Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Hudkræft

Forløb: Hudkræft

Diagnose- og behandlingsforløb for patienter med hudkræft

Opdateret: 15. December 2009

Aktivitet / hændelse Beskrivelse/Ventetid Ansvarlig
Definition Ved hudkræft forstås en af følgende 2 typer;• Basalcelle-kræft (basocellulært carcinom)• Pladecelle-kræft (planocellulært carcinom)Malignt melanom (modermærkekræft) er altså ikke omfattet i denne definition.Hudkræft er langsomtvoksende og kan næsten altid helbredes.Årsager til hudkræft er især, at man været udsat for solens stråler, men også rygning kan forårsage hudkræft på læberne, særligt piberygning.Der opstår omkring 13-14.000 nye tilfælde af hudkræft årligt i Danmark, og fordelingen er omtrent ligelig mellem mænd og kvinder. Det er fortrinsvis basalcelle-kræft, som udgør mere end 90%.  
Symptomer Hudkræft viser sig som en lille knude eller et sår, oftest på lyseksponerede områder. Ansigtet er hyppigste lokalisation.• Basalcelle-kræft viser sig som en lille forhøjning i huden, ofte skinnende, perlemors-agtig med små synlige blodkar under huden. Kan undertiden også være et sår med en rand, der er forhøjet i forhold til den omkringliggende hud, og som ser ud som ovenfor beskrevet.• Pladecelle-kræft er oftest et sår, som ikke vil hele. Huden omkring kan være normal eller irriteret. Det er denne kræfttype, som ses på læben i forbindelse med piberygning.  
Screening Der findes ingen egentlig screening for hudkræft.Det anbefales dog at få vurderet sår med lang helingstid eller nytilkomne elementer på huden hos lægen.  
Diagnostisk undersøgelse Diagnosen stilles på baggrund af enten:• Vævsprøve (biopsi)• Fjernelse af det syge element (excision)Hvis der findes stor klinisk mistanke om, at der er tale om hudkræft, fjerner man i reglen hele elementet. elementet.Mikroskopisk undersøgelse varer som regel 7-10 dageVentetid:7-10 dage Praktiserende læge (alternativt praktiserende hudlæge)
Behandling Som oftest vil fjernelse af elementet i sin helhed være nok. Behandlingen kan også bestå af curretage, hvor elementet ”kradses væk”, fryse- eller creme-behandling.I nogle tilfælde vil hudkræften sidde på et sted, hvor kirurgi er vanskeliggjort rent anatomisk, og her kan bruges strålebehandling i stedet. Behandlingen er lige så effektiv som kirurgi. Ventetid: Reglerne for maksimal ventetid gælder ikke, hvis der er tale om hudkræft. Praktiserende hudlæge/ onkologisk afdeling
Efterbehandling Ingen efterbehandling er nødvendig. Patienten betragtes som helbredt, når elementet er fjernet.  
Opfølgning Opfølgning efter behandling for hudkræft afhænger af typen. Basalcelle-kræft kontrolleres et år efter operationen. Der er praktisk talt ingen risiko for tilbagefald eller spredning. Pladecelle-kræft kontrolleres hyppigt det første år og efterfølgende i tre til fem år med årlige kontroller. Der er en ganske lille risiko for tilbagefald.Ventetid:Måneder-år Praktiserende hudlæge

Kilder:

Forløbsbeskrivelserne er udarbejdet af praktiserende læger i samarbejde med Netdoktors redaktion. En række forløb er lavet med udgangspunkt i beskrivelser af [patientforløb i Region Sjælland](https://www.rssundhed.dk/ptf/ nofollow) . Andre kilder er faglige vejledninger til læger om optimale patientforløb samt [Sundhedsstyrelsens oversigt over ventetider](https://www.venteinfo.dk/ventelister/ nofollow) .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons