Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Fødsel med sugekop

En sugekop kan bruges i den allersidste del af en fødsel til at hjælpe barnet hurtigere ud. Læs mere om fødsel med sugekop her.

Opdateret: 2. November 2022

Fakta om fødsel med sugekop

  • En sugekop kan bruges i den allersidste del af en fødsel til at hjælpe barnet hurtigere ud.
  • En fødsel med sugekop foregår ved, at fødselslægen placerer en sugekop på barnets hoved, der trækker barnet det sidste stykke ud.
  • Sugekoppen kan først anlægges, når livmodermunden er 10 centimeter åben og fødslen er i pressefasen.
  • Kvinden bedøves som regel lokalt, inden sugekoppen anlægges.
  • Der kan være bivirkninger i form af rifter i skeden eller endetarmsmuskulaturen. Der kan også opstå en hævelse på barnets hoved, som forsvinder igen.

Hvad er fødsel med sugekop?

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at fødslen afsluttes hurtigere, end den ellers ville. Dette kan være ved mistanke om, at barnet får for lidt ilt, eller fordi den fødende ikke har flere kræfter at presse med. I dette tilfælde kan en sugekop anvendes.

I praksis foregår det ved, at en fødselslæge placerer en sugekop på barnets hoved. Herefter trækkes barnet ud gennem det sidste stykke af fødselsvejen.

Ved cirka fem procent af alle fødsler bruges sugekop under fødslen. Brugen er hyppigere hos førstegangsfødende end flergangsfødende.

Hvornår kan fødselslægen lægge en sugekop?

Fødselslægen kan ikke altid lægge en sugekop på barnets hoved. Der findes helt bestemte retningslinjer for, hvornår det kan lade sig gøre. Livmodermunden skal være fuldt udvidet til ti centimeter, hvilket betyder, at livmoderhalsen går i ét med skedevæggen. Det vil sige, at fødslen er nært forestående, og den fødende er klar til at presse eller presser allerede.

  • Barnet skal komme med hovedet først, helst baghovedet..
  • Barnets hoved skal være trængt næsten ned på bækkenbunden.
  • Fostervandet skal være gået.
  • Fødslen skal foregå efter 32. graviditetsuge

Hvornår bruger man sugekop?

Barnet er truet:

Ved mistanke om, at barnet får for lidt ilt, kan fødselslægen lægge en sugekop. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, laves i stedet et kejsersnit.

Aflastning af moderen:

Ved visse sygdomme, for eksempel svangerskabsforgiftning eller forhøjet blodtryk, tåler den fødende ikke så store anstrengelser. Ofte bruges en sugekop dog, fordi moderen er udtrættet på grund af en langvarig og hård fødsel. Det skal man ikke tage som et nederlag.

Barnets hoved ligger forkert:

Nogle børn trænger forkert ned i bækkenet i en uregelmæssig stilling. Det medfører, at det kan være meget svært at presse barnet ud selv. Det kan for eksempel være et stjernekigger-barn eller en dyb tværstand.

Langvarig pressefase:

Generelt bør uddrivningsperioden i fødslen ikke tage mere end én til halvanden time, når kvinden presser effektivt. Hvis ikke barnet kommer videre, kan man lægge en sugekop.

Udtrættet fødende:

Det kræver mange kræfter at presse et barn ud. Ved særligt lange eller anstrengende fødsler kan kræfterne slippe op, og en sugekop kan hjælpe det sidste stykke vej. Denne løsning vælges kun, hvis det er absolut nødvendigt.

Hvordan foregår det?

Der findes to forskellige slags sugekopper, en hård sugekop og en blød sugekop. Det er forskelligt fra fødsel til fødsel, om det er bedst at bruge den hårde eller den bløde sugekop.

Som regel bedøves kvindens mellemkød, før man lægger sugekoppen. Dette kan for eksempel være en pudendusblokade eller en lokalbedøvelse, som indsprøjtes direkte i kvindens mellemkød. Hvis der i forvejen er anlagt en epiduralblokade, kan den give tilstrækkelig smertelindring. Det kan nogle gange være nødvendigt at lægge et klip i mellemkødet, når barnets hoved skal ud.

Når kvinden er bedøvet forneden, anbringer fødselslægen sugekoppen på barnets hoved i en ve-pause. Herefter foregår fødslen i tæt samarbejde mellem fødende og fødselslæge. Ved den næste ve trækker lægen i sugekoppen, samtidig med at den fødende selv presser af alle kræfter.

Der kan dog være akutte situationer, hvor barnets eller moderens liv er så truet, at tingene skal gå hurtigt. I disse tilfælde må fødselslægen handle nu og her, hvilket kan medføre at der ikke anlægges bedøvelse inden indgrebet.

Som med al anden behandling skal den fødende give samtykke til anlæggelse af sugekop.

Hvilke bivirkninger kan der være ved fødsel med sugekop?

Bivirkninger kan være rifter i skeden, livmoderhalsen eller endetarmsmuskulaturen, og det kan medføre, at disse skal syes sammen igen efter fødslen. Herudover får nogle børn hævelse oven på hovedet, hvor sugekoppen har siddet. Denne kan give hovedpine, men forsvinder igen.

Når barnet fødes, er der en børnelæge til stede på stuen, hvis barnet skulle være lidt påvirket lige efter fødslen. Hvis barnet kommer ud, og har det helt fint lægges barnet på mors bryst og børnelægen går igen.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.