Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Førstehjælp

Fup og fakta: Fem sommermyter

Har du også undret dig over, om nogle af de sommermyter, du har lært som barn, virkelig passer? Vi kigger nærmere på fem sommermyter og afliver nogle af dem.


Offentliggjort: 26. Juli 2022

Har du også undret dig over, om nogle af de sommermyter, du har lært som barn, virkelig passer? Skal man tisse der, hvor man er blevet brændt af en brandmand, er højere solfaktor bedre, og skal du vente en time med at gå i vandet, efter du har spist? Vi kigger nærmere på fem sommermyter og afliver nogle af dem.

1. Nogle mennesker er mygge-magneter

Fakta:Er du en af dem, der altid plages af myggestik, mens din familie nærmest aldrig får nogle? Så er der faktisk en god grund til det. Når en myg skal stikke, tiltrækkes den af duften fra mennesker. Vi dufter alle forskelligt, og der er nogle dufte, som myggene foretrækker over andre. Myg tiltrækkes også af varme og svedlugt, så der er større sandsynlighed for at blive stukket, hvis man har det varmt.

2. Tis kan mindske smerten efter en brandmand

Fup:Er du blevet brændt af en brandmand, så har du måske hørt, at tis kan lindre smerten. Men det passer ikke. I stedet bør du forsøge at skylle trådene forsigtigt af, skylle området i varmt vand i mindst en halv time og eventuelt smøre lokalbedøvende creme på området.

3. Man skal vente en time med at gå i vandet, efter man har spist

Fup:De fleste af os kender til baderådet om, at man skal vente en rum tid med at gå i vandet, efter man har spist. Men det passer ikke. Er du sund og rask, så er der ikke nogen grund til at vente med at hoppe i de blå bølger efter din frokost.

4. Højere solfaktor beskytter meget mere

Både og:En højere solfaktor beskytter bedre mod solen. For eksempel beskytter faktor 50 mod 98 procent af solens UV-stråler, hvis den påføres korrekt og med jævne mellemrum, mens faktor 30 beskytter mod 96 procent.

5. Mælkebøttesaft hjælper mod brændenælder

Fakta:Du har måske hørt, at saften fra en mælkebøtte kan hjælpe, hvis du er blevet brændt af en brændenælde. Og den er god nok, saften kan faktisk lindre smerten. Den kan dog også give brune pletter på dit tøj. Spyt og citronsaft siges også at være smertelindrende mod brændenælder, men det er ikke videnskabeligt bevist.


Kilder: videnskab.dk, Netdoktors egne artikler om brændenælder, badning, myggestik, solcreme, brandmænd

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.