Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Hjerte og blod

Selvstyret blodfortyndende behandling (AK-behandling)

Tidligere skulle man på hospitalet eller til lægen for at få kontrolleret sin blodfortyndende behandling. Men nu findes der bærbare koagulometre.

Opdateret: 23. November 2010

Hvordan styrer man selv sin blodfortyndende behandling?

I dag kan man selv styre sin blodfortyndende behandling ved hjælp af et såkaldt bærbart koagulometer, der gør det muligt at foretage blodprøveanalyser derhjemme. Man behøver derfor ikke som tidligere at skulle på hospitalet eller til lægen. Ved hjælp af koagulometeret kan man måle blodets størkningsevne (koagulation) udtrykt ved den såkaldte INR-værdi. Med udgangspunkt i INR-værdien bestemmes, hvor meget blodfortyndende medicin, man skal have.

Hvordan bruges koagulometret?

Koagulometret kan måle INR-værdien fra en bloddråbe, efter et prik i en finger. Stikket er praktisk talt smertefrit. Bloddråben afleveres på en teststrimmel der er indsat i koagulometret. Efter cirka et minut vises blodprøvesvaret i apparatets display. Nedenfor kan du se en billedserie, der viser, hvordan koagulometret virker.

Disse koagulometres anvendelighed er testet i en række videnskabelige undersøgelser. Det for tiden mest anvendte koagulometer i Danmark er det såkaldte CoaguChek XS.

Oplæring i selvstyret blodfortyndende behandling foregår flere steder i Danmark: Rigshospitalet, Næstved, Odense, Horsens, Viborg, Herning og Ålborg.

Oplæring i selvstyret blodfortyndende behandling?

Oplæring i måleteknik og dosering af K-vitamin antagonister dosering af K-vitamin antagonister foregår over en periode på 27 uger, hvor man gradvist får mere og mere ansvar for sin egen behandling. Efter at have bestået en prøve, kan man selv styre sin behandling. Man skal dog til stadighed hver tredje måned sende oplysninger om INR-værdier og medicindoser til AK-centret. Ligeledes kan man også efter oplæringen få råd og vejledning om AK-behandlingen på centret. (Der kan være mindre lokale forskelle i oplæringsprogrammet i de forskellige AK-centre).

Under oplæringsforløbet får man sideløbende kontrolleret sit blod på ens sædvanlige laboratorium. På den måde kan man afklare om, der er afvigelser mellem ens egne og laboratoriets INR-målinger.

Oplæringsprogrammet ser skematisk således ud:

Uge nr. 0-3 4-12 13-27 28
INR lab. Ugentligt Hver tredje uge Hver fjerde uge Ingen
INR hjemme Dagligt Ugentligt Ugentligt Ugentligt
Forløb Indlæring af måleteknik, lægen doserer medicin Foreslå medicin dosis og lægen godkender/justerer (12 uger) Dosér selv medicin, og lægen checker hver fjerde uge Dosér selv medicin og rapportér hver 12. uge
Interview        
Udfør selv kontroltest af koagulometer Ved behov
Indsend koagulometer til AK-Center Hver 6.-12. måned Efter oplæring foretages blodprøveanalyser i hjemmet en gang om ugen.

Hvem er egnet til selvstyret AK-behandling?

Man skal være i langvarig (livslang) blodfortyndende behandling.

Man skal være interesseret i selv at styre AK-behandlingen. Desuden skal man have selvdisciplin nok til at udføre blodprøveanalyser som aftalt og indtage medicinen som foreskrevet, også efter lærefasen.

Der er ingen aldersbegrænsninger for selvstyret AK-behandling. Hver hver enkelt kandidat til selvstyret AK-behandling vurderes individuelt, inden oplæringen starter. Findes børn egnede til selvstyret AK-behandling, vil det være forældrene der bliver oplært og står for behandlingen.

AK-centret varetager kun oplæring og overvågning af AK-behandling. Al anden og medicinsk eller kirurgisk behandling varetages via den henvisende læge. Det kan enten være ens egen læge eller en speciallæge på en hospitalsafdeling.

Resultaterne for patienter som selv styrer AK-behandling

Sammenlignet med danske opgørelser over resultaterne med AK-behandling varetaget af praktiserende læger og hospitalslæger, klarer patienter i selvstyret behanding sig bedre, med færre blødningskomplikationer (som følge af overbehandling) og færre blodpropper (som følge af underbehandling).

Der er ved undersøgelser udført på Skejby Sygehus fundet klar tilfredshed med selvstyret AK-behandling. Således kan man måle bedre livskvalitet hos patienter i selvstyret i forhold til konventionel AK-behandling. Risikoen for blødning og blodpropper er også klart mindre end for patienter, der behandles på konventionel vis ved egen læge eller på sygeghus.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan kommer man i gang med selvstyret AK-behandling?

Normalt vil man blive henvist til et oplæringsforløb fra sin egen læge eller den læge, som varetager AK-behandlingen. Man vil herefter få en tid tilsamtale om start på oplæringsforløbet. Efter endt oplæring vil man fortsat være tilknyttet AK-centret, som dels rådgiver om AK-behandlingen, dels udleverer teststrimler, der bruges til hjemmemålinger. Man kan få svar på yderligere spørgsmål ved at se på hjemmesiden for AK-centret på de hospitaler, som tilbyder oplæring i selvstyret AK-behandling.

Kontakt til den danske AK-patientforening: www.akpatient.dk


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.