Hvad er reaktiv gigt?
Reaktiv gigt er gigtbetændelse i et eller flere af kroppens led. Det er en ledsygdom, som typisk opstår under eller lige efter en infektion i kroppen. Infektionen vil hyppigst være i urinvejene eller i mavetarmkanalen. Disse infektioner kan have givet symptomer i form af svien ved vandladning og diarré, men i nogle tilfælde kan reaktiv gigt opstå på baggrund af en infektion, der ikke har givet symptomer. Gigtbetændelsen i leddene aftager ofte inden for få uger eller måneder, men omkring halvdelen af de sygdomsramte får tilbagevendende symptomer.
Reaktiv gigt hører desuden til gruppen af kroniske gigtsygdomme, som man kalder spondylartropatier, der inkluderer forskellige former for gigtbetændelse i kroppens led, ryghvirvelsøjle og sener.
Hvad er symptomerne på reaktiv gigt?
Da mange infektioner, især i urinvejene, ikke giver symptomer, er det vanskeligt at angive forekomsten af reaktiv gigt, da forbigående ledsymptomer uden holdepunkter for forudgående infektion ofte vil blive registreret under en anden diagnose (uklassificeret ledhævelse).
Gigtbetændelsen i leddene forårsager oftest hævelser i de store led på arme og ben, hyppigt ankler og knæ. Undertiden bliver området omkring korsbenet og hvirvelsøjlen også angrebet. Ved denne form for gigtbetændelse optræder der ofte også andre påvirkninger af kroppen, for eksempel urinrørsbetændelse, øjenbetændelse, hududslæt (herunder på penishovedet), seneirritation, sår i mundhulen, betændelse af senetilhæftninger til knoglerne (for eksempel i hælen).
Sygdommen har visse fællestræk med psoriasisgigt, Morbus Bechterew og kronisk tarmbetændelse. Reaktiv gigt med øjenbetændelse, urinrørsbetændelse og ledbetændelse benævntes tidligere også Reiter's syndrom.
Hvad er årsagerne til reaktiv gigt?
Årsagen til reaktiv gigt er ukendt, men antages at være en overreaktion fra immunsystemet, som i forbindelse med bekæmpelse af den bakterielle infektion også retter et angreb mod personen selv. De almindeligt forekommende infektioner, som udløser en reaktiv gigt udgår fra tarm og urinveje samt kønsorganer.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen stiller diagnosen på baggrund af ovennævnte symptomer. Der findes ikke specifikke blodprøver eller andre undersøgelser, der kan anvendes diagnostisk. Ved tegn på pågående infektion undersøger man for dette.
Hvordan behandles reaktiv gigt?
Behandling af reaktiv gigt med medicin kan efter individuel vurdering omfatte simple smertestillende og betændelses-dæmpende (anti-inflammatoriske) lægemidler. Desuden iværksættes målrettet behandling ved bakterielle infektioner.
Læs mere om gigtmedicin på Gigtforeningens hjemmeside
Hvordan er udsigten for fremtiden?
Sygdomsforløbet med reaktiv gigt er godartet. Hyppigst er varigheden få måneder, hvorefter man er helt rask uden sygdomsfølger. I nogle tilfælde kan forløbet dog være længerevarende.
Vil du vide mere?
Denne artikel er produceret i samarbejde med Gigtforeningen.Du kan få uddybende oplysninger om reaktiv gigt på Gigtforeningens hjemmeside
