Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Hjerne og nerve

Vaskulær demens

Vaskulær demens er en form for demens, som skyldes mange små blodpropper i hjernen. Det forekommer hyppigere, hvis man har uregelmæssig hjerterytme, eller hvis man har forsnævringer på de blodkar, der forsyner hjernen.


Opdateret: 13. Februar 2025

Vaskulær demens

Fakta om vaskulær demens

  • Vaskulær demens er en demenssygdom, der skyldes skader på blodkar i hjernen.
  • Symptomerne er bl.a. forvirring, hukommelsesproblemer og talebesvær. Symptomerne kan enten komme pludseligt eller udvikle sig over tid.
  • Risikoen for vaskulær demens øges, hvis man har åreforkalkning og forsnævring af de blodkar, der forsyner hjernen med ilt. 
  • Man kan ikke helbrede de skader, der er sket, men man kan i nogle tilfælde forsøge at bremse sygdommen med blodfortyndende medicin. 

Hvad er vaskulær demens?

Vaskulær demens er en form for demens, som skyldes blodkarssygdom i hjernen. Risikoen for vaskulær demens stiger, hvis man har øget risiko for blodpropper, for eksempel ved uregelmæssig hjerterytme, eller hvis man har forsnævringer på de blodkar, der forsyner hjernen med blod.

Blodpropperne resulterer i iltmangel i hjernen, så de enkelte hjerneceller dør. Sygdommen rammer som regel ældre mennesker, som har forkalkninger i deres blodkar. Når sygdommen er blevet opdaget, kan man ikke gøre noget ved de skader, der allerede er sket. Men man har mulighed for at forebygge, at der kommer yderligere skader på hjernen.

Ved vaskulær demens rammes områder af betydning for intellektuelle funktioner, hvorimod personer, som rammes i områder af betydning for for eksempel bevægelse, vil udvikle lammelser.

Hvad øger risikoen for vaskulær demens?

Forhold som øger risikoen for blodprop i hjernen, øger også risikoen for vaskulær demens:

Alle disse forhold er medvirkende årsager til åreforkalkning og forsnævring af blodkarrene til hjernen, som er den egentlige årsag til, at sygdommen kan udvikle sig. Kan man begrænse åreforkalkning, kan man også begrænse sygdommens udvikling.

Symptomer på vaskulær demens

Vaskulær demens ses i to former afhængig af, hvordan blodkarrene lukker til.

Hvis man får en blodprop i en større pulsåre i hjernen, får man pludselige symptomer. Det kan for eksempel være

  • forvirring,
  • talebesvær,
  • synsnedsættelse,
  • hukommelsesproblemer
  • eventuelt lammelser.

Udvikler sygdommen sig langsommere på grund af gradvis tillukning af blodkarrene, kan man se symptomer som nedsat opmærksomhed, langsomt mentalt tempo, men også symptomer som ses ved Alzheimers sygdom, for eksempel hukommelsesbesvær og personlighedsændringer. Ofte vil der dog også være gangusikkerhed og vandladningsproblemer (inkontinens).

Hvad er faresignalerne?

Der er mange, der bliver mere glemsomme med alderen. Men begynder der at være tiltagende glemsomhed eller forvirring, kan det være et tegn på tiltagende demens. Man bør så søge læge for at blive undersøgt ordentligt.

Hvordan kan vaskulær demens forebygges?

For at forebygge at man får vaskulær demens, kan man:

  • stoppe med at ryge
  • spise fedtfattigt
  • reducere tobaksforbruget
  • få målt sit blodtryk og få det behandlet, hvis det er forhøjet.
  • være fysisk aktiv

Føler man uro i brystet eller uregelmæssige hjerteslag, skal man søge læge, da det kan være på grund af uregelmæssig rytme i hjertets forkamre.

Har man diabetes er det vigtigt, at denne reguleres optimalt.

Hvordan stiller lægen diagnosen vaskulær demens?

Først skal en læge sikre sig, at der faktisk er tale om en demenstilstand. Mange mennesker går og glemmer ting, uden at det er en egentlig demens.

Ved at lave en lille test, bestående af en række simple spørgsmål, kan lægen eller andet sundhedspersonale bedømme, om der er tale om demens. Ofte bruges den test, der kaldes "MMSE" (Mini-Mental-Status-Examination). Testen er på trods af sin enkelthed rimelig pålidelig. Hvis man kan løse (næsten) alle opgaverne i testen, er demens mindre sandsynlig.

Mange sygdomme kan give lignende symptomer som demens, nogle af disse kan helbredes. Man undersøger for disse sygdomme med blodprøver eller ved at udspørge patienten om:

Der bør foretages en CT-scanning af hjernen eller en MR-scanning, som kan give et mere præcist billede af blodkarsskader. Uden en CT- eller MR-scanning bør man ikke stille diagnosen. På scanningen kan man se både åreforkalkning og/eller ar efter blodpropper.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan behandles vaskulær demens?

Man kan ikke helbrede de skader, der er sket. Hvis der er tale om blodpropper og ikke kun åreforkalkning kan man muligvis bremse sygdommen ved at fortynde blodet, enten med acetylsalisylsyre eller clopidorel. Har man hjerterytmeforstyrrelse (atrieflimren) bør man behandles med stærkere blodfortyndende medicin, såkaldt direkte orale antikoagulantia (DOAK).

Har man forhøjet kolesterol i blodet, skal man behandles med statin. Har man kendt forhøjet blodtryk eller diabetes, skal disse tilstande kontrolleres meget nøje.

Selve demenstilstanden behandles på samme måder som andre demenssygdomme. Dette kræver råd, vejledning, information, og ofte er sociale foranstaltninger som dagtilbud, plejehjem eller lignende nødvendige. Kolinesterasehæmmere som anvendes ved Alzheimers sygdom har ingen dokumenteret effekt ved vaskulær demens.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.