Senfølger af brystkræftbehandling

Hvad er senfølger?

Der er ikke nogen egentlig definition på senfølger, men man taler om senfølger, når de medfører skader på kroppen lang tid efter, at behandlingen er afsluttet, sædvanligvis efter flere år. I enkelte tilfælde drejer det sig om kroniske skader.

Brystkræftbehandling består af operation, som i mange tilfælde efterfølges af yderligere behandling for at modvirke tilbagefald.

Efterbehandlingen kan bestå af strålebehandling, antihormonbehandling, kemoterapi og antistof afhængigt af den enkelte situation.

Behandlingerne giver en del bivirkninger og også sommetider mere vedvarende bivirkninger, som er det, vi kalder senfølger. Da det drejer sig om forskellige behandlinger, kan også senfølgerne være af meget forskellig art. De fleste er heldigvis ret beskedne og til at leve med.

Sommetider oplever patienten symptomer, som ikke kan diagnosticeres med nogen undersøgelse, og det kan være svært at vide, om symptomerne skyldes behandlingen, hele situationen som sådan, eller om det er noget, som ville være kommet, uanset om man havde fået kræft eller ej. Træthed er for eksempel et sådant symptom.

Senfølger til operation

Magasin om kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Ann Knoop om den seneste udvikling inden for brystkræft. LÆS HER

I forbindelse med operation fjernes lymfeknuder i armhulen. Det kan ske enten i form af:

  • En "skildvagtskirtel"-operation, hvor man kun fjerner den (eller de) lymfeknuder, der er tættest på brystet (sentinel node).

  • Eller en axilrømning, hvor der fjernes yderligere lymfeknuder, hvis der konstateres spredning af kræftceller til lymfeknuderne.

Hvis der foretages axilrømning, medfører dette en risiko for senere lymfødem (hævelse af armen på grund af ophobet væske). Lymfødemet opstår oftest de første år efter operationen, men det kan også komme meget senere. Lymfødem kan være meget plagsomt for patienten, og det kan i nogle tilfælde medføre, at det kan være svært at passe sit arbejde, især hvis man har et fysisk tungt arbejde.

‘Skildvagt'-operationen (sentinel node-operation) uden fjernelse af yderligere lymfeknuder i armhulen giver meget sjældent problem med lymfødem.

Behandling

Når man først har fået lymfødem, er det sædvanligvis kronisk, men der er dog god hjælp at hente hos en uddannet fysioterapeut. Behandlingen består i drænage, herunder instruktion til selv at udføre drænagen, og kompressionsstrømpe.

Efter operation kan der også være nedsat bevægelighed i skulderen på den opererede side. Der tilbydes efterfølgende fysioterapi, og det er vigtigt at følge det program, man får for at træne bevægeligheden. Næsten alle får fuld bevægelighed i skulderen igen.

Senfølger til strålebehandling

Hvis der er lavet en brystbevarende operation, vil man sædvanligvis anbefale efterfølgende strålebehandling af brystet for at mindske risikoen for tilbagefald. Ligeledes vil man ofte anbefale strålebehandling af lymfeknudestationer (samlinger af lymfeknuder) omkring brystet, hvis man ved operationen fandt ud af, at kræftcellerne havde spredt sig til lymfeknuderne. De lymfeknudestationer, man i så fald vil ramme, sidder i armhulen, omkring kravebenet og bagved brystbenet og medfører et noget større strålefelt, end hvis man giver strålebehandling alene mod brystet.

Strålebehandlingen rammer også det raske væv, som strålerne går igennem, men kun det væv som ligger i strålefeltet. Der kan opstå kroniske skader i vævet dog sjældent af alvorligere karakter.

Hævelse i brystet

I forbindelse med strålebehandlingen kan brystet hæve op, det kan føles mere fast, og huden kan blive fortykket. I en del tilfælde forsvinder disse forandringer ikke helt, således at konsistensen af brystet altid vil være lidt anderledes. Forandringerne skyldes en øget mængde bindevæv i brystet og en øget væskeansamling i vævet. Hvis brystet vedbliver med at være meget hævet, kan man måske få hjælp med massage af en fysioterapeut, eller man kan have nytte af en kompressions-BH.

Smerter

Det er almindeligt med lidt smerte og ubehag i brystet efter strålebehandlingen. Dette kan forekomme flere år efter strålebehandlingen. Ubehag eller stik i brystet kan også opstå senere, selvom man ikke har mærket noget fra starten. Det kan gøre mange urolige, men det er ikke farligt og er ikke tegn på tilbagefald. Det er meget sjældent, at smerterne kræver behandling.

Påvirkning af lungevævet

Strålebehandlingen rammer typisk en lille del af lungerne bag brystet, og hvis man også bestråler lymfeknudestationerne, rammer strålebehandlingen typisk en noget større del af lungerne. Lungevævet kan, på samme måde som vævet i brystet, reagere med en øget bindvævsdannelse, som gør lungevævet mere stift, og det kan til en vis grad påvirke lungefunktionen.

Hvis man i øvrigt har raske lunger, mærker man det ikke, men hvis man i forvejen har en nedsat lungefunktion og let bliver forpustet, kan man risikere, at dette forværres efter strålebehandlingen. Man vil derfor, hvis man har en lungesygdom, overveje, om man skal undlade strålebehandling. Her må man veje fordele mod ulemper. Der er større påvirkning af lungerne ved bestråling af lymfeknudestationer end ved bestråling af brystet alene.

Hjertet

Også hjertet kan i nogle tilfælde få en lille stråledosis, særlig ved venstresidig brystkræft. Man er opmærksom på dette, når strålebehandlingen planlægges, og bruger nu bestemte teknikker for at undgå bestråling af hjertet. Ved tidligere tiders strålebehandling så man en meget lille øget forekomst af hjertesygdom efterfølgende.

Senfølger til kemoterapi

Kemoterapi er sædvanligvis for patienten den tungeste del af behandlingen. Den varer typisk fire til seks måneder, og det kan ikke undgås, at kroppen påvirkes af behandlingen.

Træthed og hukommelsesproblemer

Mange oplever en træthed, og at de fysisk orker mindre under behandlingen. Det vil typisk vare nogle måneder, inden man er sig selv igen. Ligeledes kan mange føle, at de ikke psykisk klarer det samme som tidligere. Man kan for eksempel opleve, at hukommelsen er nedsat, man har svært at koncentrere sig, og man kan ikke "multitaske" som tidligere. Det er det, man kalder "kemohjerne". Der er ingen egentlig definition af begrebet, og heller ingen test, som kan afsløre, om man har fået kemohjerne, eller om man er i risiko for at få det. Måske er man mere udsat, hvis man i forvejen er psykisk sårbar. I de fleste tilfælde drejer det sig om beskedne symptomer, og de forsvinder efter nogle måneder, men i nogle få tilfælde kan de vare i flere år eller resten af livet.

Vægtændring

Under kemobehandlingen kan vægten forandres. Det er mere almindeligt, at man går op i vægt, end at man taber sig. Man kan godt gå 10 kilo op i vægt under et kemoforløb, og det kan være svært at komme af med igen. Det er derfor vigtigt at holde øje med sin vægt fra starten og at tænke på kost og motion. Man skal spise almindelig sund mad og undgå overspisning.

Føleforstyrrelser

Kemoterapien kan påvirke nervebaner i fingre og fødder med smerter og følelsesforstyrrelser. Symptomerne starter ofte under den sidste del af kemobehandlingen, hvor det er vigtigt at fortælle om dem til behandlende sygeplejerske eller læge. Hvis der er udtalte symptomer, kan det være nødvendigt at sætte dosis ned eller måske helt ophøre med behandlingen, da der ellers er risiko for langvarigt og i sjældne tilfælde kroniske gener.

Selvom man har været forsigtig under behandlingen, kan det dog i nogle tilfælde tage meget lang tid, sommetider flere år, inden symptomerne forsvinder, og man kan for eksempel have en let nedsat eller forandret følelse i fødderne eller fingrene. Der er ingen effektiv behandling for skaderne på nervebanerne, men kroppen kan selv reparere skaderne, selvom det kan tage lang tid. Det forekommer, at symptomerne på nerveskader først dukker op efter, at kemobehandlingen er afsluttet. I så fald under de første måneder efter behandlingen, men det er ikke almindeligt.

Nedsat fertilitet

For yngre kvinder gælder, at kemobehandlingen påvirker æggestokkene, så menstruationerne sædvanligvis ophører.

Menstruationerne kan komme tilbage igen, afhængig af hvor tæt man er på den normale overgangsalder, men det er almindeligt, at man kommer lidt tidligere i overgangsalder, end man ellers ville være kommet. Det kan være sværere at blive gravid. Yngre kvinder, der ønsker at blive gravide på et senere tidspunkt, bør diskutere dette med deres læge inden kemobehandlingen.

Genoptræning

For at minimere senfølgerne af kemoterapi anbefales generelt, at man prøver at holde sig igang såvel fysisk som psykisk. Man skal leve livet så normalt som muligt og gerne få motion hver dag. I de fleste kommuner findes der i dag et genoptræningsprogram, som kan hjælpe én i gang igen, og det har mange stor glæde af. Det kan bestå af samtaler, fysisk aktivitet og for eksempel kostvejledning. Mange har også glæde af samværet med andre i samme situation.

Senfølger ved brug af medicin med trastuzumab

Cirka 15 procent af alle brystkræftpatienter har en såkaldt Her2-positiv sygdom. Dette var tidligere en mere alvorlig sygdom med større risiko for tilbagefald. Med moderne behandling med kemoterapi samt antistofbehandling (trastuzumab) er prognosen betydelig forbedret, og prognosen er i dag mindst lige så god, som hvis man ikke har en Her2 positiv sygdom.

Trastuzumab kan i sjældne tilfælde påvirke hjertets pumpefunktion. Under behandlingen kontrolleres hjertets pumpefunktion regelmæssigt, og det sker, at man må holde pause i behandlingen eller helt ophøre med den. Efter afsluttet behandling vil pumpefunktionen sædvanligvis blive normal igen. Det er meget sjældent, at man får så alvorlig hjertesvigt, at det giver symptomer.

Hvad kan man selv gøre?

Som nævnt er der flere forskellige behandlinger af brystkræft, og hver behandling kan medføre forskellige senfølger. Det er desværre ikke muligt at forudse, hvem der vil blive ramt af senfølger og derfor ikke muligt at forebygge dem. I alle tilfælde gælder det, at man bør kontakte sin læge/kirurg/kræftsygeplejerske, hvis man oplever symptomer, som er meget generende eller vedvarende.

Links

Ønsker man yderligere oplysninger om brystkræft, henvises til Dansk Brystkræft Organisation og Brystkræftgruppen (Kræftens Bekæmpelse)

Læs mere om BRYSTKRÆFT

Sidst opdateret: 13.12.2016