Annonce

Hvad skal jeg forvente efter fingerbrud?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

For 1,5 måned siden, brækkede jeg min langefinger hvor grundleddet også gik ad led.

Jeg fik den straks sat på plads, men ikke helt lige på. Derefter fik jeg en skinne, og en forbinding på, på et sygehus.

Efter 1 måned var bruddet helet, og jeg fik nogle genoptræningsøvelser.

Nu, efter de 2 ugers genoptræning (de sagde at den ville være tip top på de 2 uger) har jeg stadig ikke fuld bevægelighed. Det kan selvfølgelig tage lang tid, da ledet skal trænes op igen. Det der undrer mig er, at jeg har fuld bevægelighed i grundleddet, men ikke engang kan bøje mit mellemled ned på de 90 grader.

Hvorfor har jeg problemer med det led der intet er sket med, men ikke det som gik af led?

Mvh. en spørger

Svar:

Kære spørger

Hel fingeren bliver jo påvirket af et sådan uheld.

Der kommer hævelse og irritation i hele fingeren. Dette påvirker også dit mellemled.

Jeg vil sige at det er super optimistisk at tro, fingeren kan fungere efter 2 uger. Det kan vare mange måneder / et år. Du skal fortsætte med daglig træning.

Hvis der ikke kommer fremgang med bøjefunktionen, skal du selvfølgelig få det undersøgt.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i ortopædi og idrætskirurgi

Sidst opdateret: 16.05.2017




Annonce