Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Psoriasis

Guttat psoriasis

Guttat psoriasis eller dråbeformet psoriasis er en form for psoriasis med med mange små dråbeformede pletter.

Opdateret: 3. Januar 2023

Fakta om guttat psoriasis

  • Guttat psoriasis – også kaldet dråbeformet psoriasis – viser sig ved udbrud med mange små dråbeformede knopper på kroppen og/eller i hårbunden.
  • Guttat psoriasis er ofte det første udbrud af psoriasis hos børn og unge.
  • Guttat psoriasis behandles effektivt med ultraviolet lys i kombination med lokalbehandling med en creme/salve indeholdende binyrebarkhormon.

Hvad er guttat psoriasis?

Pletterne er typisk to til fem milimeter i diameter
B.C.A.! Copp, Germany

Guttat psoriasis er en form for psoriasis, hvor man får et stort udbrud med mange små dråbeformede pletter/knopper på arme, ben og krop. Af og til i angribes også hårbunden. Pletterne er typisk to til fem millimeter i diameter og er dækket af et fint lag skæl. Hvis skældannelsen er svag, kan guttat psoriasis forveksles med andre udslæt som eksempelvis "fransk rosen".

Hvem får guttat psoriasis?

Det første udbrud af psoriasis hos børn og unge er tit guttat psoriasis. Ofte bliver den dråbeformede psoriasis udløst af en infektion, typisk halsbetændelse med streptokokker, men der kan også være andre udløsende faktorer.

Hvordan behandler man guttat psoriasis?

Guttat psoriasis har ofte en god prognose og udslættet kan forsvinde af sig selv. Guttat psoriasis kan dog også udvikle sig til plaque psoriasis, der er karakteriseret ved lidt større plamager. Uanset hvad er der gode muligheder for behandling.

Guttat psoriasis behandles ofte med ultraviolet lys kombineret med lokalbehandling i form af en creme/salve som indeholder binyrebarkhormon. Desuden kan det være nødvendigt også give penicillin i tilfælde af, at man har en streptokokinfektion.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.