Hvad er gul feber?
Gul feber er en alvorlig virusinfektion, som overføres med myg i tropiske områder. I milde tilfælde minder symptomerne om influenza, men i alvorlige tilfælde får man høj feber og risikerer en række følgetilstande som indre blødninger, nyresvigt og hjernebetændelse. Et klassisk træk ved gul feber er dog leverbetændelse, der er årsag til den gulfarvning af huden og øjnene (gulsot), som har givet sygdommen dens navn.
Gul feber optræder i pludselige epidemier, hvor dødeligheden kan nå helt op på 50 procent. Selv om man har haft en god og sikker vaccine i de sidste 60 år, er der stadig epidemier, som udgør en sundhedsfare i mange tropiske områder, hvor befolkningen ikke er blevet vaccineret.
Sygdommen er omfattet af de internationale karantæneregler, som tages meget alvorligt af myndighederne i alle lande. Derfor skal vaccinen gives af en særligt autoriseret læge. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen som administrerer retten til at vaccinere og sørger for, at lægen får et stempel, så det kan dokumenteres, at den rejsende er korrekt vaccineret (senest 10 dage før afrejse).
Hvad skyldes gul feber?
Gul feber virus tilhører familien af flavivirus, som også tæller de virustyper, der giver denguefeber og japansk hjernehindebetændelse.
Hvordan smitter gul feber?
Virus overføres mellem mennesker ved diverse specielle myggearter, blandt andet Aedes egypti, som også kan sprede denguefeber. Denne myg stikker om eftermiddagen, aften og nat.
I nogle tropiske egne eksisterer en oprindelige junglecyklus med smitte, hvor myggen suger blod fra en inficeret abe. Myggen får en varig infektion, hvor der ophobes virus i myggens spytkirtler. Myggen stikker siden en anden abe, der så også inficeres med virus. Et menneske på rejse gennem junglen kan blive en tilfældig mellemvært, når han eller hun stikkes af en inficeret myg. Når denne person siden vender tilbage til byområder, kan en ny cyklus startes mellem mennesker, formidlet af Aedes myg, der holder til ved beboede områder.
Hvor findes gul feber, og hvor mange rammes?
Virus findes hele tiden med et nogenlunde konstant antal sygdomsramte (endemisk) i flere tropiske områder i Afrika og på det ydamerikanske subkontinent (Peru, Bolivia, Brazilien). Af og til ses epidemier, hvor et stort antal mennesker pludseligt får gul feber.
Hvert år registreres cirka 100-200.000 tilfælde af gul feber, hvoraf 30.000 dør, men antallet af sygdomsstilfælde er undervurderet på grund af dårlig registrering. I alt findes gul feber i 33 lande og 468 millioner mennesker risikerer at få sygdommen. Langt de fleste tilfælde optræder i Afrika.
Der er endnu ikke set gul feber i Asien, men man kan frygte, at den stærke internationale rejseaktivitet kan indføre virus med ramte mennesker. Aedes myggen findes også i Asien og kan potentielt overføre sygdommen og skabe et nyt reservoir.
Derfor har asiatiske lande strenge karantæneforhold, hvis man kommer rejsende uden gyldigt vaccinationsbevis fra de områder i Afrika og Latinamerika, hvor gul feber findes
Hvordan føles sygdommen?
Inkubationstiden fra smitte til sygdom for gul feber er 3-16 dage. Dødeligheden varierer mellem 5 og 40 procent.
Hos nogle udvikles sygdommen slet ikke alvorligt. Den kan være uden symptomer eller blot som en let influenzalignende sygdom med muskelsmerter og feber, som opstår fordi immunsystemets celler påvirkes og frigiver en stor mængde signalsstoffer.
Ved egentlig sygdom kommer der:
Feberen falder efter tre-fire dage, og almentilstanden forbedres. Hos cirka 15 procent kommer feberen dog igen inden for 24 timer, og situationen forværres drastisk.
Faresignalerne på alvorlig, kompliceret sygdom (ofte efter en-to dages symptom bedring mellem to feber forløb.)
-
Adskillige systemer i kroppen påvirkes i denne fase. Der udvikles blodmangel (anæmi) og leverbetændelse med gulsot.
-
Der vil også være påvirkning af nyrerne, og der kan udvikles blødninger (hæmoragier) fra mund, næse og mave, som giver blod i opkast og afføring. De fleste, som får symptomer på blødninger, dør inden for kort tid.
Hvad kan man selv gøre?
Der findes en [vaccine](/medicin/Skema/vacciner.htm#Andre vaccinationer ved udlandsrejser) , som er meget effektiv. Den dækker 10 dage efter, man har fået vaccinationen, der gives i form af én indsprøjtning. Vaccinen indeholder levende virus, og anbefales fortsat ikke til gravide, om end det er usikkert, hvor fosterskadelig vaccinen menes at være. Who har fornyligt meldt ud at én vaccination vil give livslang beskyttelse. Da det erfaringsmæssigt vil tage tid, inden denne forandring vil blive registreret og anerkendt i alle lande, anbefales at følge den hidtidige praksis med en vaccination hvert 10. år.
Krav om vaccination mod gul feber
I nogle lande, hvor der findes myg, som kan overføre virus, kræves der faktisk dokumentation for, at man er vaccineret mod gul feber for at kunne få tilladelse til at rejse ind. Det kan ske ved et stempel i de gule internationale vaccinationskort fra et vaccinationscenter, som er anerkendt af WHO.
For at være på den sikre side, har man vedtaget internationalt, at vaccinationen beskytter i 10 år. Derefter skal man revaccineres, selvom virkningen af den første vaccination måske stadigvæk holder lidt endnu.
Forebyggelse af myggestik
Udover vaccination er forebyggelse af myggestik den bedste måde at undgå gul feber. På grund af sygdommens farlighed kan det dog absolut ikke anbefales at tage chancen og undlade vaccination.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Sygdommen kan være svær at skelne fra andre sygdomme, især i de tidlige faser.
For at bekræfte mistanken ud fra sygehistorien og oplysninger om udenlandsrejser, må lægen tage en blodprøve I Danmark kan Statens Seruminstitut i løbet af ret få timer stille diagnosen, hvis det drejer sig om Gul Feber.
I laboratoriet kan man påvise specifikke antistoffer mod gul feber virus i blodet, men disse kan først påvises, når sygdommen er overstået.
Hvordan behandler man gul feber?
Der findes ingen midler, som virker mod dette virus.
Alvorlige tilfælde af gul feber kræver altid behandling på hospitalet.
Man bør ikke behandle sig selv med smertestillende midler som for eksempel acetylsalicylsyre eller andre salicylater, fordi det sænker blodets evne til at størkne og kan irritere maven samt forårsage forstyrrelse af syrebalancen.