Anæmi (blodmangel)

Hvad er anæmi?

Anæmi betyder, at blodets indhold af det iltbærende protein hæmoglobin er for lavt. Hæmoglobin findes inde i de røde blodlegemer og forårsager blandt andet, at blodlegemerne får deres normale bikonkave form og fungerer som de skal.

Grænsen for hæmoglobinniveauet i blodet er 7 mmol/L for kvinder og 8 mmol/L for mænd.

Der findes forskellige typer af anæmier, men de meste almindelige er folinsyre-, B12- og jernmangelanæmi.

Hvilke symptomer giver anæmi?

Almindelige tegn på anæmi er:

• Træthed
• Hovedpine
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Åndenød især ved fysisk anstrengelse
• Blege slimhinder og håndflader
• Bizarre spisevaner eksempelvis trangen til at spise jord

Nogle af symptomerne opstår, fordi der ikke kommer tilstrækkeligt med ilt ud til organerne herunder hjernen – så man bliver svimmel. Derfor reagerer kroppen ved, at hjertet pumper blodet hurtigere rundt – hjertebanken. Det giver dog også blodet kortere tid i lungerne til at opsamle ilt - åndenød.

Kroppen vil også forsøge at kompensere for iltmanglen på andre måder; for eksempel ved at øge dannelsen af erytropoetin (EPO) og dermed dannelsen af flere røde blodlegemer.

Hvorfor får man anæmi?

Der findes mange forskellige tilstande og sygdomme, som kan føre til anæmi. Overordnet set skyldes anæmi enten at der ikke dannes nok blodlegemer, at disse brister i blodårene eller at man bløder.

Eksempler på årsager til blodmangel:

Almindelige

Vitamin- eller mineralmangel – jern, B12-vitamin og folinsyre er nødvendige for produktionen af normale røde blodlegemer. Hvis ens kost ikke indeholder nok af de vitaminer og mineraler kroppen skal bruge kan man få:

• Jernmangelanæmi - jernmangelanæmi kan også opstå hvis man bløder.
• B12-vitamin (perniciøs anæmi)
• Folinsyremangel – For eksempel har gravide ekstra behov for folinsyre, og man anbefaler derfor, at de tager dette som kosttilskud.
• Flere former for inflammation

Mindre almindelige eller sjældne

• Nedsat stofskifte (hypotyreose)
• Nyresvigt
• Arvelige sygdomme, hvor kroppen producerer defekt hæmoglobin, og derfor ikke kan danne normale røde blodlegemer som ved for eksempel talassæmi og seglcelleanæmi. Seglcelleanæmi er mest udbredt i Afrika, fordi mennesker med blodceller formet som seglceller er meget bedre beskyttede imod malaria.
• Kemoterapi
• Leukæmi og andre kræftsygdomme
• Knoglemarvssvigt (aplastisk anæmi)