Bypass operation

Hvad er bypass operation?

Bypass er ensbetydede med en omkørsel. Under en hjerte bypass operation bruger kirurgen blodåre fra et andet sted på kroppen til at skabe ny blodforsyning til hjertets muskel der hvor blodforsyningen ikke er tilstrækkelig på grund af forsnævringer i hjertets kranspulsårer. Typisk anvender kirurgen en pulsåre fra indersiden af brystkassen, en vene (blodåre der fører blod tilbage til hjertet) fra benet, eller en pulsåre fra armen.

En hjerte bypassoperation er det hyppigst udførte indgreb på de hjertekirurgiske afdelinger i Danmark med cirka 1.500 operationer om året.

Bypass Operation. Illustration af bypass/ omkørsel med enten en vene fra benet eller arterie/pulsåre fra armen. Foto: iStock

Hvorfor får man en bypass?

Bypass operation i hjertet foretages i tilfælde hvor der er iltmangel i hjertet.

I de fleste tilfælde fører forsnævringer i de kranspulsårer som forsyner hjertets muskel med blod til smerter og trykken i brystet ved anstrengelse (angina pectoris). Det er vigtigt at vide, at iltmangel i hjertet også kan forårsage andre symptomer såsom åndenød, udmattelse, hjerterytmeforstyrrelse og smerter i andre dele af kroppen (bl.a. kæbe, arm, mave).

En bypass operation i hjertet foretages også når blodforsyningen til hjertet er akut nedsat på grund af en blodprop i kranspulsårene. I disse tilfælde bliver man indlagt på en kardiologisk afdeling. Det er sjældent de store blodpropper der behandles med kirurgi, men oftest tilfælde med truende eller mindre blodprop i hjertet. Her tilråder læger en hjerte bypassoperation til at forbygge en ny blodprop og risikoen for at dø.

Hvem behandles med en bypass?

De fleste kan få bypass operation i hjertet med lav risiko uanset deres alder. Risikoen ved en hjerte bypassoperation forøges dog i takt med, hvor mange andre alvorlige sygdomme man har. Lægerne overvejer nøje ved hvert enkelt patient, hvilken behandling der er mest hensigtsmæssigt.

Hvem vurderer, om man skal have en bypass?

Når læger mistænker iltmangel i hjertet bliver man undersøgt med et hjertekardiogram (EKG) og ofte en ultralyd af hjertet, ekkokardiografi= EKKO.Videre udredning afhænger af, hvor stor sandsynlighed man har, til at have alvorlige forsnævringer på kranspulsårer alt efter køn, alder, og antal af risikofaktorer (såsom rygning, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, diabetes, eller familiemedlemmer med hjertesygdom).

De fleste patienter undersøges med en scanning af hjertet (Hjerte-CT), hvor lægerne kan se kranspulsårerne.

I nogle tilfælde undersøger man med en form for hjerte szintigrafi. Disse undersøgelser foretages med indsprøjtning af en smule radioaktivt materiale i blodårene som optages i hjertemusklen. Undersøgelsen afslører i hvilke områder, hjertet ikke får normal blodforsyning.

Hvis disse undersøgelser bekræfter mistanken om alvorlig hjertekarsygdom, bliver man videre henvist til en direkte røntgenundersøgelse af kranspulsårene (Koronarangiografi= KAG). Det foregår ved et stik i håndleddet eller lysken, hvor der indføres et tyndt kateter til hjertets kranspulsåre. Hjertelægen indsprøjter så kontrastmiddel og vurderer resultatet på store billedskærme, som gemmes og kan gennemgås efterfølgende sammen med flere andre læger.

I tilfælde af mindre alvorlige forsnævringer på hjertets kranspulsåre, kan hjertelægen ved samme lejlighed fortage en ballonudvidelse af forsnævringen med indsættelse af et lille gitterrør (stent) til at holde det åbent.

Til sidst drøfter læger i fællesskab på en hjertekonference alle undersøgelsesresultater og patientens omstændigheder og sygehistorie. Et team af hjertelæger og hjertekirurger vurderer hvilken behandling der skal tilbydes. Oftest behandler man lette forsnævringer på hjertets kranspulsåre med medicinsk behandling, enkelte forsnævringer med ballon-/stentbehandling og i tilfælde af mange forsnævringer med hjerte bypassoperation.

Ved kritiske tilfælde

Der er tale om en livstruende tilstand, når blodforsyningen til hjertet er truet af en blodprop. Man skal man derfor hurtigst muligt indlægges på en hjertemedicinsk afdeling til udredning og behandling. I Danmark undersøger man disse patienter allerede i ambulancen med EKG og blodprøver. Alt efter hvor alvorlig situationen er, bliver man kørt direkte til et stort hjertecenter som ved behov kan foretage en akut ballonudvidelse. Der er meget sjældent behov for at foretage en akut hjerte bypassoperation.

Ved mindre alvorlige tilstande undersøges man med en røntgenundersøgelse af kranspulsårene (Koronarangiografi= KAG) i løbet af de næste dage. Igen drøftes i fællesskab på hjertekonference, hvilken behandling der er mest hensigtsmæssig.

Er der nogen risiko ved en bypass?

I tilfælde af alvorlige forsnævringer på kranspulsårerne er en hjerte bypassoperation den sikreste måde at forebygge en fornyet blodprop i hjertet og have et langt liv. Alle større hjertekirurgiske indgreb indebærer dog en risiko under og efter operationen, som skal sammenholdes med risikoen ved at undlade operationen.

De operative risici kan være blodprop i hjernen og hjertet, blødning under og efter operationen samt lunge- og nyrepåvirkning og i sjældne tilfælde død. Den enkelte patients risiko afhænger af forskellige risikofaktorer, blandt andet alder, graden af hjertesygdom samt indvirkning af andre væsentlige systemlidelser.

På hjertekonferencen vurderer man patientens individuelle risici i forhold til gevinsterne ved en operation. En bypass-operation tilbydes kun, hvis man vurderer, at gevinsten for patienten er større end risikoen.

Hvordan foregår Bypass?

En klassisk hjerte bypassoperation (CABG = coronary artery bypass grafting = koronar bypass) foregår i fuld bedøvelse og brystkassen åbnes ved, at brystbenet deles på langs. Ved operationen tilkobles en hjerte-lungemaskine, som midlertidigt erstatter hjertets og lungernes funktion. Hjertet standses ved at indgive en speciel væske i hjertets kranspulsårer. Blodet skal fortyndes under operationen. Når hjertet er standset, åbner kirurgen forsigtigt kranspulsåren. Typisk anvender man pulsåre fra brystkassens indvendige side og blodåre fra venen, eller sjældnere, en pulsåre fra armen til at lave bypass (omkørsel) forbi de syge forsnævringer i kranspulsårene. Kirurgen fjerner altså ikke de syge kar eller erstatter dem. Omkørslerne syes fast med en meget fin tråd med mikrokirurgisk teknik, hvor kirurgen bruger lup-briller. Hjertet starter igen, og hjerte-lungemaskinen afvikles. Brystkassen lukkes herefter med ståltråde som forbliver i kroppen. Denne teknik har været anvendt i mange år og med de bedste resultater.

I nogle tilfælde kan man lave operationen uden brug af hjerte-lungemaskine, hvor indgrebet foretages på det ”bankende hjerte”. Lægerne kalder indgrebet OPCAB hvis man har lavet flere omkørsler og åbnet hele brystbenet.

I tilfælde hvor kun kranspulsåren på hjertets forside har forsnævringer tilbydes nogle gange en form for mini hjerte bypassoperation. Lægerne kalder det MIDCAB hvis operationen foretages igennem et mindre snit mellem ribbenene og JOPCAB hvis man kun åbner den nederste del af brystbenet

Hvordan er livet efter en bypass-operation?

Efter en hjerte bypassoperation med åbning af hele brystbenet må man tage hensyn til knoglehelingen i 6-8 uger. Efter en mini hjerte bypassoperation må man belaste til smertegrænsen lige efter operationen.

Efter indgrebet kan man opleve smerter fra operationssåret, træthed, svaghed og koncentrationsbesvær. Til at modvirke dette bliver man henvist til hjerterehabilitering efter operationen.

Hvad kan man selv gøre?

Efter operationen fungerer hjertet, som det skal, og tager ikke skade af passende motion. Man må derfor gerne være fysisk aktiv og motionere med et energiniveau, der er tilpasset den enkelte. Efter åben hjertekirurgi skal brystbenet skånes i cirka to måneder før ophelingen er fuldstændig.

Selv om man i forbindelse med hjerte bypassoperationen har fået omkørsler til hjertet, så har man ikke fjernet de bagvedliggende mekanismer, som har forårsaget forsnævringerne på hjertets kranspulsåre. For at bremse sygdommen, er det meget vigtigt med en sund livsstil fremover. Der skal være øget fokus på rigtig kost og motion. Det er afgørende at ophøre med rygning, at få god kontrol med sit blodtryk, at få kontrolleret og eventuelt reguleret sit kolesterol samt få styr på eventuel sukkersygdom. Det er meget vigtigt at overholde kontroller med eventuel blodfortyndende medicin.

Man må regne med, at medicin bliver en vigtig del af forebyggelsen efter en hjerteoperation. Der skal desuden være øget fokus på rigtig og motion. Din praktiserende læge er den kyndige vejleder på disse områder.