Adoption

Hvad betyder det at adoptere?

At adoptere betyder at tage et barn til sig som sit eget. Som adoptivforældre har man de samme rettigheder og pligter som andre forældre. Adoptivforældrene har også forældremyndigheden over barnet.

Der findes tre slags adoptioner – stedbarnsadoption, familieadoption og fremmedadoption. Ved stedbarns- og familieadoption kender parterne hinanden. Ved stedbarnsadoption adopterer stedforælderen sit stedbarn, og ved familieadoption kan en plejefamilie adoptere plejebarnet, eller der er tale om adoption af f.eks. nevø eller niece. Ved fremmedadoptioner kender parterne ikke hinanden i forvejen. Disse adoptioner kan være internationale og nationale, det vil sige adoption af et danskfødt barn.

Denne artikel fokuserer på fremmedadoptioner. På Ankestyrelsens hjemmeside kan du læse om både familieadoptioner og fremmedadoptioner.

Hvem kan adoptere?

Ønsker man at adoptere, skal man leve op til en række krav for at komme i betragtning. Man skal derfor gennemgå et godkendelsesforløb, som skal sikre, at alle adoptivbørn får forældre, der har ressourcer til at varetage barnets behov. Det er altid barnets tarv, der er i fokus. Man har ikke krav på eller ret til at adoptere.

Par, enlige og homoseksuelle

Både par, enlige og homoseksuelle kan adoptere. For enlige adoptanter lægges der vægt på, at man har særlige ressourcer, der gør én egnet til at opfostre et barn alene, og at man har et godt socialt netværk at støtte sig til. Enlige kan adoptere fra et begrænset antal lande. Se de aktuelle giverlande og deres krav på DIAs hjemmeside. For homoseksuelle par er der kun ganske få lande at adoptere fra. Læs mere på DIAs hjemmeside. DIA er den adoptionsformidlende organisation af udenlandske adoptivbørn.

Krav til samliv

Hvis man som par ønsker at adoptere sammen, skal man have boet sammen i mindst 2½ år, når man indgiver ansøgningen. Man skal være gift eller samlevende, når man bliver godkendt.

Alder

For at adoptere skal man normalt være fyldt 25 år, og der må ikke være mere end 42 år mellem forældrene og barnet. For at blive godkendt til et barn på 0-48 måneder, skal man indsende sin ansøgning, før man er fyldt 43 år. Nogle lande har dog særlige krav for at blive optaget på venteliste. Læs mere i DIAs oversigt.

Børn i forvejen

Man kan tidligst ansøge om at blive godkendt til adoption seks måneder efter, at man sidst har fået barn. Nogle lande har særlige regler for, hvor mange børn, man som adoptant må have i forvejen. Se mere i DIAs oversigt.

Øvrige krav

For både par og enkeltpersoner gælder det desuden, at hverken ansøgerens fysiske eller psykiske helbredstilstand må forringe mulighederne for, at adoptionsforløbet bliver til barnets bedste. Ansøgerens bolig skal være egnet til at danne ramme for opfostring af barnet, og ansøgeren skal have forsvarlige økonomiske forhold. Man må ikke tidligere være straffet for forhold, der kan rejse tvivl om, hvorvidt man er egnet til at adoptere. Læs mere om betingelser for at blive godkendt som adoptant på Borger.dk.

Hvordan adopterer man?

For at blive godkendt til at kunne adoptere, skal man gennemgå et godkendelsesforløb. Godkendelsen af ansøgerne foregår i Familieretshuset (tidligere hos Statsforvaltningen). Undersøgelsen bliver foretaget af en sagsbehandler, og afgørelsen om godkendelse træffes af et adoptionssamråd, der består af en sagsbehandler, en læge og en jurist. Afgørelsen kan ankes til Adoptionsnævnet under Ankestyrelsen. Godkendelsesprocessen består af fire faser:

Fase 1: I første fase af godkendelsesprocessen indsender ansøgerne en ansøgning til Familieretshuset. Derefter bliver det undersøgt, om ansøgerne lever op til de generelle krav til alder, helbred, samlivets/ægteskabets varighed, økonomi, bolig og straffeforhold.

Fase 2: Hvis man adopterer for første gang, skal man gennemføre et adoptionsforberedende kursus, som handler om, hvad det indebærer, at være en adoptivfamilie. Kurset arrangeres af Ankestyrelsen, og der er tavshedspligt, så ingen informationer går videre til hverken Familieretshuset eller Adoptionsnævnet. Man skal ansøge om at starte fase 3 inden for ét år efter, at man er blevet godkendt i fase 1.

Læs mere om adoptionsforberedende kursus på Ankestyrelsens hjemmeside.

Fase 3: I denne fase sker der en vurdering af, om ansøgerne er egnede til at adoptere. En sagsbehandler fra Familieretshuset udarbejder en beskrivelse af ansøgerne på baggrund af 4-5 timers samtaler og et hjemmebesøg. Når man melder sig klar til fase 3, er det desuden seneste tidspunkt for tilmelding til den adoptionsformidlende organisation DIA (Danish International Adoption).

Fase 4: Denne fase er ikke en del af godkendelsesprocessen, men en obligatorisk PAS-rådgivning før og efter hjemtagelsen af barnet. PAS står for Post Adoption Services. Rådgivningen gives med henblik på at give adoptanterne og barnet en god start på livet som adoptionsfamilie.

Se en mere detaljeret beskrivelse af de fire faser i godkendelsesprocessen på Ankestyrelsens hjemmeside eller Statsforvaltningens pjece Fremmedadoption – Kort om adoptionsprocessen.

Rådgivning

Ud over den obligatoriske rådgivning før og efter hjemtagelsen er der også mulighed for at få PAS-rådgivning (PAS - Post Adoption Services). Den danske PAS-ordning omfatter psykologfaglig rådgivning og undervisning af familier, eneadoptanter, adopterede og fagpersoner:

  • Rådgivning til adoptivfamilier efter adoption, indtil barnet fylder 18 år. Der tilbydes 20 timer pr. adopteret barn med en brugerbetaling på 100 kr. pr. time.
  • Rådgivning for voksne adopterede over 18 år. Brugerbetaling: 100 kr. pr. time.
  • Børnegrupper for adopterede. Gruppeforløb af op til 15 mødegange. Forløbet er gratis.
  • Gratis undervisning om adopterede børn til fagpersoner i institutioner (4 timer)
  • Eneadoptantgrupper, hvor eneadoptanter kan arbejde med udfordringer og glæder og opleve et fællesskab. Forløbet er gratis.
  • Temaarrangementer for kommende og nuværende adoptanter

Du kan finde en PAS-rådgiver her.

Når du skal tage stilling til, om du vil adoptere et konkret barn, kan du få rådgivning af uvildige læger udpeget af Adoptionsnævnet eller de lægelige rådgivere i foreningen Adoption & Samfund.

Foreningen Adoption og Samfund tilbyder desuden rådgivning på en række andre områder for eksempel i forbindelse med institutionsstart, vanskeligheder med barnets tale/sprog eller rådgivning ved afslag som adoptant.

Mere info

Kilder: Borger.dk, Statsforvaltningens pjece Fremmedadoption – Kort om adoptionsprocessen, D-I-A.dk, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen og Bekendtgørelse om adoption, Retsinformation.dk.

Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING

Sidst opdateret: 29.04.2019