Brystkræftbehandling kan give skader på nerverne: Sådan håndterer du det

Nerveskader, også kaldet neuropati, kan opstå efter behandling af brystkræft, og for nogle er skaderne permanente og går ud over livskvaliteten. Hvorfor opstår skaderne, og hvad kan man gøre ved dem?

Det har vi spurgt afdelingslæge, ph.d. og klinisk lektor, Lise Ventzel om. Hun er ansvarlig for en senfølgeklinik på Vejle Sygehus, som hun har været med til at oprette, og hun forsker i nerveskader efter kemoterapi. Forskningen undersøger blandt andet hvilke mekanismer, der giver nerveskader, samt om det er muligt at forebygge nerveskader.

Føleforstyrrelser eller smerter

Lise Ventzel fortæller, at nerveskader kan ramme alle, som er blevet opereret eller har fået strålebehandling eller kemoterapi af typen taxaner, for eksempel paclitaxel og docetaxel. Nerveskader kan vise sig i et afgrænset område, eller det kan mærkes i fødderne og stråle op i benene. Det afhænger af, hvilken type skade, der er sket på nerven.

Operation og strålebehandling kan give lokal nerveskade, hvor nerven altså er beskadiget et specifikt sted med føleforstyrrelser eller smerter i et bestemt område, forklarer Lise Ventzel.

- Nogle kan opleve at få nerveskader efter operation, for eksempel i området på brystkassen, i armhulen eller nogle gange rækkende ud på armen.
Man passer selvfølgelig på nerverne under en operation, men når man skal fjerne en kræftsygdom, så bliver man nødt til at sikre, at man har fjernet alt kvæftvævet, og det kan være på bekostning af nogle nervefibre.
Andre gange er nerven uskadt efter operationen, men kan bagefter blive trykket af arvævsdannelse, tryk fra væskeophobning eller blive skadet af strålebehandling.

Kemoterapi kan give skader på nervebanerne, men man kender ikke til fulde mekanismen bag, siger Lise Ventzel.

- Man ved faktisk ikke 100 procent, hvad det er der sker, når man får nerveskader efter behandling med taxaner. Det er formentlig en kombination af flere forskellige mekanismer, og der forskes i årsagerne.
- De længste nerver påvirkes først. Det vil sige, at man som regel oplever det startende i fødderne eller hænderne og jo sværere skaden er, jo længere kan det strække sig op ad benene eller armene.

Kan føles som at gå på vat

Generelt gælder det, at jo større sammenlagt dosis og jo længere tid, man får behandling, desto større er risikoen for kroniske nerveskader. For nogle vil nerveskader mærkes som føleforstyrrelser, og for andre vil de vise sig som smerter.

- Det er meget forskelligt fra person til person. Nogle har nedsat følesans, fornemmelsen af at gå på vat, prikken og stikken. Mange oplever også, at de får problemer med balancen, fordi de ikke længere får de samme informationer fra de små følenerver i fødderne.
Hvis det udvikler sig til nervesmerter, så kan det være jagen og brænden, fortæller Lise Ventzel.

Et års tid før man ved, om skaderne er permanente

Føleforstyrrelser og nervesmerter aftager heldigvis for manges vedkommende med tiden. For nogle bliver de dog desværre permanente. Det ved man først efter et års tid, fortæller Lise Ventzel.

- Nervesystemet er et enormt langsomt udviklende væv, så der kan gå lang tid efter en behandling, før man mærker nervesmerter.
Overordnet set kan man sige, at når man er et års tid efter sidste kemoterapi eller operation, så kan man nogenlunde regne med, at nu bliver det hverken værre eller bedre, siger hun og fortæller, at nogle vænner sig til symptomerne, så de fylder mindre i bevidstheden.

Hvad kan man gøre?

Behandlingen af nerveskader afhænger af, hvilke gener man har, forklarer Lise Ventzel og deler det op i to:

Hvis man har føleforstyrrelser, altså nedsat følesans med balanceproblemer, eller følelsen af at gå på vat, så kan man ikke behandle det medicinsk. Er der tale om nervesmerter, er der i nogle tilfælde muligt at få medicin mod smerterne.

- Ved føleforstyrrelser er det vigtigt, at man laver balancetræning for at mindske risikoen for at falde, og at man er opmærksom på sine fødder. Hvis man ikke kan mærke dem så godt, så mærker man måske heller ikke, at ens nye sko gnaver og giver vabler, at man har betændelse ved en neglerod eller andet. Jeg ved, at nogle af mine patienter går til fodterapeut for at sikre sunde fødder, ligesom diabetespatienter gør.

- Ved nervesmerter kan man forsøge at behandle med medicin, som man også bruger til behandling af epilepsi eller behandling af depression, men i nogle andre doser. Det kan ikke få smerterne til at forsvinde, men det kan mindske smerterne. Det er lidt forskelligt, hvad der virker på de forskellige patienter. Det er noget med at prøve af, hvad der virker bedst.
De fleste af præparaterne har desværre ret mange bivirkninger, så jeg vil sige, at størstedelen fravælger behandling af nervesmerter og vælger at leve med dem. Men for nogles vedkommende bliver man simpelthen nødt til at bruge nogle af de her præparater, siger Lise Ventzel.

Har du smerter eller føleforstyrrelser, som du gerne vil have hjælp til at håndtere, kan du tale med egen læge, og hvis det er relevant, kan du eventuelt blive henvist til en senfølgeklinik.

Læs også: Hvad kan en senfølgeklinik hjælpe dig med?

Det hjælper at forstå nerveskaderne

Fælles for nerveskader er, at det hjælper at forstå, hvorfor man har dem, og hvad der forværrer dem, forklarer Lise Ventzel.

- Man er godt hjulpet på vej ved at have fået en god forklaring på, hvordan tingene hænger sammen. Man mærker det måske mindre, hvis det er noget, man ikke bekymrer sig over. Hvis man ved: “Det her er ikke farligt. Det er en konsekvens af behandlingen, det er kronisk, og det skal jeg leve med, men det er ikke farligt”.

Samtidig er det godt at vide, hvad der forværrer smerterne. Kulde, træthed, stress og anden sygdom for eksempel. Hvis patienterne er bevidst om, at det er værre nu, fordi det er blevet frostvejr, så ved de også, at det skal nok blive bedre igen, siger hun.