Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Igangsættelse af fødslen

En fødsel kan sættes i gang, hvis der er en god grund til det. Det kan for eksempel være sygdomme eller anden risiko hos mor eller barn. Læs mere om igangsættelse af fødslen her.

Opdateret: 11. November 2022

Fakta om igangsættelse af fødslen

  • En fødsel kan sættes i gang, hvis der er en god grund til det. Det kan for eksempel være sygdomme eller anden risiko hos mor eller barn.
  • Igangsættelsen kan ske ved hindeløsning, hindesprængning, stikpiller, drop eller ballonkateter.
  • Ved en igangsættelse er der en forøget risiko for yderligere indgreb og komplikationer såsom epiduralblokade, kejsersnit og grønt fostervand.
  • Cirka 24 % af alle fødsler sættes i gang, og den hyppigste årsag til igangsættelse er, at graviditeten går over tid.

Hvorfor bliver en fødsel sat i gang?

Der skal altid være en god grund til at sætte en fødsel i gang, og hver gang skal alle fordele og risici for både moderen og barnet overvejes nøje. Det er fødeafdelingens læger, der vurderer den faglige baggrund for at sætte fødslen i gang. I tilfælde af tvivl diskuteres det til en konference med fagpersoner. Det er altid den gravides endelige beslutning, om fødslen skal sættes i gang eller ej.

Der kan være flere grunde til, at en fødsel skal sættes i gang. Det kan være sygdomme hos moderen for eksempel;

Det kan også være tilstande hos barnet, såsom

  • hvis fosteret viser tegn på iltmangel eller manglende næring.
  • misdannelser,
  • kromosomafvigelser,
  • væksthæmning.

Endelig kan det skyldes, at graviditeten er gået så langt over terminsdatoen, at det skønnes bedst at sætte fødslen i gang.

Igangsættelse af fødslen over termin.

De fleste fødsler går i gang af sig selv inden graviditetsuge 42+0. Men for de fødsler, der ikke går i gang af sig selv, har det, de senere år, været diskuteret, hvornår det er det rigtige tidspunkt at sætte fødslen i gang.

En graviditet defineres som overbåren, når man når til graviditetsuge 42+0. Efter 42+0 er der forøget risiko for fosterdød. På mange danske fødesteder har man de senere år tilbudt igangsættelse, når graviditeten er 10-12 dage over terminen.

Det er helt normalt, at det kan tage flere døgn at sætte en fødsel i gang, og der gøres ofte brug af flere forskellige metoder.

Hvordan kan fødslen sættes i gang?

Nogle gravide er indlagt under hele igangsættelsen, og andre er hjemme under noget af forløbet. Dette afhænger af igangsættelsesmetoden og grunden til igangsættelse.

Der findes flere forskellige metoder til igangsættelse af fødslen:

Hindeløsning:

Hindeløsning er ikke en decideret igangsættelsesmetode, men en måde at hjælpe fødslen på vej. Dette gøres ved, at en jordemoder eller en fødselslæge forsigtigt løsner fosterhinden fra indersiden af livmoderhalsen og livmoderhulen med fingrene. Metoden kræver, at det er muligt at få en finger ind i livmodermunden.

Hindesprængning:

Dette kan gøres både før og efter, at veerne er begyndt. Der prikkes hul på fosterhinden, så vandet løber ud. Når der er prikket hul på fostervandet, er det forventet, at der opstår veer inden for et par timer. Metoden kræver, at det er muligt at få en finger ind i livmodermunden, og at barnets hoved er velplaceret i bækkenet. Det betyder blandt andet, at hovedet skal stå dybt i bækkenet og ikke må være i en uregelmæssig stilling, som for eksempel med ansigtet først.

Stikpiller:

Fødslen kan også sættes i gang ved brug af stikpiller. Stikpillerne indeholder prostaglandiner, som virker ved at modne livmoderhalsen og hjælpe kroppen til at gå i fødsel. Stikpiller anvendes mest til igangsættelse, når livmoderhalsen er umoden, det vil sige fast og stram.

Et igangsættelsesforløb med brug af stikpiller kan tage flere dage, da det kan tage tid, inden kroppen laver veer. Stikpiller anvendes ikke, hvis den gravide tidligere har fået kejsersnit.

Drop:

Der kan anlægges et drop, som er tilsat en kunstig version af det ve-fremkaldende stof oxytocin. Det bruges både til igangsætning af fødsler og til ve-stimulation af utilstrækkelige veer i en allerede igangværende fødsel. Et drop lægges i en blodåre på hånden og igennem en plastikslange, der er forbundet til en elektronisk pumpe, tilføres en nøje reguleret mængde vestimulerende medicin.

Når et drop bruges til vestimulation, følger man samtidig barnets hjertelyd under hele fødslen, ved at påsætte en ve- og hjertelydsmåler (CTG-apparat) på den fødendes mave. Dette gøres for at sikre, at barnet kan tåle veerne, som forstærkes af den tilførte medicin-dosis.

Hvis der er god effekt af droppet, fortsætter dette typisk med at løbe til efter fødslen af moderkagen.

Ballonkateter

De fleste steder bruges et ballonkateter, hvis man tidligere har fået et kejsersnit eller en anden operation i livmoderen. Kateteret lægges op i livmoderhalsen om aftenen ved en gynækologisk undersøgelse, og så sover man med det om natten.

Når kateteret er lagt op, fylder en læge eller jordemoder sterilt vand ind i to balloner, der ligger i hver deres ende af livmoderhalsen. Dette medfører, at livmoderhalsen udvides. Herefter kan ballonkateteret fjernes, og oftest vil livmodermunden være cirka tre centimeter åben, så jordemoderen kan prikke hul på fostervandet – altså lave en hindesprængning.

Er der nogle bivirkninger ved igangsættelse?

  • En af bivirkningerne ved at sætte fødslen i gang kan være et langvarigt fødselsforløb, der i nogle tilfælde kan opleves som mere smertefuldt.

  • Der er også en forøget risiko for yderligere indgreb i fødslen. Der kan være behov for vestimulerende drop, og at fødslen kan ende med, at man må bruge sugekop eller foretage kejsersnit.

  • Herudover anbefales det, at fosteret overvåges, når fødslen er sat i gang. Dette sker med CTG og ultralydsapparatur, og det kan hæmme den fødendes bevægelsesmuligheder.

Kan man selv bestemme, hvornår og hvordan det skal foregå?

Det er altid den fødendes beslutning, om hun vil have fødslen sat i gang. For at kunne tage denne beslutning, har hun krav på grundig information om baggrund, virkning, bivirkninger og alternativer.

Den gravide kan ikke vælge frit hvilken igangsætningsmetode, der skal anvendes. Det skyldes, at det valg af metode afhænger af mange faktorer, for eksempel hvordan livmoderhals og livmodermund vurderes.

Metodens virkning er for eksempel afhængig af, om livmoderhalsen er umoden eller blød, afkortet eller åben. Ligeledes skal stillingen af fosterets hoved eller ende også undersøges nærmere. Det gøres af en jordemoder eller en læge, før der tages stilling til, hvilken metode der er bedst.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan opleves en igangsat fødsel?

Som med alle andre fødsler, er det ikke til at forudsige, hvordan en igangsat fødsel forløber. I nogle tilfælde kan igangsatte fødsler være langsommelige, da kroppen ikke er helt klar til at gå i fødsel. Dette gør, at opstartsfasen til tider er længere end ellers, og at den aktive del af fødslen også kan være det. Dette kan gøre, at den fødende bliver mere træt og udmattet.

Alt efter hvilken igangsættelsesmetode, der er relevant, kan der være tale om flere ture frem og tilbage til hospitalet i opstarten. Derfor er det en god ide at væbne sig med tålmodighed.Oplevelsen af smerte er meget individuel, og mange fødende har ikke det store sammenligningsgrundlag, men for nogle opleves igangsatte fødsler som mere smertefulde. Det er vigtigt løbende at tale med personalet om spørgsmål og ønsker for fødslen, herunder behov for smertelindring.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons