Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

PFAS (perfluorerede stoffer)

Perfluoroalkylstoffer (PFAS) er en stor gruppe af syntetisk fremstillede fluorstoffer. Bliv klogere på dem her.


Opdateret: 21. September 2022

Hvad er PFAS?

Perfluoroalkylstoffer også kaldet PFAS er en stor gruppe af syntetisk fremstillede fluorstoffer. Gruppen består af mere end 4.700 menneskeskabte kemikalier. Siden begyndelsen af 1950’erne har stofferne været brugt i alt lige fra kosmetik til fødevareemballage, imprægnering af tekstil og meget mere. Stofferne er kemisk stabile og derfor svære at nedbryde. Det betyder, at stofferne i dag kan findes over hele verden i miljøet, i fødevarer og i os mennesker.

Hvilke virkninger har PFAS i kroppen?

Forskere er stadig i gang med at undersøge de mulige sundhedsskadelige virkninger, PFAS kan medføre. Indtil nu mener man, at PFAS kan være skyld i forhøjet kolesterol, let leverpåvirkning, nedsat fødselsvægt og nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination særligt hos børn. Disse tilstande er dog ret almindeligt forekommende, så der kan også være andre årsager til dem end udelukkende PFAS.

Sammenhængen mellem PFAS og kræft bliver også undersøgt, men der er endnu ikke nok forskning på området til, at man med sikkerhed kan konkludere noget. Nogle studier har dog fundet en let øget risiko for nyre- og testikelkræft ved udsættelse for stoffet PFOA.

Hvordan udskilles PFAS fra kroppen?

PFAS udskilles naturligt fra kroppen især gennem urin, men også gennem afføring, brystmælk og i forbindelse med menstruation og fødsel.

Næsten alle mennesker har et indhold af PFAS i blodet, men der er ikke noget, man selv kan gøre for, at udskillelsen af det går hurtigere.

I en svensk undersøgelse er halveringstiden på to PFAS stoffer; PFOS og PFOA, blevet estimeret til at være 2,5 til 3,5 år -halveringstiden er den tid, der går, før halvdelen af stoffet er udskilt. Der er dog stor individuel variation. Afhængigt af hvilken mængde stoffer, man har været udsat for, kan det derfor tage op til mellem syv og 18 år at nå et lavt niveau af PFOS.

Hvad kan du selv gøre for at undgå PFAS?

Hvis du gerne vil forsøge at undgå PFAS i din hverdag, kan du gå efter produkter, der betegnes som PFAS-fri, PFC-fri, fluorcarbon-fri og fluorfri. Ved at vælge dem, undgår du alle fluorstoffer. Du kan også spørge butikken eller producenten til råds, om et produkt indeholder PFAS.

Vil du gerne undgå PFAS i kosmetik og hudpleje, kan du bruge Forbrugerrådet Tænks app Kemiluppen.


Kilder: sst.dk, taenk.dk, eea.europa.eu

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons