Hvilke komplikationer medfører diabetes (sukkersyge) for fødderne?
Forhøjet blodsukker (blodglukose) skyldes en for lille insulinproduktiojn fra bugspytkirtlen ofte samtidig med nedsat følsomhed for insulin i kroppens celler. Det kan enten være type 1 diabetes (ungdoms-diabetes) eller type 2 diabetes (aldersdiabetes) . Dårligt reguleret blodglukose kan desværre få konsekvenser for benene og ikke mindst fødderne.
Nervesystemet kan gradvist ødelægges i de små og fineste forgreninger, der ligger længst væk fra hjerne og rygmarv. Også blodkredsløbets små og større forgreninger - arterier og hårkar - kan efterhånden ødelægges. Fødderne rammes først og hårdest, da de har de længste forsyningsveje fra hjertet. Endelig kan der opstå fejlstillinger i knoglerne. Knoglestrukturen kan desuden - i sjældne tilfælde - destrueres og foden bliver til en såkaldt Charcot-fod (se nedenfor). Disse skader på fødderne er en af de diabetiske senkomplikationer, der ud over nervebetændelse og åreforkalkning også omfatter diabetisk diabetisk øjensygdom og nyresygdom.
Det er vigtigt at kende årsager og virkninger for at kunne forebygge disse komplikationer, så de ikke fører til amputation.
Hvad gør diabetisk nervesygdom ved fødderne?
I fødderne kan både følenerverne (sanseorganerne) og de nerver der styrer svedkirtler og andre vævsstrukturer ødelægges på grund af det forhøjede blodglukoseniveau. Herved ophæves følesansen gradvist og umærkeligt. Det betyder, at musklerne, huden og svedkirtlerne ikke får de rigtige styreimpulser, der er nødvendige for gangfunktionen og fodens øvrige funktioner.
Det betyder også helt konkret, at man for eksempel ikke kan mærke, hvis foden udsættes for uhensigtsmæssige påvirkninger. Det kan være påvirkninger fra sten eller andre fremmedlegemer i skoene, eller tryk fra skoene selv. Man vil heller ikke kunne mærke, hvis der er sår på fødderne. Da føleforstyrrelserne kommer gradvist, er man ikke klar over, at det sker.
Hvad gør diabetisk karsygdom ved fødderne?
Dårligt reguleret blodglukose påvirker også over en årrække både de små og store blodkar i benene og specielt i fødderne. Det betyder, at blodkarrene forkalker og gør det sværere for blodet at passere. Herved går vævet i fødderne til grunde. Der opstår lettere sår, der vanskeligt heler op. Hvis man ikke mere har normal følesans, har man derfor svært ved at mærke sårene, især under fodsålerne.
Ofte vil den nedsatte eller ophævede følesans bevirke, at gangmønstret ændres. Herved kan man komme til at overbelaste visse områder af huden, specielt i fodsålen. Er skoene for smalle over forfoden og ude ved tæerne, vil det typisk kunne give tryksår, da blodet trykkes væk fra huden. Ofte heler sår vanskeligere hos diabetikere end hos ikke-diabetikere. Sår på fødderne skal altid undersøges, for at årsagerne kan findes og fjernes.
Hvordan stilles diagnosen diabetisk nervesygdom?
Diagnosen diabetisk nervesygdom eller neuropati sstilles hos en fodterapeut eller læge ved hjælp af en grundig undersøgelse og eventuelt et elektrisk måleinstrument, det såkaldte biothesiometer. Det måler, hvor meget der skal til, før følenerverne påvirkes, så de registrerer noget. Der kan også anvendes forskellige trådformede måleinstrumenter (monofilament), der bøjes, når det trykkes mod huden.
Hvordan forebygger man diabetiske fodsår?
Følesansen og fodpulse skal regelmæssigt undersøges og vurderes hos en statsautoriseret fodterapeut, hos egen læge, eller på et diabetesambulatorium.
Hvad kan du selv gøre?
Inspicer fødderne dagligt, eksempelvis morgen og aften. Det kan også være nødvendigt, hvis man lige har købt nye sko - se nedenfor. Føddernes underside kan efterses for sår og trykmærker med et lille spejl. Man kan bruge det spejl, som man bruger til at se sig selv i nakken med for at se frisuren bagfra.
Det værste, der kan ske, når følesansen er nedsat og når der er forkalkning i blodkredsløbet, er koldbrand. Koldbrand vil sige, at der kommer så lidt blod til fødderne, at vævet dør og bliver sort.
Sorte sår skal altid undersøges og vurderes af en læge, helst en karkirurg. Hvis fodterapeuten ser et sådant sår, vil han/hun øjeblikkeligt henvise til en læge eller diabetescenter. Man skal medbringe det fodtøj, som man har benyttet i den senere tid, da sår som det viste ofte kan skyldes tryk fra fodtøjet.
Hvis man ikke reagerer på fodsår, kan de i sidste instans føre til større eller mindre amputationer i fødderne. Derfor er det vigtigt med forebyggelse så tidligt som muligt. Kontakt fodterapeuten eller lægen, hvis du er i tvivl.
Hård hud, ligtorne og sår under fødderne
Hård hud og ligtorne er ændringer af den naturlige hud som følge af ydre faktorer. Derfor skal sådanne ændringer altid undersøges og vurderes, for at årsagerne kan findes. Desuden skal de behandles, så ændringerne ikke bliver kroniske. Det kan føre til sår eller eventuelt give anledning til infektioner.
Man skal aldrig selv behandle hård hud og ligtorne med sakse, knive, fodhøvle eller andet, der kan lædere huden. Brug heller ikke de forskellige typer af ligtorneplastre og andet, da det kan give skader på huden, hvor de sidder.
Årsagen skal findes og fjernes. De fleste tilfælde skyldes tryk fra for smalt fodtøj.
Hvordan forebygges fodsår?
God blodsukkerregulation er det vigtigste. Regelmæssig og daglig motion er medvirkende til et stabilt blodsukker. De store muskler i benene udgør legemets største muskelmasse, der er med til at forbrænde blodsukkeret på en stabil måde. God gangfunktion aktiverer desuden kredsløbet, og holder det i god stand. Rygestop er vigtig. Rygning forværrer kredsløbet i benene betydeligt. Risikoen for amputation af fod eller ben mangedobles hvis man ryger.
Er kredsløbet blevet så dårligt, at man ikke kan gå ret langt uden smerter, er man blevet såkaldt "vindueskigger". Her er det vigtigt at gå ud over smertegrænsen, for at provokere kredsløbets små forgreninger til at søge nye veje og omveje som erstatning for de tillukkede blodkar. Gå en god, og så rask tur som mulig, formiddags-, eftermiddags- og aftentur hver dag. Gå et stoppested mere, inden du tager bussen. Men rådfør dig i alle tilfælde med lægen eller fodterapeuten. Inspicer endvidere fødderne, hver gang du har købt nye sko, og har brugt dem en eller nogle timer i starten. Får du begyndende hård hud, ligtorne eller sår skal årsagerne fra fodtøjet findes. Ellers kan det gå galt. Se nedenfor om krav til fodtøj.
Hvad er Charcot-fod?
En sjælden, men meget alvorlig senkomplikation, er den såkaldte Charcot-fod. Forskellige ændringer i kredsløbet inde i knoglerne udvasker kalk fra knoglerne samtidig med en slags betændelsesreaktion i foden. Herved bliver fodens knogler så skøre, at de kan brække ved selv den mindste påvirkning. Dette kræver øjeblikkelig indgriben af lægerne og diabetesteamet, da tilstanden ubehandlet kan medføre at foden falder sammen og man udvikler en ”gænge-fod”. Et diabetesteam er en behandlergruppe bestående af diabeteskyndig læge, fodterapeut, sygeplejerske og diætist, der arbejder sammen.
Hvad kan en fodterapeut hjælpe med, hvis man har diabetes?
Fodterapeuten undersøger fødderne og fører journal over føddernes tilstand, behandler neglene, de eventuelle hårdhudsdannelser og ligtorne, der kræver behandling. Fodterapeuten vurderer endvidere fodtøjet, og rådgiver med hensyn til fremtidigt fodtøj. Skoene må ikke belaste hud og negle eller hæmme den naturlige gangfunktion. Er der trykudsatte områder på huden, laver fodterapeuten forskellige aflastninger. Det kan være aflastende indlægssåler efter såkaldt funktionelt aftryk. Det er et skummateriale, der lægges ned i fodtøjet. Når man har gået på dette i eksempelvis en uge, viser der sig et såkaldt "sladreaftryk". Dette aftryk fortæller fodterapeuten om føddernes belastninger under gang og løb. Man skal dog være klar over, at ikke alt fodtøj egner sig til indlægssåler. Derfor er det en god ide, at få fodtøjsvejledning inden man køber sko, samt at få dem godkendt af fodterapeuten, inden de tages i brug. Få en aftale med skohandleren om, at det kan tages retur, hvis det ikke godkendes. Det er en god ide, at låne et par filtsåler og lægge i skoene, mens de prøves i forretningen. Er der plads til filtsålerne, er der også plads til de indlægssåler, som fodterapeuten laver.
Hvilke tilskud yder sygeforsikringen tit fodbehandling?
Alle diabetespatienter har krav på en årlig status og risikovurdering med henblik på sårdannelse. Det kan du få hos en statsautoriseret fodterapeut. Vær dog opmærksom på, at du skal henvende dig til din læge, som laver en elektronisk henvendelse.
Er der behov for håndsyede sko, kan fodterapeuten også være behjælpelig med vejledning til de krav, der skal stilles til disse.
Læs mere om tilskud til fodbehandling her.
Gode råd vedrørende fodtøj
Sko skal først og fremmest være fodformede, lige som handsker er håndformede.
Sko skal indvendigt være cirka 7-8 mm længere end foden, når man står fuldt belastet. Denne ekstra plads i længden er nødvendig, fordi foden bliver længere sidst på dagen. Men også for at give plads til belastninger, samt til at foden kan rutsche lidt frem og tilbage. Der skal også være plads til, at neglene er lidt længere, når man ikke lige netop har klippet dem. Undertiden skal der også være plads til lidt tykkere strømper
Der skal være god plads over forfoden, hvor foden er bredest. Ellers kan det give det tryksår på yder- eller indersiden.
Sko skal have snørelukke, så de kan holdes godt fast over vristen. Da hyttesko ikke kan holdes fast over vristen, holdes de stramt fra hæl til tæer. De bliver herved for korte, hvilket kan medføre sår på tæerne.
Sko skal være lavet af naturmaterialer ind mod foden. Slidsålen må gerne være af kunstmaterialer, blot den er bøjelig der, hvor tæerne bøjes.
Tøm altid skoene for sten og andre fremmedlegemer, inden du tager dem på.