sur - det er ikke på dig - det er, fordi jeg har ondt i maven". Hun har ikke været i skole i to uger nu.

Vi har prøvet med kraniosakralterapi og forsøger os nu med en mælkesyrebakteriekur på sjette døgn, uden at der er nogen synlig effekt. Vi har i fem dage taget gluten- og laktoseholdige fødevarer ud af kosten med den tanke, at hvis det hjælper, hjælper det, hvis ikke bibringer det ikke med noget skadeligt, og man kan til hver en tid vende tilbage til, som det var før.

Afføringsprøver, scanning og blodprøver (inklusive bredspektret test vedrørende fødevareallergi) viser, at alt er, som det skal være. Da jeg selv har udfordringer med særligt fedtholdigt mad; (fløde, mayonnaise, friture med mere), har vi tænkt, at det kunne relatere sig til noget med galden, men det mener lægerne ikke, at der skulle være belæg for.

Da hun i særlig grad får ondt kort efter indtagelse af mad, kunne en antagelse være, at der kan være tale om en forsnævring i mavesækken/tarmene. Hun skal scannes igen i næste uge, men hun skal leve med smerterne, og man føler sig afmægtig, fordi man intet som helst kan stille op. Er der nogen her, der genkender symptombilledet?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar

Kære Spørger

Jeg har igennem årene haft en del børnepatienter med ondt i maven, der ligesom din datter har været igennem mange undersøgelser, uden at der er fundet nogen god forklaring, og derfor heller ikke givet nogen egentlig behandling.

Du skriver, at hun har daglige smerter, der bliver værre, når hun spiser. Du skriver desværre ikke noget om hendes afføringsvaner, så jeg må gå ud fra, at de er rimelig normale, det vil sige hver dag på toilettet.

Hun har haft kolik som spæd og har nemt ved at kaste op. Det er nu så slemt, at kun ikke har været i skole i to uger.

Det samlede billede kunne tyde på, at der er en forstyrrelse i transporten af afføringen igennem tyktarmen, således at der er sket en ophobning, det vil sige, at tarmen hele tiden har et for stort indhold af afføring. Når man begynder at spise, sættes peristaltikken (tarmbevægelserne) i gang, og hvis der har ophobet sig afføring, får man smerter.

Man kan samtidig have helt normal daglig afføring. Afføringsprøver vil være normale.

Tilstanden kaldes en skjult forstoppelse, og er først blevet afsløret ved videnskabelige undersøgelser for nylig.

Den kan påvises ved en undersøgelse (ufarlig) af passagetiden. Eventuelt kan man i nogle tilfælde nøjes med at tage et enkelt røntgenbillede over mave-regionen (kaldet abdomen) for at se, om hele tarmen mere eller mindre er udfyldt af ophobet afføring.

Der kan være mange årsager til, at din datter ikke får transporteret sin afføring tilstrækkelig igennem tarmen, men det hyppigste er nok at få for vane at undertrykke trangen til afføring, fordi man ikke er hjemme, men for eksempel i børnehave eller i skole (skoletoiletter). Det ses også, hvis der foreligger en medfødt længere tyktarm.

Behandlingen består i at følge de generelle kostråd med fuldkorn, grøntsager, frugt, kød og fjerkræ samt regelmæssige måltider, rigelig væskeindtagelse og motion og sport. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sætte den stillestående tarm i gang, så der bør gives peristaltikfremmende medicin (Domperidon), eventuelt også et mildt afføringsmiddel i kortere eller længere tid, også efter at smerterne i maven er forsvundet.

Mange er således blevet hjulpet.

Tag eventuelt denne forklaring med til egen læge, da symptombilledet, som du skriver, ikke er så kendt - endnu.

Venlig hilsen

Dennis Raahave

Overlæge, dr.med., ph.d.

Speciallæge mave-tarmsygdomme

Sidst opdateret: 03.06.2015