Leder du efter specifikt begreb?
Find det på ordlisten her.
Alternativ behandling (Alternative medicine/therapy)
Når man taler om alternativ behandling, taler man generelt om behandling, der tilbydes uden om sundhedsvæsenet. Det kan for eksempel være naturmedicin og kosttilskud eller behandlinger som akupunktur og zoneterapi.
Bias
Bias betyder skævhed eller fordom, og i forskningsøjemed betegner det en skævvridning af studiets resultater. Der er mange forskellige typer af bias. Selektionsbias handler om måden, hvorpå man udvælger sin forsøgsgruppe. Confirmation bias handler om den måde, man søger information på, og betegner tendensen til ofte at søge efter information, der bekræfter ens overbevisning. Bliver ens studie for ‘biased’ kan det forringe resultaterne.
Sponsoreret af Pfizer
Video: Lær at undersøge dig selv, når dit bryst er fjernet
Det er vigtigt fortsat at tjekke dig selv for forandringer, selvom du har fået fjernet brystet. Se her, hvordan du gør.
Se videoen her
Eksklusionskriterier (Exclusion criteria)
Eksklusionskriterier er de kriterier, som vil udelukke en fra at deltage i et forsøg. Det kan for eksempel være, at man lider af en anden sygdom ud over brystkræft, og at denne sygdom kan påvirke resultaterne.
Eksperimentel behandling (Experimental therapy)
Eksperimentel behandling er behandling, hvor der ikke er lige så god videnskabelig dokumentation for effekten som ved standardbehandlingen. Eksperimentel behandling kan for eksempel være med lægemidler, der ikke er godkendte, eller med lægemidler som normalt bruges til at behandle andre sygdomme.
Eksperimentel behandling bruges ofte synonymt med forsøgsbehandling. Hvor forsøgsbehandling altid er en del af et større studie med flere patienter, kan eksperimentel behandling også godt gives uden at være en del af et større studie. Det sker typisk, når alle andre muligheder er udtømt.
Evidens (Evidence)
Evidens betyder, at der videnskabelig dokumentation for, at noget er rigtigt. Evidens er ikke det samme som et bevis, men evidens betyder, at en given hypotese er blevet undersøgt og sandsynliggjort i et videnskabeligt studie. Der er for eksempel god evidens for, at rygning øger risikoen for lungekræft.
Forsøgsbehandling (Investigational treatment)
I nogle tilfælde har man som patient mulighed for at deltage i lægemiddelforsøg, hvor man modtager en ny type behandling - en forsøgsbehandling. Det kan for eksempel være, hvis standardbehandlingen ikke virker som ønsket. Formålet med forsøgsbehandlingen kan for eksempel være at finde ud af, om en ny behandling har bedre effekt eller færre bivirkninger. Man kan komme med i et lægemiddelforsøg både tidligt og sent i sygdomsforløbet - det afhænger af, hvilke forsøg der er i gang på det pågældende tidspunkt.
Læs mere: Forsøgsbehandling: Hvad er det, og hvem kan deltage?
Inklusionskriterier (Inclusion criteria)
Inklusionskriterier er de specifikke krav, en person skal opfylde for at deltage i et forsøg. Det kan for eksempel være, at man skal have en bestemt undertype af brystkræft som HER2 positiv brystkræft eller triple negativ brystkræft.
Klinisk forsøg (Clinical trial)
Et klinisk forsøg laves på mennesker, og kan for eksempel undersøge hvordan et nyt lægemiddel eller en ny behandlingsmetode virker i kroppen. Typisk laver man et klinisk forsøg hvor man sammenligner en forsøgsgruppe, der har modtaget den nye behandling med en forsøgsgruppe, der ikke har modtaget behandlingen.
Kohorte (Cohort)
Kohorte er et begreb, der bruges til at beskrive en gruppe af mennesker, der har nogle træk til fælles, og som følges over en periode.
Vil man for eksempel gerne undersøge arvelighed af inflammatorisk brystkræft, kan kohorten bestå af børn af kvinder med denne kræftsygdom. Kohorten kan så følges over en periode (for eksempel 30 år), og her kan forskerne følge med i, hvor mange der i løbet af denne periode udvikler inflammatorisk brystkræft.
Longitudinelt studie (Longitudinal study)
I et longitudinelt studie laver man målinger eller observationer flere gange over en tidsperiode. Den Danske Værdiundersøgelse er et eksempel på et longitudinelt studie, hvor man har udsendt (næsten) det samme spørgeskema til en befolkning i 1981, 1990, 1999, 2008 og 2017.
P-værdi (P-value)
P-værdien siger noget om sandsynligheden for, at det resultat, man har opnået i studiet, er tilfældigt, eller om det hænger sammen med det, man har undersøgt i studiet - for eksempel ny medicin mod brystkræft.
Jo lavere p-værdien er, des mindre er sandsynligheden for, at det opnåede resultat er tilfældigt. Man plejer at bruge 0,05 (5%) som grænse for ‘statistisk signifikans’. Er p-værdien lavere end 0,05 er der en god sandsynlighed for, at resultaterne i studiet ikke er tilfældige.
Sponsoreret af Pfizer
Video: Lær at undersøge dig selv efter brystbevarende operation
Efter en brystbevarende operation er det vigtigt at lære kroppen at kende igen, så man kan reagere, hvis noget forandrer sig. Lær, hvordan du undersøger dig selv efter en brystbevarende operation her.
Se videoen her
Peer review
Peer review betyder fagfællebedømmelse. Hvis en videnskabelig artikel er peer reviewed betyder det, at den er læst og vurderet af en anden læge eller forsker med samme kompetencer som den videnskabelige artikels forfatter. Peer review er en måde at kontrollere kvaliteten af studiet, inden det udgives.
Placebo
Placebo er et begreb, der bruges om behandling, der ikke har nogen medicinsk virkning. Placebo-behandling bruges ofte i lægemiddelforsøg, hvor man vil undersøge virkningen af ny medicin. Her vil man ofte dele sin forsøgsgruppe i to - en gruppe får placebo-behandling (typisk en kalktablet), mens den anden gruppe får medicinen.
Progressionsfri overlevelse (progression free survival)
Et begreb der siger noget om, hvor længe man kan leve, før sygdommen udvikler sig. Tiden måles fra første behandling og til sygdommen udvikler sig/spreder sig (eller tid til døden indtræffer).
Randomisering (Randomization)
Randomisering er en måde at fordele deltagere i et forsøg i helt tilfældigt sammensatte grupper. Typisk sætter man en computer til at fordele deltagerne i to grupper. Tanken er, at behandlingen skal være den eneste forskel mellem de to grupper.
Registerstudie (Register-based research/study)
I et registerstudie analyserer man data, der allerede er indsamlet i et register. I dansk sammenhæng kan det for eksempel være Landspatientregistret, som er et register over alle kontakter med sygehusvæsenet, eller cancerregistret, som er et register over alle kræfttilfælde i Danmark.
Standardbehandling (Standard treatment)
Standardbehandling er den behandling, der bruges som førstevalg til at behandle en given sygdom. Standardbehandlingen er grundigt videnskabeligt underbygget.
Statistisk signifikans (Statistical significance)
At et resultat er statistisk signifikant betyder, at der er stor sandsynlighed for, at det ikke kan være opnået på grund af tilfældigheder. Man siger som regel, at hvis p-værdien er under 0,05, så er resultatet statistisk signifikant.
Et eksempel kan være, at man i et studie har testet ny brystkræftbehandling på en gruppe kvinder, hvoraf en stor del af kvinderne fik det bedre på grund af behandling. Er p-værdien under 0,05, er resultatet statistisk signifikant, og det betyder, at man med god sandsynlighed kan sige, at den nye brystkræftbehandling har virket - og at kvindernes bedring ikke skyldes andre omstændigheder.
Sygdomsfri overlevelse (Disease-free survival)
Et begreb der siger noget om, hvor længe man kan leve uden sygdom. Tiden måles fra første behandling og til sygdommen blusser op igen (eller tid til døden indtræffer).
Åbent, blindet og dobbeltblindet forsøg (Open-label, blinded, double-blind)
Åbent, blindet og dobbeltblindet er udtryk for forskellige i fremgangsmåder i lægemiddelstudier, hvor man har delt forsøgsgruppen op i to - en gruppe, der får det nye lægemiddel og en gruppe, der får placebo-behandling.
Er det et åbent studie, ved både læge og forsøgsperson hvilken behandling forsøgspersonen får. Er det et blindet studie, ved kun lægen, hvilken behandling forsøgspersonen får. Er det et dobbeltblindet studie, ved hverken læge eller forsøgsperson hvilken behandling de får. Det finder de først ud af ved studiets afslutning.