I behandling med blodfortyndende medicin – hvad skal jeg være opmærksom på?

Når man er i behandling med blodfortyndende medicin, kan der være en række udfordringer og forhold, man skal være særlig opmærksom på. Dette gælder især, hvis man er i behandling med de lægemidler, der har en 'antikoagulerende' effekt, det vil sige medicin, som hæmmer kroppens blodstørkningssystem. Andre typer af blodfortyndende medicin, f.eks. Hjertemagnyl, har en helt anden virkningsmekanisme, og behandlingen er forbundet med andre (og færre) forholdsregler end antikoagulerende medicin. Som beskrevet i artiklen Blodfortyndende medicin (AK-behandling), er der flere typer antikoagulerende medicin:

• Den klassiske type kaldet *VKA (vitamin-K antagonist) -behandling, som omfatter præparaterne Warfarin Orion, Marevan, Waran og Marcoumar***, som eksempelvis kan blive påvirket af anden medicin eller den mad, man spiser.
• Den anden type kaldes 'NOAKs' eller ’*DOAKs*’ (direkte orale antikoagulantia) og omfatter præparaterne Pradaxa, Eliquis, Xarelto og Lixiana.

Læs mere om VKA og DOAK-behandling

Man måler effekten af den klassiske VKA-medicin i en almindelig blodprøve. Svaret angives med INR (International Normalized Ratio). INR-værdien fortæller, hvor meget blodstørkningstiden er ændret i forhold til det normale.

De fleste får målt INR-værdien hos deres egen læge, men nogle sygehuse tilbyder også oplæring i brug af et lille hjemme-apparat, som kan måle INR på en bloddråbe fra en finger.

Hvad kan påvirke behandling med blodfortyndende medicin?

Når man er i VKA-behandling, kan der være flere faktorer, som gør det svært at holde INR i det ønskede interval, der hyppigst er 2,0-3,0. Der er en vis usikkerhed på INR-målinger, og nogle gange skyldes udsving i INR-værdierne blot tilfældigheder, men en svært regulerbar INR kan også skyldes nogle af følgende tilstande, som kan påvirke INR-værdien:

• Påvirkning fra anden medicin, som kan øge eller nedsætte effekten af den blodfortyndende behandling. Dette kaldes interaktion. Dette er især en udfordring ved VKA-behandling, hvor rigtig mange typer medicin påvirker den blodfortyndende effekt. Man bør derfor orientere sin læge, hvis man opstarter ny medicin – og særligt for VKA gælder dette også for kosttilskud og naturlægepræparater. Eventuelt kan man undersøge for mulige interaktioner på denne hjemmeside, som dog mest er for fagfolk: https://www.interaktionsdatabasen.dk/

• Øget følsomhed ved feber (se også afsnit nedenfor). Medicinen kan virke kraftigere.

• Ændringer i dosis før ny ligevægtstilstand (se også afsnit nedenfor) er indtrådt (for hyppig dosisændring).

• Hvis man har drukket større mængder alkohol (se også afsnit nedenfor).

• Fejl i medicinindtagelse. Det kan være, hvis man har taget for lille eller stor dosis medicin.

• Leversygdom.

• Nedsat optagelse af fedt i tarmen (fedtmalabsorption idet K-vitamin optages i kroppen sammen med fedt).

• En hyppig forklaring er indtagelse af fødevarer med stort indhold af K-vitamin. K-vitamin findes især i nogle grøntsager. Hvis man spiser mange grøntsager, kan man derfor mindske effekten af den blodfortyndende medicin. Dette kan ses på INR-værdien, og man kan kompensere ved at justere på VKA-dosis. For at sikre en stabil blodfortynding, er det derfor vigtigt, at man spiser nogenlunde samme mængder grøntsager hver uge. Grøntsager, der er specielt righoldige på K-vitamin, er blandt andet kål, broccoli, salat, spinat, bønner og grøntsagsjuice.

Hvilke bivirkninger er der til behandling med blodfortyndende medicin?

Alle typer af blodfortyndende medicin nedsætter risikoen for blodpropper, men medfører også en lille risiko for, at der kan opstå blødninger. Blødningsrisikoen er den hyppigste og vigtigste bivirkning.

Blødningerne kan for eksempel vise sig som blødninger fra tandkødet, som næseblod eller blå mærker i huden. Specielt sidstnævnte er imidlertid en hyppig bivirkning, som ikke nødvendigvis betyder, at medicinen virker for kraftigt. Alvorlige blødninger (mave eller hjerneblødning) kræver hospitalsindlæggelse. Blødning kan både være synlige (f.eks. blod i urinen) og usynlige, (f.eks. ved blødning i mavesækken, hvor blodet ikke kan ses i afføringen, men i stedet opdages ved faldende blodprocent. De øvrige bivirkninger, som ikke relaterer til blødning, afhænger af, hvilken type blodfortyndende medicin, man får. Der kan for eksempel være tale om mavesmerter, muskelømhed, træthed, udslæt mv. Disse bivirkninger er nærmere beskrevet på indlægssedlen.

Hvad skal man huske, når man er i behandling med blodfortyndende medicin?

Blodfortyndende behandling påvirker blodets evne til at størkne, og der er visse retningslinjer man skal følge, hvis man er i behandling med blodfortyndende medicin (AK-behandling). Der findes to typer:

1. Den klassiske behandling med vitamin-K-antagonister (VKA). Inden for denne gruppe findes følgende præparater: Warfarin Orion, Marevan, Waran og Marcoumar.
2. Behandling med non-vitamin K antagonist orale antikoagulantia (NOAKs), også kaldet direkte orale antikoagulantia (DOAKs). Denne gruppe omfatter præparaterne: Pradaxa, Xarelto, Eliquis, Lixiana).

Retningslinjerne vil være forskelllige alt efter, hvilken type behandling man får.

• Tag medicinen på samme tidspunkt hver dag: Blodfortyndende medicin skal indtages hver dag og helst på samme tidspunkt hver dag. Specielt for VKA vil det typisk være bedst at indtage medicinen om aftenen. Dette er primært for at minimere risikoen for interaktioner (se ovenfor) med anden medicin, som hyppigst indtages om morgenen.

• Vær opmærksom på dosis: Vær sikker på, om din medicin er ordineret i milligram eller i det antal tabletter, der skal tages per dag.

• Bær altid et informationskort om behandlingen: Sørg altid for at bære et kort, hvor der står, at du er i behandling med blodfortyndende medicin. Kortet vises ved besøg hos læge, tandlæge, kiropraktor, skadestue og andre behandlere.

• Kontakt læge ved ændring af anden medicin: Hvis man skal starte, stoppe eller ændre dosis på anden type medicin, som man skal tage sideløbende med den blodfortyndende behandling, bør den læge eller afdeling, som styrer behandlingen med blodfortyndende medicin, kontaktes. Hvis pågældende medicin har indflydelse på effekten af den blodfortyndende behandling (hvilket sandsynligheden er størst for ved VKA-behandling), kan der være behov for ekstra INR-kontrol og eventuelt dosisjustering. Særligt for VKA gælder dette også for naturlægepræparater og kosttilskud, også selvom disse ikke er receptpligtige.

• K-vitamin: Hvis du er i behandling med VKA, så husk, at K-vitaminindholdet i kosten bør være omtrent det samme hver dag.

• Feber:Når man har feber, har man let øget følsomhed for VKA-behandling. Medicinen virker derfor lidt kraftigere, og det kan eventuelt være nødvendigt med ekstra INR-kontrol og/eller dosisreduktion.

• Alkohol: Alkohol kan forstyrre blodstørkningsevnen og øge INR. Specielt er det farligt med større alkoholindtagelse flere dage i træk, for eksempel på ferierejser. Hvis man får blodfortyndende medicin, bør man som udgangspunkt holde sig til maksimalt syv genstande om ugen.

• Kontakt din egen læge, vagtlæge eller skadestue: hvis der opstår påfaldende blødninger.

• Kontakt behandlingsansvarlig læge inden operationer: Kontakt den læge, der styrer behandlingen med blodfortyndende medicin i god tid før eventuelle operationer. Dette gælder også ved tandlægeindgreb, dog ikke ved simple tandsrensninger. Ved større kirurgiske indgreb vil man foretage en afvejning mellem blødningsrisiko (hvis behandlingen fortsættes under indgrebet) og risiko for blodprop (ved pause i den blodfortyndende behandling). Hvis det er meget vigtigt at fastholde en vis blodfortynding (f.eks. hvis man har kunstig hjerteklap), kan man i en periode holde pause med de blodfortyndende tabletter og i stedet få indsprøjtninger i huden på maven. De blodfortyndende indsprøjtninger virker hurtigt, men har kort virketid, hvilket betyder, at behandlingen er lettere at styre omkring operationstidspunktet.

• Overhold blodprøvekontroller: Det er vigtigt at overholde tidspunktet for næste blodprøvekontrol. Ved VKA måles INR. Ved NOAK/ DOAK-behandling måles blandt andet nyrefunktionen.Læs mere i artiklen: Blodfortyndende medicin (AK-behandling)

• Vær varsom med smertestillende medicin: Behandling med blodfortyndende præparater bør som hovedregel ikke kombineres med svagere smertestillende medicin, såkaldte NSAID (f.eks. ibuprofen) eller smertestillende medicin, som indeholder acetylsalicylsyre, idet de også kan have en blodfortyndende effekt. Man kan godt anvende almindelige hovedpinepiller, som indeholder paracetamol, men hvis der anvendes doser på over 2 gram om dagen, bør INR kontrolleres efter en uges behandling. I nogle tilfælde vil lægen vurdere, at man godt kan blive behandlet med hjertemagnyl (acetylsalicylsyre, nogle gange benævnt 'børnemagnyl' på grund af den lave dosis), hvis man har en anden sygdom, der kræver dette.

• Undgå unødig behandling med flere slags blodfortyndende medicin: Jo flere blodfortyndende præparater, man indtager, desto højere er blødningsrisikoen. Nogle gange kan det i en periode være nødvendigt med indtagelse af to (eller endda i særlige tilfælde tre slags blodfortyndende medicin). De fleste vil dog maksimalt have behov for denne 'dobbeltbehandling' to slags blodfortyndende medicin (f.eks. Hjertemagnyl og et NOAK) i et år. Man bør derfor kontakte sin læge, hvis man har fået mere end to slags blodfortyndende medicin i mere end et år for at sikre, at behandlingen er korrekt.

• Blodtrykket skal være velreguleret: Forhøjet blodtryk (hypertension) kræver ofte medicinsk behandling, og hvis man er i blodfortyndende behandling, er det ekstra vigtigt, at blodtrykket kommer på plads, da hypertension øger risikoen for blødninger, herunder alvorlige blødningskomplikationer (f.eks. hjerneblødning).

• Graviditet: Blodfortyndende tabletter må som udgangspunkt ikke benyttes under graviditet, da der – afhængigt af tidspunktet i graviditeten – kan være risiko for misdannelser eller blødning hos fostret. Hvis man er i blodfortyndende behandling, og man planlægger graviditet eller har mistanke om, at man er gravid, skal man kontakte lægen, da man bør overveje, om behandlingen for eksempel skal skiftes til indsprøjtninger.

• Husk at forny recept: Det er vigtigt at forny recepten i god tid, så behandlingen kan fortsætte uden pauser.